Ugen på kanten: Midt i en fodboldtid - giv plads til taberne

WUNDERKIND - ccc Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sommer er det – og det endda på en måde, der virker, som om de der klimaforandringer for alvor er slået igennem, og der er gået ren sydlandskhed i den normalt så svigefulde danske ferietid.

Isproducenterne er på overarbejde, feriefolket fryder sig, og København kan for alvor få gevinst af sin nyvundne status som verdens bedste bade(stor)by. Men når noget går godt, er der altid tabere. Landmændene for eksempel er så hårdt plaget af den tørke, der ikke lige kan slukkes med en kold fra køleren, at de mente, de skulle have noget ekstra støtte. En klassisk dansk løsning, som dog ikke faldt i gødet jord hos folketingsflertallet i første ombæring.

Selv synes jeg også, det ultimative sommervejr stiller nogle dilemmaer her under fodbold-VM. Skal man nyde de lune vinde udendørs eller rykke indenfor til de mange fodbolddramaer, der foldes ud på skærmen? Ok, så er valget heller ikke sværere. Det virker jo, som om sommeren bare varer ved, mens VM stopper lige straks, så ...

Den russiske folkefest har også sine taberstunder i sig. En af de store faldt søndag aften, hvor de danske drenge måtte sige farvel til FIFAs boldcirkus efter en heroisk indsats af især målmand Kasper Schmeichel, der gav TV-producerne rig lejlighed til at zoome ind på sin endnu mere berømte far.

Men lige lidt hjalp den danske sprællemands evner, da der blev sparket lidt for upræcist den anden vej, hvor - efter det hele endte med, at de kroatiske favoritter skulle møde de russere, der på sin side sendte nogle nipsende spaniere ud med en taktik så defensivt indstillet som Putin over for sine politiske modstandere.

Så tabere blev vi, og at der er nogle gedigne tabertyper blandt de danske roligans, blev bevist efterfølgende på de sociale medier. Her blev den afsluttende afbrænder af Nicolai Jørgensen fulgt op af tilsvininger, der ligger et stykke fra dansk gemytlighed for slet ikke at tale om et mindstemål af anstændighed. Så er det, man igen griber sig i at savne tiden før Facebook og Twitter, hvor man måtte nøjes med at smadre fjernsynet og råbe lidt ad hunden.

Men tabere er der trods alt også flest af, efterhånden som VM skrider frem, og de fleste af os nåede da alligevel at blive lidt stolte af de danske farver. Noget mindre stolt er man til gengæld over Danske Bank, der ellers også har ført sig stort frem ovre østpå. Her har det bare handlet om at hvidvaske de kriminelles beskidte penge, og i det har Danske Banks filial virkelig fået noget fra hånden.

I denne uge kunne gravergruppen hos Berlingske – og ikke Berlingske Tidende, som de bliver ved at sige inde på DR – således lægge endnu en sag til den førende danske banks vaske-portefølje, så det samlede beløb nu er oppe på over 50 milliarder kr. Penge, som diverse kriminelle har skaffet sig gennem svindel, tyveri og korruption, og som de flinke bankfolk så har hjulpet med at se pæne og lovlige ud.

Pænt ser det til gengæld ikke længere ud for bankens ledelse – det er nu engang svært at overbevise folk om, at der røg 50 mystiske milliarder ind og ud af en bankfilial, uden at man overhovedet havde lagt mærke til det. Om det så får konsekvenser, er foreløbigt lidt svært at sige. Den nye erhvervsminister, Rasmus Jarlov, bedyrede i hvert fald, at han ville rydde op, men samtidig er der vist noget med, at vi som nation er tættere forbundet med Danske Bank, end vi er med fodboldlandsholdet, så skal det for alvor gøre ondt, ender vi alle som tabere. Igen.

Bortset fra Jarlovs udmelding var der karakteristisk sommerstille fra den politiske kant – vi er ikke engang rigtigt nået til agurke-forslagene og sommer-ballonerne. Så er der mere kant over vores naboer, der stadig kæmper med tømmermændene efter »the summer of love« for tre år siden, hvor Sverige og Tyskland jo åbnede hjerter og arme for flygtninge og migranter sydfra i modstæning til os andre sure skeptikere.

I Sverige forsøger både borgerlige og socialdemokrater sig med stramninger og stadig skrappere grænsekontrol i forsøget på at holde trit med Sverige- demokraterna ved det kommende valg, mens Mutti Merkel syd for grænsen nok har nået at fortryde sin »Vi klarer det«- replik nogle gange.

Senest har Merkel måtte kæmpe for sin regerings liv under decideret bagholdsbekydning fra regeringsmakkeren CSU. Efter noget, der lignede forlænget spilletid og på vej ind i straffesparkskonkurrence, lykkedes det dog at afværge krisen ved oprettelse af transitcentre ved de tyske grænser. Senere fik de så et andet navn, men det handler stadig om i en fart at få verfet folk retur, hvis de har været i et andet europæisk land først – og det er jo lidt svært at nå til Tyskland uden.

Lidt af en taberposition for Merkel, der også måtte bruge ugen på at svare på brev fra Trump om, hvorfor tyskerne ikke brugte flere penge på krudt og kanoner. Det samme måtte Lars Løkke, som forsvarede sig med, at danskerne til gengæld gerne går forrest, når det gælder kamp i NATO.

Om svaret gjorde indtryk på The Donald, vides ikke, men tillad os at tvivle. Den gode Trump har ikke ligefrem tradition for at lytte til modargumenter.

Man skulle jo nødig risikere at ligne en taber.

WUNDERKIND - ccc Fold sammen
Læs mere