Ugen på kanten: Konsekvens - det er noget, vi taler om nytårsaften

Røgen fra nytårsaften har så småt lagt sig, og 2018 ligger åben og uudforsket foran danskerne. Man kan stadig mærke den særlige stemning, der præger nye begyndelser, det åbne vindue, hvor alt stadig er muligt. Den slags lod statsminister Lars Løkke Rasmussen sig dog ikke mærke med, da han lagde ud med en gammel nyhed i sin nytårstale 1. januar.

»Vi skal sætte et nyt mål om at afvikle ghettoerne helt. Nogle steder ved at bryde betonen op. Rive bygninger ned,« sagde statsministeren med ansigtet lagt i alvorlige folder.

Et nyt mål var måske så meget sagt, for han sagde faktisk det samme i 2010. Dengang var det bare i åbningstalen i Folketinget.

»Vi skal turde sige, at nogle boligblokke skal rives ned,« lød det dengang fra Lars Løkke, og det var åbenbart noget, han havde samlet mod til at sige siden 2004, hvor Anders Fogh Rasmussen også erklærede krig mod ghettoerne.

»Vi må stoppe den ulykkelige ghettodannelse,« sagde Anders Fogh i sin egen nytårstale.

Man kunne måske godt ønske sig lidt disruption fra regeringens side, hvad angår kreativitet, men på den anden side er nytårstalen jo hurtigt skrevet, når man ikke hvert år på ny skal tænke over, hvordan man bedst driver landet.

Beboerne i de belastede boligområder syntes også selv, de havde noget at skulle have sagt. Forskellige steder i landet tog de kasteskytset i egen hånd og skød nytåret ind ved at angribe både politi og brandvæsen. I Ringparken i Slagelse kastede en kun 15-årig dreng angiveligt en hjemmelavet rørbombe direkte mod politiets patruljevogn, og sådan et angreb kan et par store betjente selv- følgelig ikke have siddende på sig.

Det udfordrer politiets autoritet i de udsatte områder, hvor kriminelle i forvejen kæmper om at sidde på magten. Politiet anholdt og sigtede derfor straks drengen. Bagefter løslod de ham så igen, for det skal jo heller ikke være sådan, at man ikke kan gå hjem og sove i sin egen seng, bare fordi man har kastet improviseret sprængstof på ordensmagten. Konsekvens er åbenbart noget, vi taler om.

Der er heldigvis stadig mange, der har tillid til det danske retssystem. Blandt andet den gerningsmand, der torsdag gav en high-five til alle sine fremmødte venner i retssalen, da han slap med to års fængsel for at slå to amerikanske kvinder ihjel. Kvinderne var udvekslingsstuderende og på sejltur i Københavns havn for at se byen, mens manden og hans venner kørte ræs på en vandscooter og torpederede kvindernes båd. Ifølge Ekstra Bladet rummer de to års fængsel også reststraffe for tidligere domme, så på den måde kan man virkelig sige, at nu faldt hammeren. Med dommen sender retssystemet et klart og utvetydigt signal om, at hvis man slår andre mennesker ihjel ved at køre ind i dem, kan man være helt sikker på en straf, der i hvert fald ikke er voldsom nok til at gribe ind i ens øvrige fremtidsplaner.

Konsekvenserne i det politiske liv lader også vente på sig. Det kan i hvert fald ikke mærkes på selvangivelsen endnu, at Danmark har haft en borgerlig regering i snart tre år. De, der havde håbet på en afskaffelse af licensen, blev også skuffet denne uge, for nu er der flertal for at omlægge licensen til en skat, og med en skatte-licens skal danskerne ikke længere betale pengene frivilligt, hvilket også bare er noget bøvl.

Nu hjælper staten meget venligt med at trække pengene, så man ikke selv står med al besværet med at overføre tusindvis af kroner eller kommer til at tænke for meget over, om det overhovedet er rimeligt. Den borgerlige regerings veje til det liberale samfund er åbenbart uransagelige. Licens – det er noget, vi tager fra dig.

Ugen slutter i Slagelse, hvor også en særdeles kreativ politisk aftale ser ud til at ende sine dage. Efter kommunalvalget i november var det ikke muligt at samle flertal om en borgmester, og derfor underskrev Villum Christensen fra LA og John Dyrby Paulsen fra S en aftale om at dele borgmesterposten imellem sig, så de fik to år hver på posten. Dermed gik den kommunalpolitiske knude op, og Villum Christensen forsvarede aftalen over for TV2 Øst, omend han erkendte, at det var noget utraditionelt.

»Jeg har hele tiden sagt, at jeg gerne ville være borgmester. Hvis man kan få opfyldt halvdelen af det, så kan de fleste nok godt forstå, at det er bedre end en lodtrækning,« sagde han til TV2 Øst.

Eksperter tvivlede dog fra starten på, at John Dyrby Paulsen ville gå frivilligt af efter to år, og de ser nu ud til at få ret. I hvert fald efter denne udtalelse fra den siddende borgmester selv.

»Min planlægningshorisont er de næste fire år. Jeg går ikke og planlægger med, at nu er jeg her i to år og så færdig,« sagde John Dyrby Paulsen i denne uge til Altinget.

Dermed er den sidste brik faldet på plads efter kommunalvalget, og hvad kan man så udlede af det?

Året er måske nok nyt, men alt andet er business as usual.