Udvist for hjemmerøveri og voldtægtsforsøg

Retten i Odense. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker

En 32-årig statsløs palæstinenser blev torsdag ved Retten i Odense idømt forvaring og udvisning for en lang række forbrydelser.

Retten kendte ham skyldig i tre hjemmerøverier, et voldtægtsforsøg, trusler, vidnetrusler og blufærdighedskrænkelser mod fire forskellige kvinder.

Det oplyser specialanklager Annette Korsgaard.

Manden var tiltalt for 16 forhold, og han blev kendt skyldig i dem alle på nær et indbrud. I et andet forhold var han tiltalt for grov vold, men blev kun dømt skyldig i simpel vold.

Forvaring er en tidsubestemt straf, der gives til særligt farlige personer.

Manden har anket til landsretten. Han nægter sig skyldig i flere af forholdene.

/ritzau/