Ugen på kanten: Drop det personlige ansvar - det er for tungt

Collage: Nathalie Nysted. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det ligger så let på tungen, når man holder flotte taler. De fleste politikere bruger det personlige ansvar til at sige noget godt om sig selv eller noget dårligt om andre, men når ansvaret pludselig lander på ens egne skuldre, kan det blive tungt at bære. Det måtte nogle af ugens hovedaktører sande.

Ugens oversete nyhed var, at EU nu endelig har fundet en løsning på migrantkrisen. Ifølge DR ankom hele 85.000 migranter til Italien alene i første halvår af 2017; mennesker, der sætter livet på spil i faldefærdige smuglerbåde. Igennem mange år har Europas befolkninger krævet handling, lukkede grænser og en fælles EU-løsning. Denne uge kom svaret.

»EU vil dæmme op for migranter med gummibådsforbud,« lød det på DRs hjemmeside.

Forslaget vil give EU-landene lov til at forbyde eksport af gummibåde og påhængsmotorer, hvis der er mistanke om, at de skal bruges til menneskesmugling. Ifølge udenrigsminister Anders Samuelsen er det et skridt i den rigtige retning.

»De enkelte ting er ikke noget, der har den store effekt. Men jeg tror, vi kan få strikket en pakke sammen, der kommer til at have en effekt,« sagde han ifølge DR.

Om ikke andet er det kreativ hovedregning. Forslaget virker ikke alene, men hvis man lægger det sammen med nogle andre forslag, der heller ikke virker, så stopper migrationen tilsyneladende. Når 28 EU-lande står sammen, er der åbenbart ingen grænser for, hvor dybt man kan stikke hovedet i busken.

Det kneb også med at finde det personlige ansvar på den muslimske friskole Nord-Vest Privatskole. Det lader simpelthen til at være blevet forlagt. Skolen i Københavns Nordvest-kvarter er kommet under skærpet tilsyn, efter at der i kopirummet blev fundet undervisningsmateriale, der ikke stod på pensumlisten.

En overskrift lød: »Til Jihad, I fremtidens unge« illustreret af en bevæbnet soldat i uniform. Skolens ledelse ønskede dog ikke at forklare til Berlingske, hvordan det hang sammen. Man anser det nemlig ikke for »rimeligt, endsige demokratisk, at vi under tidspres – fordi et medie ønsker at fabrikere en såkaldt nyhed – skal afgive en udtalelse på et grundlag, som vi ikke betragter som fuldt oplyst«.

Det virker da også lidt urimeligt at skrive i avisen, at der ligger materiale med opfordring til jihad, når det alene er baseret på, at der ligger materiale med opfordring til jihad. Jihad har som bekendt flere betydninger inden for islamisk teologi, herunder formentlig også brøkdelsregning. Skolen risikerer nu at miste 12 millioner kroner i støtte om året, men Dansk Friskoleforening opfordrer til at slå koldt vand i blodet.

»Man kan sikkert finde alt muligt i kopirum på skoler rundt omkring,« som talsperson Maren Skotte sagde til Berlingske.

Når det gælder det danske sommervejr, er det heller ikke let at finde de skyldige.

Meteorologerne forudsiger jævnligt, at nu, nej, nu kommer solen, men ifølge DR har juli slet ikke haft en regulær sommerdag, da det kræver temperaturer over 25 grader. Hvem kan stilles til ansvar for disse løftebrud?

Enhedslistens folketingsmedlem Pernille Skipper ville ikke engang tage ansvaret for at tilhøre eliten i det danske samfund. Eliten, det er de andre, mente hun og gav sig selv et 1-tal på Politikens elite-barometer, der går fra 1 til 10.

»Min bankkonto tilsiger det ikke, mit partis position tilsiger det ikke, og mit netværk tilsiger det ikke,« forklarede Pernille Skipper.

Enkelte andre måtte påpege over for hende, at hun altså har en uddannelse som jurist, er medlem af Danmarks lovgivende forsamling og hver måned modtager et rimeligt højt vederlag for det. Desuden venter hun barn med sin kæreste, der er DR-reporter. Det kan vel godt kaldes en form for netværk.

Slutteligt gjorde landets statsminister sit eget forsøg på at tage et personligt ansvar. Han gav et langt interview denne uge under overskriften »Løkke ville gå af – skrev ’last day at the office’ i SMS til sin hustru før skæbnemøde i 2014«.

Det lød alt sammen vældig dramatisk, for sikke et personligt format hos manden, der inden valget havde erklæret, at han ikke ville være statsminister for enhver pris. Men SMSen skrev han på vej til et krisemøde, da han troede, at han ville blive væltet som Venstres formand. Sådan endte det som bekendt ikke, og skal man tro statsministeren selv, skyldtes det en tilfældig mand på en rasteplads, der gav Løkke sin opbakning.

»Han gjorde, at jeg tænkte: Det er også for dårligt. Jeg havde jo ikke lyst til at holde op,« sagde statsministeren til avisen Danmark.

Sjældent har man hørt en politiker blive så berørt af en enkelt borgers mening. Tænk, at Lars Løkke Rasmussen bare ventede på at få et kærligt klap på skulderen. Et par opmuntrende ord. Så var han igen klar til at destabilisere sit parti og gå efter Danmarks mest magtfulde politiske embede.

Hvis bare en venlig sjæl kunne løbe ind i Lars Løkke på en grillbar og opfordre ham til at sænke skatten. Det er der sikkert flere, der gerne vil tage ansvaret for.