Ugen på kanten: Liberal Alliance siger også #Metoo

Metoo-bølgen raser videre med uformindsket styrke. Siden Hollywood-produceren Harvey Weinstein faldt som den første dominobrik, er den ene magtfulde mand efter den anden blevet fældet for at udnytte unge, ambitiøse talenter. Ofrene fortæller nærmest samstemmende, at de blev presset til at gøre ting, der gik over deres grænser, fordi de håbede på at få en stor karriere.

Collage: Nathalie Nystad. Foto: Scanpix. Fold sammen
Læs mere

Også denne uge bød på endnu et kapitel i #Metoo-sagaen, denne gang om en mand i Danmarks absolutte magtcentrum. En mand med forbindelser til pressen og den politiske elite. En mand, som ikke er bange for at gribe magten. Der er selvfølgelig tale om Lars Løkke Rasmussen, landets statsminister, der har fået Liberal Alliance med på så vidtgående politiske indrømmelser i enrum, at partiet har svært ved at tale åbent om det.

Heldigvis er ydmygelserne kun af nationaløkonomisk art, og finanslovsforhandlingerne har foreløbig bestået i, at Anders Samuelsen siger, at han er blevet lovet en ting, mens Lars Løkke og Kristian Thulesen Dahl siger, at det er han overhovedet ikke.

Dramaet kulminerede, da LA hævdede, at der var indgået en aftale om, at LA kun stemmer for finansloven, hvis der efterfølgende kommer skattelettelser. Det havde kilder uden for LA dog svært ved at genkende.

»Samuelsens parti kunne på ingen måde have fået en opfattelse af, at Dansk Folkeparti ville indgå en sådan aftale. Hverken direkte eller gennem de tilkendegivelser, som Thulesen Dahl havde givet statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på deres lukkede møde i Statsministeriet fredag eftermiddag,« skrev Berlingske denne uge.

Sagen er altså nu strandet ved påstand mod påstand, og i skrivende stund ved ingen, hvordan forhandlingerne ender, eller hvem der stemmer for hvad. Man kan kun være sikker på én ting: Der er flere afsløringer i vente.

Freden har heller ikke just sænket sig over Danmarks Radio. Instruktøren Lotte Svendsens planlagte P1-julekalender, »Jul i Republikken«, blev taget af programmet i sidste øjeblik. Ifølge instruktøren selv, fordi DR frygtede igen at blive beskyldt for at være røde lejesvende. Men det havde intet på sig, forsikrede DRs kulturdirektør, Tine Smedegaard Andersen.

»Den beslutning hviler på en vurdering af, at serien samlet set ikke havde den kvalitet, som vi havde håbet på,« sagde Tine Smedegaard Andersen til Ekstra Bladet.

Men så kom en ny mail frem, der viser, at kvalitet intet havde med sagen at gøre. En DR-medarbejder skrev således til Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen, hvorfor de var blevet nødt til at klippe hende ud af julekalenderen.

»Vi er desværre blevet ramt af en redaktionel frygt for at ende i et DR-stormvejr over »Røde Lejesvende«, som det skete med »Historien om Danmark«. Da vi både har dig og Georg Metz på, synes de høje herrer herude pludselig, at det er for risikabelt med to så markante stemmer fra venstrefløjen,« lød begrundelsen fra DR-medarbejderen.

Endnu en gang står DRs ellers velbetalte chefer tilbage med røde ører, så man efterhånden får helt ondt af dem. Hver gang DR prøver at lave damage control, træder de så voldsomt i spinaten, at det havde været bedre bare at lade være.

Så har der været langt fredeligere på Nørrebro i København, hvor der angiveligt er indgået en fredsaftale mellem de to indvandrerbander Loyal to Familia og Brothas. Flere medier har berettet, at våbenhvilen, der har varet en måned, nu gøres permanent, og dermed ser skyderierne ud til at stoppe. Det betyder dog ikke, at bandemedlemmerne nu pludselig er blevet lovlydige borgere, advarede sociolog Aydin Soei i Berlingske.

»Bandemedlemmer skifter ikke moral hen over natten og indgår en fredsaftale for at gøre samfundet til et bedre sted. Det handler om selvopretholdelse, kriminelle markeder og om at nå et mæthedspunkt,« sagde sociologen.

Det var tilsyneladende alt for pessimistisk for finansminister Kristian Jensen. Ved nyheden om fredsaftalen udbrød han begejstret på Twitter: »Stor ros til Søren Pape for det hårde pres, der er lagt på banderne.«

Hvis ingen andre vil rose regeringen, kan man jo lige så godt gøre det selv.

Der er heller ikke skabt enighed om burkaforbuddet endnu. Eller rettere, enighed om, hvad straffen skal være for at gå med burka. Ifølge Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen skal førstegangsstraffen i hvert fald være en bøde.

»Det kan være, at vedkommende tages med på politistationen, eller det kan være, hvis vedkommende bor i nærheden, at man bare får besked på at gå hjem,« sagde han til Politiken.

Adspurgt om, hvorvidt flergangsforbrydere må have burkaen på, hvis de skal i fængsel, svarede retsordføreren:

»Der øh ... ha ha ha, jeg kan ikke helt finde ud af, om det er en julejoke det her.«

Det var det nu ikke, selv om det måske kunne lyde sådan, når man vil forbyde en beklædningsgenstand uden at kunne svare på, hvad straffen skal være. Politikens reporter foreslog høfligt, at vedkommende måske kunne gå i isolation. Men, som reporteren bemærkede, så giver det selvfølgelig ikke mening at have burka på længere.