Udvisning af tuneser var ulovlig

Slim Chafra var mistænkt for attentat mod Westergaard. I dag har en dommer kaldt udvisningen af ham for ugyldig.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

- Øhh, det er dejligt.

Sådan lød det tirsdag fra den 39-årige tuneser Slim Chafra, da Østre Landsret kaldte myndighedernes udvisning af ham for ugyldig.

Tuneseren har egenhændigt lagt navn til flere love i kølvandet på Politiets Efterretningstjenestes beskyldninger om, at han i 2008 pønsede på at dræbe bladtegner Kurt Westergaard.

Den hvide jul forhindrede, at Chafra hørte landsrettens afgørelse med sine egne ører. Men han blev så rigeligt præsenteret for afgørelsen af det fremmødte pressekorps, da han langt om længe gjorde sin entré med tilsneede vinterstøvler.

Efter en omfavnelse og et par dunk i ryggen til sin forsvarer, Tyge Trier, kaldte han afgørelsen for "dejlig".

- Er den mere end dejlig, ville en journalist vide.

- Det ved jeg ikke. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, lød det fra en af de senere års mest omtalte personer i det danske retssystem.

Tre gange har han været i Højesteret, og to såkaldte "tuneserlove" er vedtaget på grund af ham.

/ritzau/