Ugen på kanten: På uddannelsesloftet sidder nissen og længes mod jul

Collage til ugen på kanten Fold sammen
Læs mere

Så blev det alligevel jul.

Sådan endte julehistorierne altid i min barndom, og det gør de vel stadigvæk, selv om moderne julehistorier har skiftet nødlidende gårdejere og armodsramte småfolk ud med overnaturlige kræfter og skilsmissekriser i familien. Men slutningen er den samme: På loftet sidder nissen, og til sidst bliver det jul.

Og det gjorde det jo så også i år, selv om man da nok må sige, at den sidste uge langt fra har været præget af milde gaver og julefred. Slet ikke i Berlin, hvor en – formodet – islamistisk galning havde død og ødelæggelse med til et af de julemarkeder, der med lys og Glühwein er indbegrebet af juletraditionen på de kanter – og i øvrigt også vores efterhånden.

Som om tragedien ikke var ufred nok, kunne man dårligt nå at tænde et lys, inden angrebet blev genstand for yderligere strid – på gaden i Berlin, hvor indvandrerkritiske og autonome måtte holdes på afstand af det politi, der ellers godt kunne have brugt kræfterne på at finde gerningsmanden.

Og på sociale netværk herhjemme, da den første – og fejlagtigt – anholdte var fra sidste sommers flygtningestrøm. Sammenhængen blev hurtigt påpeget af DFs Søren Espersen, som derefter fik af vide af Lars Aslan Rasmussen (S), at han var »hadprædikant«. Mens den konservative Rasmus Jarlovs sammenkædning af terroren med islam og indvandring fik Özlem Cekic op i det røde felt.

Gerningsmanden bag udåden viste sig ifølge politiet at være en tunesisk islamist. En afvist asylsøger, men ikke svømmet med flygtningestrømmen under radaren – tværtimod registreret som potentiel terrorist. Så alle kan finde argumenter for deres egne synspunkter og fortsætte den ophedede kamp om sandheden.

Lidt mindre forbitrede var demonstrationerne først på ugen mod regeringens såkaldte uddannelsesloft. En lov, der efter princippet »bachelor, bliv ved din læst«, skulle sikre, at har man først en bachelor i anvendt filosofi, så er det bare med at bide tænderne sammen og bruge den – for man får ikke en ny mulighed i uddannelsessystemet.

Det kan der selvfølgelig godt argumenteres for rimeligheden af – lidt sværere er det at se sammenhængen, når begrundelsen for loven var, at man manglede 300 millioner til et hul i dagpengesystemet. »Det er politik,« som Liberal Alliances Henrik Dahl slog fast, da han over for DR ikke ville forsvare uddannelsesloftet – selv om han lige havde stemt for det.

I hvert fald er der sket ting og sager siden ens egen studiedage, hvor en af mine kollegienaboer skiftede til psykologi fra teologi, da han fandt ud af, at det ikke lige var ham. Da havde han kun læst det i syv år.

Ja, det tog tid, men til gengæld blev vi sørme kloge i gamle dage. Også den nye uddannelsesminister Søren Pind længes tilbage til fortidens mere rene elite. 12-tals-kulturens fejlfrihed er bare ikke godt nok til Søren Pegepind, der efterlyser et karaktersystem, som belønner »den helt exceptionelle præstation«. Sådan lød det i et af de ny-minister-på-posten-interviews, der fyldte godt op i aviserne i denne uge.

Og en af dem, der ikke var i tvivl om, at han lå til sådan en karakter, var Pinds ministerkollega, Anders Samuelsen, der jo er ny udenrigsminister og fra et parti, der indtil for ikke så længe siden koketterede med, at man slet ikke havde nogen udenrigspolitik. Men det gælder ikke »young blue eyes«.

»Jeg synes selv, at jeg sætter mig som den måske fagligt mest kompetente i udenrigsministerstolen,« sagde Samuelsen i et tiltrædelsesinterview her i avisen. I Liberal Alliance er beskedenhed som bekendt ikke nogen dyd – til gengæld lægger man vægt på at tale lige ud af posen, lød det fra udenrigsministeren, der over for DR foreslog de danske EU-parlamentarikere at følge det eksempel og fremlægge deres bilag.

For på de kanter er hverken åbenhed eller beskedenhed en dyd, fremgik det tidligere på ugen på B.dk, hvor EU-parlamentarikeren Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU fremlagde en meget detaljeret oversigt over, hvad sådan nogle tjenere af demokratiet selv får udbetalt i årets løb.

Og det var egentlig ikke så lidt. Knap fem millioner alt iberegnet – men så var der også regnet med både diæter og rejsepenge, kontorhold og udgifter, løn og blyantspenge. Især det sidste – blyantspenge – er en lidt sjov størrelse. Altså, det er noget med, at den hårdt pressede parlamentariker får 32.000 kroner skattefrit om måneden til udgifter uden at at skulle fortælle nogen, hvad han eller hun bruger dem til. For det ville være alt for bøvlet at kontrollere, synes de i EU.

Der er i det hele taget meget fokus på skriveredskaber på de kanter. DFs Morten Messerschmidt røg for eksempel også ud i – endnu flere – problemer, da han ifølge egne opgørelser havde brugt en halv million fra en fond til indkøb af kuglepenne. Måske skulle man i EU overveje at gå over til computere og den slags – de er godt nok lidt dyrere, men mon ikke de lige kan få råd, uden at det går ud over julegaverne og den gode julestemning.

Og så nåede vi alligevel frem til noget med jul i sidste øjeblik, som det sig hør og bør – og hvis man ikke har nået alle juleforberedelserne, så husk det er de gode tanker og næstekærligheden, det hele handler om. Og som præsten derhjemme sagde: Gud i vold.

Og så ønsker Linse, Ronni og overtegnede ellers god jul: