Ugen på Kanten: Hår i suppen og nazister i burgeren

Collage: Wunderkind Fold sammen
Læs mere

Endnu en gang oprandt den første tirsdag i oktober, hvor Grundloven som bekendt pålægger Folketinget at åbne. Åbningen er en traditionsrig og festlig dag med gudstjeneste og gensynsglæde venner og fjender imellem både i og på tværs af partierne.

Det mest rituelle indslag er statsministerens åbningstale. Selv om det ikke står i Grundloven, at regeringens medlemmer skal skamrose talen som visionær og udtryk for stor oratorisk statsmandskunst, mens oppositionen skal finde ethvert hår i suppen, sker dette alligevel år efter år.

Denne gang var slagnummeret hos regeringens støtter, at Mette Frederiksens tale var ansvarlig og ikke lovede andet, end hvad man i valgkampen havde stillet i udsigt, mens kritikerne fra oppositionen fandt talen forfærdeligt ukonkret. Efter at alle således havde spillet deres roller helt efter bogen, kunne et nyt folketingsår tage sin begyndelse.

Hår i suppen kan rød blok dog også finde, når det kommer til Københavns spritnye metroring, der åbnede lørdag. Alternativet har meldt ud, at Cityringen er et problem, fordi den ligger under jorden og dermed ikke tager plads fra bilerne på vejene. En repræsentant for partiet har erklæret, at »[f]or Alternativet er klima en vigtigere faktor i transportplanlægning, end at folk kan komme hurtigt rundt på en lækker måde«.

»Efter at alle således havde spillet deres roller helt efter bogen, kunne et nyt folketingsår tage sin begyndelse.«


Også SFs Margrete Auken var ude med riven, da hun beskyldte metroen for at være en gældstynget 1800-talsløsning. Man må prise hende for at være overordentligt konsistent i sin modstand mod de underjordiske og førerløse tog. Allerede i 2002 rasede Auken i Jyllands-Posten over den da ikke åbnede metro og erklærede sin frygt for, »at især ældre borgere vil have meget svært ved at affinde sig med at gå ind i et førerløst tog«. Hun var særligt skeptisk over for linjen til lufthavnen.

»For det første kører den ikke til indenrigsterminalen, som mange nok tror. Den lander helt ude i spidsen af udenrigsterminalen. Og for det andet er det meget at bygge en bane, som i princippet kun betjener Amager Strandpark. Hvor skal kunderne komme fra, spørger jeg bare?«

Om de ældre har formået at vænne sig til de førerløse tog, er svært at sige. Små 20 år senere kan det dog forsigtigt konstateres af enhver, der bruger de to metrolinjer på Amager, at metroen på mystisk vis har formået at lokke en enkelt passager eller to om bord.

Gastropolitisk nyskabelse

Den danske restaurantscene blev i den forgangne uge beriget med en gastropolitisk nyskabelse. Ifølge netavisen Konfront – som man næppe fornærmer nogen ved at kalde overordentligt venstreorienteret – kan man nemlig i det københavnske Nordvest-kvarter købe noget så eksotisk som en naziburger.

Selv om utraditionelle ingredienser som levende rejer og myrer har vundet indpas i det nye nordiske køkken, er der dog ikke tale om en burger, der indeholder nazister, men angiveligt serveres af højreekstreme. Ifølge Konfront foregår det på en restaurant åbnet af politikeren Anahita Malakians, der har været opstillet for Nye Borgerlige.

»Naziburger: Højreekstremist åbner burgerbar i Nordvest,« proklamerede Konfront faretruende og ledsagede nyheden om, at en politiker serverer burgere, med en afsløring af, at Malakians engang er blevet fotograferet med en højreekstrem mand. Ifølge Malakians selv ejer hun imidlertid ikke burgerbaren, men arbejder der kun, og hun aner i øvrigt ikke, hvem den højreekstreme mand er.

Sagen viser, at den yderste venstrefløj ikke er bange for at tage kontroversielle emner op, selv når de involverer folk med indvandrerbaggrund. Så mon ikke det blot er et spørgsmål om tid, før man ser Konfront skrive harmdirrende om sexisme, antisemitisme og homofobi i Nørrebros minoritetsmiljøer samt opfordre til boykot af shawarmabarer ejet af personer med tilknytning til islamistiske miljøer?

Men måske er det på og omkring Nørrebro lidt mere risikofrit at angribe indvandrerkvinder, der som Malakians kæmper for kvinders seksuelle frigørelse og ret til ikke at blive udskammet på grund af mange sexpartnere, end islamister. Det bliver spændende at følge.

Et fattigt distrikt

Apropos minoriteter og rejer har det aarhusianske folkeklenodie Jacob Haugaard annonceret, at han har omskrevet sangen »Haveje«, som han oprindeligt skrev til Kim Larsens album »Midt om natten«, og som handler om en mand, der bor til leje i Haveje i restaurant »Den Gyldne Reje«.

I sangens tredje linje lyder det, at Haveje-beboerens kone »har en skønhedsklinik inde midt i et negerdistrikt«. Men den går ikke anno 2019, så selv om Haugaard ikke har fået nogen klager fra afrodanskere, har han alligevel valgt i stedet at synge om et »fattigt distrikt«.

»Hvis nogen er generet af, at jeg synger »neger«, lader jeg være med det. Der er så meget i verden, vi ikke kan gøre noget ved, men det her kan vi faktisk gøre noget ved,« forklarer Haugaard, men tilføjer, at »Kim Larsen ville ikke have gjort det«. Mon ikke Haugaard har helt ret i det?