Ugen på kanten: Paladsrevolution mod pornopaletten

Politikere der gør grin med andre politikere. Det er ikke bare hos Trump, det foregår - men er det chokerende?

Nostalgi er ikke, hvad det har været. Det kan vi godt blive enige om. Men man kommer nu ikke uden om, at hvis noget har været der længe nok, så er det tit svært ikke at holde af. Om ikke for andet så fordi, at de minder, der følger med gamle ting, altid har et mere rosenrødt skær end nutidens uoverskuelige kaos.

Rosenrødt er så endda kun en enkelt af de farver, der pryder den bygning, der i den forgangne uge vakte følelser til live. Palads i København gik fra at ligge på banegravens rand til helt at være på gravens rand, da DSB og biografejerne blev enige om, at det bedste ville være at bygge et ordentligt højhus henover banen og rive det gamle pastelfarvede popcornspalads ned. Uden særlig hensyn til hvad det måtte rumme af minder om alt fra Olsen Banden til Sex Pistols liv. For slet ikke at tale om det kulørte indslag, huset udgør.

Så kom der straks gang i facebook-grupperne, hvor støtter i tusindvis ilede til opbakning. Og fra de fineste kredse lød protesterne også:

»At man samtidig mister et af Københavns helt særlige udsmykninger af Poul Gernes, virker helt besynderligt historieløst. Lad nu være med at fjerne det særlige, det, som har karakter og identitet,« protesterede formand for Akademirådet, Johnny Svendborg, i organet for den lidt bedre smag, Politiken.

Der var ellers ikke ikke meget respekt for Gernes’ farvevalg, da han var i gang med malerkosten i 1989.

»De findes alle sammen på det, Heiberg kaldte »pornopaletten... Palads, den gamle kurtisane, er blevet sminket op og præsenterer sig ungdommeligt og frækt. Men attituden stikker ikke dybere end sminken…,« skrev Politikens kunstkritiker dengang. Men selv den gode smag kan blive lidt konservativ.

Vi går straks over til en anden paladsrevolution, hvor nogle nok ville mene, at hele pornopaletten også er taget i brug. I Det Hvide Hus er Donald Trump for alvor rykket ind og har sat dagsordenen i en grad, så han måske næsten selv finder det i overkanten.

I hvert fald er der en gennemsigtighed i huset, som man ikke har set under nogen tidligere præsidenter, noterer amerikanske medier. Det skyldes godt nok, at der lækkes løs fra præsidentstaben, så ingen er i tvivl om, hvem der opfører sig som et fjols i denne uge, eller hvem der er i kridthuset.

Det er præsidentens valgfrontkæmper, Kellyanne Conway, for eksempel ikke, rapporteres det. Hun er blevet indlogeret på første sal i Det Hvide Hus, og da Trump ikke gider gå på trapper, er det slut med fars opmærksomhed.

Det var det også for Australiens premierminister, der angiveligt fik smækket røret på, da han forsøgte at få Trump til at bekræfte, at USA som lovet af Obama ville tage 1.250 flygtninge fra Australien. Nu vil jeg nødig lægge mig ud med en masse mennesker, men jeg kan liiiige her måske godt forstå Trump. Når han nu netop har lagt sig ud med den halve verden og skabt kaos i diverse lufthavne efter sit totalstop for borgere fra syv muslimske lande, var en ekstra ladning flygtninge fra aussierne nok ikke, hvad han havde brug for den dag.

»I sender sikkert også bare en ny Boston-bomber,« lød afskedsreplikken angiveligt.

Få dage efter var det Demokraternes formand, der i en sag om en ny højesteretsdommer fik opfordringen fra Trump om at »go nuclear«. Som journalist må man sætte pris på folk, der kan aflevere en replik til en overskrift, men man ville nok foretrække, at en siddende præsident ikke jokede alt for meget med atombomber.

Nå, det hele kan jo ikke handle om Trump, selv om det nu og de næste fire år nok vil være fristende. Der er også danske politikere, der har vigtige ting for – i hvert fald når de ikke bruger tiden på at mobbe hinanden og sabotere de andres politik. Det bruger de nemlig en god del af tiden til, lød det fra en ung og måske en smule naiv Susan Simonsen. Hun har været i praktik på Christiansborg, og det chokerede hende så meget, at hun nu har skrevet en bog om det.

»Det handlede hele tiden om at gøre grin med de andre. At gøre grin med Villy Søvndals dårlige engelsk. Hvis Manu Sareen klarede sig godt, var han bare glat som en ål. Og Pernille Skipper var bare megalækker,« sagde den chokerede praktikant i Politiken. Hun havde også følt flere sexistiske blik på sig fra politikere, blandt andet Søren Pind, der ikke rigtig kunne huske praktikanten, men vedkendte at hans glasøje godt kunne virke lidt skummelt ind imellem.

Noget politik får de dog udført på Borgen. I denne uge sikrede man for eksempel partiernes økonomi ved en ny partistøtte-aftale. Men ikke en, der faldt i god jord hos førnævnte megalækre partileder:

»I nattens mulm og mørke har LA opgivet tidligere holdning om åbenhed om partistøtte, og S og V kan fortsætte skjulte pengeklubber,« tweetede Pernille Skipper, hvortil Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance svarede med et klokkerent: »Nja«.

Han mente dog, at det nye er bedre end det gamle, og det er jo et klassisk politikersynspunkt, der ikke altid deles af folket.

Med en vis rimelighed forekommer det, når man ser de bud på nyt, der lige nu serveres i modeugen – den halvårlige højsæson for blege, høje og magre unge, der trasker frem og tilbage i modernistisk outfit 2017-style. Her er ikke plads til nostalgi. Til gengæld kan hele pornopaletten komme i brug.

Læs mere