Udvalg ønsker maksimum på varetægtsfængslinger

Strafferetsplejeudvalget foreslår at fastsætte en maksimal tidsgrænse på varetægtsfængslinger på et år. Ministeren er åben for forslaget. lovændring.

En mistænkt kriminel må maksimalt sidde varetægtsfængslet i et år. Er der tale om mindre grov kriminalitet med en strafferamme på under seks års fængsel, skal maksimumtidsgrænsen være et halvt år – og er den formodede lovbryder under 18 år så skal tiden i varetægt være endnu kortere.

Sådan lyder et forslag fra Strafferetsplejeudvalget. De offentliggjorde i går en betænkning med en række anbefalinger til, hvordan varetægtsfængslinger kan afkortes tidsmæssigt.

Forslagene vil nu blive sendt i høring, og justitsminister Lene Espersen (K) er parat til at fremsætte et lovforslag i løbet af dette folketingsår.

»Jeg er meget glad for, at Strafferetsplejeudvalget nu er kommet med en række gennemarbejdede forslag til yderligere tiltag, som vil kunne medvirke til at begrænse den tidsmæssige udstrækning af sigtelser og varetægtsfængslinger,« siger ministeren.

Hun understreger imidlertid, at ændringerne ikke må komme i konflikt med hensynet til at sikre en effektiv og grundig efterforskning. Det er da også skrevet ind i anbefalingerne, at maksimumgrænserne kan fraviges i særlige tilfælde.

Juraprofessor Eva Smith fra Københavns Universitet, der selv sidder med i Strafferetsplejeudvalget, stoler på, at undtagelsesmuligheden ikke ender som reglen.

»Det er klart, at når man sætter en undtagelse ind, så løber man en risiko, men jeg tror, at domstolene ved, at det virkelig skal dreje sig om særlige sager. Vi kan jo ikke sætte en rigid grænse for varetægtsfængslinger, for der kan være nogle helt særlige tilfælde, hvor vi ikke kan forsvare at sætte folk på fri fod. Det kan eksempelvis være i terrorsager,« forklarer juraprofessoren.

Ifølge de seneste opgørelser sidder folk gennemsnitligt varetægtsfængslet i lidt over syv måneder. Gang på gang har netop de lange fængslinger været genstand for ophedet debat. Senest i slutningen af november, da en 33-årig mand hængte sig selv i Århus Arrest. Han havde siddet i varetægt i næsten 11 måneder – siden starten af januar – sigtet for at have skudt mod Silkeborg Politistation, men nægtede sig skyldig.

Forsvarsadvokat Henrik Stagetorn, formand for Landsforeningen af Beskikkede Advokater, hilser forslagene fra udvalget velkomne.

»Man kan diskutere maksimumgrænsernes længder, men det er kun en fordel, at der kommer grænser, for det vil helt sikkert virke adfærdsregulerende. Nu vil alle være opmærksomme på det og gøre meget for at overholde de frister,« siger han og glæder sig samtidig over, at der også lægges op til, at begrundelserne for varetægt fremover skal være mere præcise og konkrete.

Udover grænserne for varetægt indeholder betænkningen anbefalinger til at nedbringe langvarige sigtelser. Eksempelvis skal personer, der har været sigtet i over halvandet år, kunne få deres sag prøvet af en domstol.