Herlufsholm fyrer udskældt rektor og varsler store ændringer

Bestyrelsen på Herlufsholm Skole har valgt at »stoppe samarbejdet« med rektor Mikkel Kjellberg. Det sker efter en TV 2-dokumentar, der har affødt massiv kritik. Bestyrelsen indfører også en ny handlingsplan, som skal gøre op med de forhold, der har skabt en usund kultur, lyder det.

Bestyrelsen på Herlufsholm har lørdag fyret rektor Mikkel Kjellberg. Søren Bidstrup

På et ekstraordinært møde lørdag har bestyrelsen på Herlufsholm Skole valgt at »afslutte samarbejdet« med rektor Mikkel Kjellberg.

Det oplyser bestyrelsesformand Torben von Lowzow i en pressemeddelelse på skolens hjemmeside.