Ugen på kanten: Lars Løkke vinder over Donald Trump

Foto: CARLOS BARRIA.
Læs mere
Fold sammen

Lars Løkke Rasmussen er ikke statsminister for nogen stormagt, men denne uge sejrede han i den sværeste disciplin, der er forbundet med at møde verdens mægtigste mand: Håndtrykket.

USAs præsident Donald Trump er berygtet for at give særdeles faste håndtryk, der ydmyger selv prominente ledere. Japans premierminister Shinzo Abe blev således fastholdt i hele 19 sekunder i Donald Trumps jerngreb, som ofte efterfølges af et hurtigt ryk ind mod Donald Trump selv, der næsten får modtageren til at miste balancen. Justin Trudeau, Canadas premierminister, udviklede et forsvar ved venskabeligt at stemme sin ledige hånd imod Trumps skulder, men Lars Løkke ser ud til at have knækket koden endegyldigt. Det fremgår af en video af mødet i Det Hvide Hus på DRs hjemmeside:

Donald Trump rækker hånden ud. Lars Løkke Rasmussen tager en form for tilløb med sin arm, foretager en nærmest cirkulær bevægelse og lander sin hånd sidelæns ind i Trumps oppefra, hvorved der lyder et klask, som endda signalerer uhøjtidelighed. Vinklen giver Trump underhånden, og han slipper hurtigt Løkkes hånd igen. Håndtrykket er fuldført. Det er så subtilt og velforberedt, at der kun er én ting at sige: 1-0 til Danmarks statsminister.

Collage: Nathalie Nystad. Foto: Scanpix. Fold sammen
Læs mere

Ugen bød på flere former for problematiske håndtryk. Kriminelle fra indvandrerbanden Black Army omringede for nylig Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel, efter at han gav et interview til en journalist foran bandens klubhus. Det var de ikke så glade for.

»Inden jeg når at sætte mig ind i bilen, er der to Black Army-medlemmer, der passer mig op. Og inden vi får set os om, er der otte til ti omkring mig, og de vil gerne give hånd med borgmesteren, som de siger,« sagde borgmesteren til TV 2.

Det ville borgmesteren dog ikke, og nu har han fået politivagter 24 timer i døgnet imod den bande, som i det hele taget virker ivrige efter at indgå i dialog med landets magthavere. Black Armys angivelige leder, Mohammed Dabaas, nåede tidligere på året så langt som at trykke Lars Løkke Rasmussen i hånden under et besøg i Vollsmose. Statsministeren troede, han gav hånd til en almindelig borger, men politiet, der så på, kendte udmærket bandelederen. Det sagde de efterfølgende til DR.

»Det er et medlem, der er borger i Vollsmose. Statsministerens tur på Bøgetorvet var for at hilse på borgerne i området, og det ønskede Mohammed Dabaas at gøre. Det er der ikke et sikkerhedsmæssigt problem i,« sagde politidirektør Kit Claudi Grøn-Iversen. Hun tilføjede, at man selvfølgelig havde grebet ind, hvis situationen »havde udviklet sig«, hvilket er godt at vide. Ellers kunne man tro, at sikkerhedsvurderinger ikke var hendes stærke side.

Hos de Konservative prøver man at komme et skridt tættere et burkaforbud. Det samme burkaforbud, partiet ikke kunne gennemføre i Danmark i 2009, vil man nu forsøge at gennemføre i samtlige 28 EU-lande, hvilket vidner om, at håbet i sandhed er lysegrønt. De Konservative har således stemt ja til en resolution, der opfordrer til arbejde for et burkaforbud i det offentlige rum overalt i EU. Resolutionen er vedtaget af sammenslutningen af konservative partier i EU-parlamentet, EPP, og Mette Abildgaard forklarede beskedent initiativet i Radio24syv:

»Nu er der er meget lang vej fra en resolution på en EPP-kongres til, at det ender med at være en realitet. Man kan også diskutere, om EU skal bestemme, hvordan det skal være i hvert enkelt land, men jeg synes, man sender et vigtigt signal om, at burkaen er kvindeundertrykkende,« sagde hun.

Hun understregede dermed, at der er langt fra det, de Konservative mener og så virkeligheden, hvilket på nogle punkter også lader til at være vælgernes opfattelse. Hun kunne også have indtaget det håbløst konservative synspunkt, at politikerne som udgangspunkt bruger lovgivningen til at løse landets praktiske problemer og Facebook til at sende deres signaler. Men det ville som sagt være håbløst konservativt.

Det modsatte signal blev sendt i Norge. En niqab-klædt kvinde er blevet ansat som foreningen Islamisk Råds ansigt udadtil, og det har Norges kulturminister, der gav rådet penge til at slå jobbet op, svært ved at forstå.

»Islamisk Råd Norge fik midler til denne stilling, fordi jeg mente, de burde blive bedre til at varetage deres rolle som brobygger. Jeg er bange for, at dette er med til at skabe større afstand,« sagde Linda Hofstad Helleland.

I den burka-klædte kvindes tilfælde er der nok et stykke vej til håndtrykket.

Apropos offentlige midler ser Morten Messerschmidt ud til at være på vej tilbage i politik. DFs stemmesluger tog en lang time-out efter mistanke om selv at have misbrugt de penge, som han længe har kritiseret EU for at misbruge. Han har ikke selv udtalt sig, men Pia Kjærsgaard glæder sig.

»Jeg kan kun sige, at jeg er glad for, at han nu ser ud til at have fået næsen op over dynen, og at han har det bedre. Han har virkelig haft det meget, meget skidt,« siger Pia Kjærsgaard til Berlingske.

Messerschmidt venter stadig på resultatet af EUs svindelundersøgelse, og det vides således ikke, hvad hans politiske fremtid byder på. Men han slipper nok ikke for at trykke et par hænder, herunder sin egen partiformands, hvis han skal ind i partiets varme igen.