Udviklingen går den rette vej - men der er stadig langt til mål

Halvvejs mod de såkaldte 2015 Mål har FN gjort status over situationen i verdens udviklingslande. Nu skal der fokuseres på de mindst udviklede regioner i ulandene, understreger udviklingsministeren.

Under en dollar om dagen. Det var i 2004, hvad 980 mio. mennesker i verdens udviklingslande havde at leve for om dagen. Men tilbage i 1990 var tallet imidlertid hele 1,25 mia. mennesker.

Mens den positive udvikling er markant i flere områder af Asien, går fremskridtene langsommere i det sydlige Afrika, hvor stadig over 40 procent af befolkningen har under en dollar til rådighed dagligt.

Denne ene statistik illustrerer meget godt de overordnede konklusioner i den midtvejsevaluering af tilstanden i ulandene, »The Millennium Development Goals Report 2007«, som FN offentliggjorde i starten af måneden, halvvejs mod 2015 Målene.

Verdens fattigdom skal halveres, børn i hele verden skal sikres uddannelse, udbredelsen af livstruende sygdomme skal bremses, osv. og ifølge rapporten er fremskridtene i dag tydelige mange steder, men nogle regioner er dog sværere at få hægtet på den positive udvikling.

»Udvikling har faktisk fundet sted. Det har været ujævnt fra region til region, fra land til land og inden for landene, men det er ikke fordi, der ikke har været en udvikling. Mange steder har vi eksempelvis set en forøgelse af antallet af børn, der har startet og fuldført skolegang,« forklarer direktør Jakob Simonsen fra FNs udviklingsprogram UNDPs nordiske kontor.

Han understreger dog, at der ikke må slækkes på hjælpen fra den velstillede del af verden.

»Budskabet er nu, at udvikling er mulig, udviklingen har været positiv, og udviklingsbistanden har bidraget til den udvikling. Derfor er det vigtigt at fortsætte med den bistand,« fastslår han.

Fattigdom kan halveres
Hvis udviklingen fortsætter i samme takt, vil målene nåes, og fattigdommen vil være halveret inden 2015 på verdensplan og i de fleste regioner, konkluderer rapporten. På globalt plan er andel af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom, indtil videre faldet fra næsten en tredjedel i 1990 til mindre end en femtedel i 2004.

Dog er det i de samme områder typisk de afrikanske lande syd for Sahara at problemerne er størst og fremskridtene mindst. Her går færrest børn i skole, sanitetsforholdene er dårligst, børnedødeligheden er markant størst osv.

FNs undergeneralsekretær for økonomiske og sociale anliggender, José Antonio Ocampo, pointerer da også, at midtvejsevalueringen er både opmuntrende og advarende på samme tid.

»Der sker fremskridt selv i de regioner, hvor udfordringerne er størst. De opnåede resultater demonstrerer, at succes er mulig i de fleste lande, men at målsætningerne kun kan nås, hvis der iværksættes yderligere handling øjeblikkeligt og vedvarende indtil år 2015,« konkluderer han i rapporten.

Der peges blandt andet på, at den økonomiske bistand til ulandene fra den velstillede del af verden er faldet fra 2005 til 2006, og at kun fem donorlande lever op til FN-forpligtelsen om at yde mindst 0,7 pct. af landets BNP i bistand.

Tørnæs: Flot af Danmark
Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) mener, at vi i Danmark kan være stolte over vores udviklingsbistand og vores plads blandt disse fem nævnte donorlande. Men hun understreger, at det nu er nødvendigt at rette blikket mod de fattigste regioner i ulandene.

»Der er grund til at glæde sig over, at så mange mennesker er blevet bragt ud af den mest ekstreme fattigdom, men vi bliver nødt til at erkende, at 2015 Målene ikke vil blive nået i Afrika, medmindre der bliver ydet en helt ekstraordinær indsats. Derfor har vi også besluttet at give en stigende del af den danske bistand til Afrika,« siger udviklingsministeren.

Hun påpeger, at vi sammenlignet med andre lande giver en langt større andel af vores bistand til de 49 mindst udviklede lande.