Ugen på kanten: Nogle penge lugter – selv når de er vasket hvide

Når en kedelig sommer afløses af heldagsplasken med alt for tidlig efterårsregn, når nyhederne er fulde af orkaner og ulykker, og når man føler sig mere oppustet end hele DRs selvforståelse, så er her et godt tip: »Husk, det varer ikke ved.« Angiveligt visdomsord, Karen Blixen engang fik, men så afgjort velegnet til en bredere kreds.

Det gælder selvfølgelig begge veje. Hvor nogen får vendt nedturen til optur, er der andre, for hvem det går den anden vej. Der kommer en dag, hvor Dansk Folkeparti ikke sidder på solidt enhver politisk beslutning, hvor Martin Thorborg ikke er i avisen mindst tre gange om ugen som all-round-orakel, og hvor selv »Vild med dans« ikke længere sendes på TV 2. Det kan lyde skørt og svært at tro, men sådan er det – optur og nedtur går hånd i hånd.

Se bare denne uge, hvor der var rigeligt med 180-graders vendinger. Det danske fodboldlandshold for eksempel – herreversionen – fik i begyndelsen af ugen for alvor taget hul på en optur, efter at nedturen efterhånden har varet så længe, at sammenstillingen af succes og landsholdet nærmest har historisk karakter, og nye generationer mest forbinder de rødhvide farver med en gråhåret Ulrich Thomsen i den dér film om dengang, de vandt.

Men som en trold af en æske hoppede Thomas Delaney op og pandede den ind mod både Polen og Armenien og satte for alvor gang i festen og fadølsindtaget hos de ualmindeligt vedholdende danske roligans og gjorde samtidig den danske træner Åge Hareide til den gladeste nordmand i dansk fodbold. Ham den anden fra FCK må så leve med den modsatte udgave af loven om, at intet varer ved.

Også kvindelandsholdet i fodbold var i kamp i denne uge. Det var bare mod de tunge bagmænd i DBU, hvor kampen stod om penge. Efter at Nadia Nadim og co. havde haft den store optur ved sommerens EM, syntes de nu godt, at det kunne kaste lidt mere mønt af sig. Og åbenbart mere end DBU syntes. Sommerens EM-finale gav godt 95.000 danske kroner til hver kvindelandsholdsspiller, mens der er omkring ti gange så meget til mændene – bare for at kvalificere sig. Så der kunne måske godt være rum til lidt mere ligestilling til de danske EM-darlings, som de hedder i BT.

En betegnelse, som næppe falder i god jord hos ugens mest omtalte nye parti – ligestillingsforkæmperne fra Feministisk Initiativ, der stiller op til lokalvalget i København, og som med håndfaste kvoter vil få ligestillingen ind i de mandsdominerede byrådslokaler. »Vi er ikke bare en flok sure kvinder, der vil have mænd ned med nakken,« erklærede forkvinden i Politiken. Som om vi kunne finde på at tro det ...

Ligestilling i Kongehuset har også tidligere været et lidt specielt emne – bragt op af prins Henrik, der savnede lidt maskulin anerkendelse på øverste niveau. Men historien om Henrik tog en vending i denne uge, da hoffet meldte ud, at Prinsgemalen lider af en demenssygdom.

Naturligvis en trist nyhed, men ifølge diverse analytikere samtidig en lettelse for Kongehuset, der nu kan se frem til en noget mere tilbagetrukket og hensynsfuld pressedækning af prins Henrik og ikke mindst hans udtalelser. Nyheden blev sendt ud onsdag eftermiddag, som helt tilfældigvis er det tidspunkt, hvor de kulørte blade er nytrykte og på vej ud i butikkerne. Så Se og Hørs forside var prydet af et stort billede af Prinsgemalen og hans seneste opførsel – samtidig med at man i andre medier kunne læse interview med Se og Hørs chefredaktør om, hvordan man nu ville gebærde sig med respekt. Ak, ja, så uheldig man kan være.

En uheldig nedtur kan man nok også kalde det for Danske Bank, der i denne uge fik spoleret det pæne image og blev taget med bukserne nede i en sag om hvidvask af bestikkelsespenge for en diktator i Aserbajdsjan. Mens vi andre ikke kan låne til en ny cykel uden at skulle stille med pas og sygesikringskort for at bevise, at pengene ikke går til korruption, var der åbenbart ikke noget til hinder for, at et par milliarder kunne ende som »easy money« hos diverse europæiske politikere, der var usædvanligt positivt indstillede over for den aserbajdsjanske præsident, Alijev.

En mand, der da også er så populær, at han normalt vinder valgene med 115 procent af stemmerne, og som ingen i landet kan finde på at kritisere – i hvert fald ikke hvis de vil have en fremtid der. Og åbenbart også en populær mand hos Danske Bank, der, efter at blandt andet herværende dagblad har afsløret vaskemaskinen, nu alligevel synes, at nogle penge lugter – selv når de er vasket hvide.

Men apropos penge – lad os slutte med The Donald, som i disse uger har haft nok at se til, efter at den ene orkan efter den anden raserer de amerikanske sydstater. Alligevel har Trump åbenbart haft tid til langt om længe at udnævne en ambassadør til en af sine vigtigste allierede – det er naturligvis Danmark, vi taler om.

Og valget er ifølge amerikanske medier ganske interessant. En kvinde, der er uddannet kiropraktor, har været skuespiller i uforglemmelige værker som »Glamour« og »Deathstalker III – The Warriors from Hell«, i dag er formand for et investeringscenter og altså på vej til at overtage stolen efter Rufus Gifford. Om det så alt sammen er optur, nedtur eller bare skovtur, er vel svært at sige – men det er da et bevis på, at ingenting varer ved.