Ufrugtbare kvinder har også genetisk indflydelse på børnene

Generne er bestemt af mors æg, fars sæd og ingen andre. Troede vi. Nyt studie peger på, at en kvinde, der får doneret et æg fra en anden kvinde, også selv præger barnet genetisk. Kan et barn pludselig have tre biologiske forældre?

Kvinder der er gravide med et æg fra en anden kvinde, sætter ifølge nyt studie sine egne genetiske spor i barnet. For Lisbeth Rasmussen er det en rar tanke, at sønnen Gabriel har fået noget fra hende. Foto: Linda Kastrup Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Næsen har jeg fra far. Øjnene er min mors.

Vores arvemateriale fra vores forældre påvirker vores fysiske fremtoning.

Det har indflydelse på, om vi er disponeret for en række sygdomme, er i risiko for at blive overvægtige og stort set alt andet, der gør os til dem, vi er.

Men kommer barnet fra et donoræg eller en rugemor, er det ikke kun den biologiske mors blå øjne og fars store næse, som afkommet arver.

Et nyt studie mener at have påvist, at den kvinde, der bærer barnet, præger det genetisk – også selv om ægget, og dermed den genetiske arv, ikke er hendes eget.

Forskerne fra det spanske FIVI-institut og Stanford University i USA undersøgte ti kvinder og generne i deres livmoder. De fandt en række såkaldte mikroRNA-molekyler, som var aktive i livmoderen. Mikro­RNAet bestemmer, forenklet sagt, hvilke gener der skal aktiveres, og hvilke der skal »slukkes« i det kommende nye, lille liv.

Der er altså ikke tale om, at egentligt arvemateriale bliver givet videre, men molekyler, der har betydning for, hvordan generne kommer til udtryk.

Som pianisten ved et klaver

MikroRNA er en forholdsvis ny opdagelse i genetikforskningen. Men efterhånden, som der kommer mere forskning på området, viser de små molekyler sig at have stor betydning for vores liv både som fostre og voksne mennesker.

»Hvordan klaveret spiller, afhænger af pianisten ved tangenterne. I denne sammenhæng er pianisten MikroRNAet, og tangenterne er det arvemateriale fostret har fået fra æg og sædcelle,« fortæller professor ved Gynækologisk-Obstetrisk afdeling på Aarhus Universitet Hans Jakob Ingerslev.

Forskere har længe haft en teori om, at fosteret til en vis grad bliver påvirket af miljøet i livmoderen.

»Men at moderen med sit eget MikroRNA kan præge fosteret, er et nyt perspektiv og en ny tanke,« siger professor Hans Jakob Ingerslev.

Den nye forskning er først og fremmest gode nyheder for de 251 barnløse kvinder, der sidste år modtog et donoræg på danske fertilitetsklinikker.

De 251 donationer blev til omtrent 56 fødsler, viser tal fra Dansk Fertilitetsselskab. I alt har ægdonation fra 2010-2014 resulteret i 280 fødsler. Dertil kommer et mørketal, fordi danske kvinder og par også rejser til udenlandske klinikker i blandt andet Spanien og Grækenland, hvor man i højere grad end herhjemme har gjort en forretning ud af ægdonation.

Ægdonation er endnu ikke ligeså udbredt som sæddonation herhjemme, men det skyldes først og fremmest, at der er mangel på ægdonorer.

Formand i Dansk Fertilitetsselskab og overlæge på Rigshospitalets Fertilitetsklinik, Elisabeth Carlsen, mener ikke, at den nye viden vil få konkret betydning for reglerne omkring ægdonation og fertilitetsbehandling i Danmark. Til gengæld kan det betyde en hel del for de vordende mødre, der har fået doneret et æg.

»En af hovedårsagerne til at man vælger at få et donoræg er jo netop, at man på den måde føler en større tilknytning til det barn, man har båret i ni måneder. Men den her nye viden vil da sikkert gøre mange af de mødre, der venter barn med et doneret æg, rigtig glade,« siger Elisabeth Carlsen.

Hvornår er mor egentlig mor?

Den nye forskning rejser også nye etiske spørgsmål om de muligheder, der er i moderne fertilitetsbehandling. Blandt andet peger den nye forskning også på, at rugemødre, der hidtil alene har været betragtet som »vært« for andre kvinders arvemateriale, også har en større rolle i et barns tilblivelse end hidtil antaget, påpeger Etisk Råds formand, Jacob Birkler.

»Vi har tidligere haft en opfattelse af, at forældreskabet begrænsede sig til de to personer, der har leveret arvematerialet – altså mandens sæd og kvindens æg. Men det ændrer fundamentalt ved barnets selvforståelse, hvis en rugemor også har sat et genetisk præg,« siger Jacob Birkler.

Han fremhæver samtidig forældrenes tilhørsforhold til barnet og rugemorens rolle som et nyt etisk perspektiv.

»Rugemoren kan begynde at tænke i retning af, at det i nogen grad er hendes barn, at hun i en vis grad har præget det genetisk, formet eller skabt det,« siger Jacob Birkler.