Udsatte danskere skal stemme ja til demokratiet

Alt for få socialt udsatte danskere bruger deres stemmeret ved valg, og det skader demokratiet. Private og offentlige kræfter arbejder på at få samfundets svageste til at deltage i kommunalvalget i november.

»Hvad ville du have forbedret ved din situation, hvis du kunne sige det til en politiker?« Sådan lyder spørgsmålet fra Lisbeth Zornig til den hjemløse Lars Göran Nilsson, som hun møder på en bar på Vesterbro. Med kampagnen »Stemmer på Kanten« vil hun trække flere socialt udsatte til stemmeurnerne. Foto: Linda Kastrup Fold sammen
Læs mere

Kasketten med dannebrogsflag er ikke en falsk varebetegnelse. 60-årige Lars Göran Nilsson er, som hans navn antyder, oprindeligt svensker. Men den hjemløse mand, der »ved et tilfælde« havnede her i landet for snart ti år siden, har de seneste tre år været dansk statsborger. I dag er han på overførselsindkomst, bor på herberget Mændenes Hjem på Vesterbro i København – og så er han stemmeberettiget. Men det har han aldrig benyttet sig af, skønt han som bosat i Danmark flere gange har haft muligheden for at stemme.

»Jeg betragter Danmark som mit hjem. Jeg følger med i dansk politik og kigger på det på TV. Jeg ved også, hvem jeg ville stemme på, hvis jeg skulle stemme i dag, men det er bare ikke blevet til noget. Jeg ved ikke hvorfor,« fortæller Lars Göran Nilsson, mens han skænker sin guldøl i sit glas på knejpen Spunk Bar på Istedgade – der er fyldt med stamgæster, sprut og spillemaskiner.

Ved siden af Lars Göran Nilsson sidder Lisbeth Zornig, leder af Huset Zornig, tidligere formand for Børnerådet, omsorgssvigtet barn og voksen ildsjæl for socialt udsatte.

Netop nu fører hun kampagnen »Stemmer på Kanten«, et initiativ, der skal få flere udsatte som netop Lars Göran Nilsson til at sætte et kryds eller stemme blankt til det kommende kommunalvalg 19. november. Valgdeltagelsen blandt udsatte grupper er nemlig meget lav. En undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at kun 32 procent af kontanthjælpsmodtagerne stemte ved kommunalvalget i 2009. Imens var den samlede valgdeltagelse 66 procent. Blandt højtuddannede var samme tal cirka 75.

»Hvis vi vil have et ægte demokrati i Danmark, må alle grupper af samfundet være repræsenteret og have en stemme,« siger Lisbeth Zornig.

Problemet er ifølge hende, at politikerne med middelklassen i ryggen prioriterer projekter, som tilfredsstiller netop den gruppe. De betaler frugtordninger i børnehaven og fodboldbaner til teenagerne. Imens bliver støtteordninger til eksempelvis børn af alkoholikere lukket.

Smøger eller stemmer

Lisbeth Zornig peger på flere barrierer for de udsattes valgdeltagelse. Nogle føler sig snydt af politikerne og mener ikke, at det giver mening at stemme. En busbillet til valgstedet kan koste dagens budget til smøger. Eller også har valgstedet kun åbent, mens vælgeren ligger på sofaen med et angstanfald.

»Når man ikke har en krone på lommen, og hver dag er en kamp for at finde et sted at sove og få noget mad og alkohol, bliver alt andet ligegyldigt. Så man skal give borgerne de muligheder, der passer til, hvad de magter. Det er ikke anderledes, end hvis du er syg eller er på plejehjem og ikke kan bevæge dig. Dem hjælper valgtilforordnede med at stemme,« siger hun.

Kryds ved demokratiet

Kampagnen skal flytte politiske debatter ud på værtshuse og væresteder, der skal laves aftaler om gratis buskørsel på valgdagen, og rent fysisk skal valget flyttes tættere på de udsatte.

»Hvis nu du havde en stemmeurne på Mændenes Hjem, tror du så, du ville stemme?« spørger Lisbeth Zornig Lars Göran Nilsson.

»Ja, det tror jeg faktisk. Jeg ville nok stemme på Socialdemokraterne,« siger han.

Valgforskerne Johannes Andersen fra Aalborg Universitet og Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet afliver begge en nærliggende tanke om, at flere aktive vælgere blandt de socialt udsatte vil betyde en strøm af stemmer til de røde partier. Mange vil nærmere pege på Dansk Folkeparti eller Liberal Alliance, mener eksperterne. I det hele taget ville den parlamentariske sammensætning ikke se meget anderledes ud end ellers. Omvendt trues samfundets sammenhængskraft og demokratiets legitimitet af de svage stemmers fravær.

»Når man sætter sit kryds, siger man, hvem man gerne vil have skal styre samfundet de næste par år. Man sætter også kryds ved demokratiet. Hvis man ikke sætter det kryds, er det værste scenarie, at du får skabt en negativ spiral, hvor politikerne ikke lytter til dem, der sætter krydserne, og borgerne ikke gider sætte krydserne, fordi der ikke bliver lyttet. Så det er et ret alvorligt problem og et legitimitetsproblem for politikerne, hvis kun de højtuddannede stemmer,« siger Kasper Møller Hansen.

Svært at følge med

En meningsmåling fra opinionsinstituttet InFact viser, at 61 procent af danskerne oplever de udsattes lave valgdeltagelse som et problem. Samme bekymring har socialminister Annette Vilhelmsen (SF), der netop har afsat en pulje på én million kroner til initiativer, der skal øge deres valgdeltagelse.

»Socialt udsatte borgere risikerer at blive overset i den demokratiske proces, og jeg vil meget gerne bidrage til, at vi får inddraget de sårbare grupper mere i den politiske debat, og at de får brugt deres stemmeret,« lyder det fra ministeren i en pressemeddelelse.

Den 29-årige førtidspensionist Sarah Johannsen er én af dem, der endnu aldrig har sat sin fod i en stemmeboks. Som barn af misbrugere blev hun født med abstinenser og fjernet fra hjemmet som spæd. I dag lider hun selv af skizofreni.

»En af følgerne af min sygdom er, at jeg har ikke kunnet overskue at skulle sætte mig ind i politik. Jeg har levet i min egen verden. Hvis man har overskud, eller bare har et normalt liv, har man meget lettere ved at sætte sig ind i de ting, der sker og følge med i nyheder. Jeg har godt vidst, at der var valg. Men jeg er aldrig taget af sted,« fortæller Sarah Johannsen.

I dag er hun frivillig i Lisbeth Zornigs kampagne og fast besluttet på at sætte et velovervejet kryds til november.

»Jeg fylder snart 30, så nu er det på tide,« siger hun.

Manglende stemmer koster

Kunne Lars Göran Nilsson få en politiker i tale, ville han gerne diskutere størrelsen af den understøttelse, han får. Fordi han oprindelig er svensk, får han nemlig kun den såkaldte »starthjælp« på omtrent 6.000 kr. om måneden, mens hans danske venner får omkring 10.000 kr. i kontanthjælp.

»Det er svært at leve for de penge. Så nogle gange tigger jeg, selv om det er forbudt i Danmark. Man kan komme i spjældet. Jeg vil hellere have et arbejde,« siger han.

Men hvad er incitamentet for de borgere, der er i arbejde og er med til at fylde skattekassen til at få flere på overførselsindkomst til at stemme? Hvis de ressourcesvage bliver repræsenteret stærkere rent politisk, vil de så ikke prioritere at bruge flere midler på dem selv? Midler, som ville gå fra middelklassen og overklassen?

Nej, lyder svaret fra Lisbeth Zornig. Tværtimod vil det økonomisk godt kunne svare sig, mener hun.

»Det, der gør en forskel, er borger- og brugerinddragelse, og det starter altså i stemmeboksen. Vi bruger rigtig mange penge på sociale tiltag, som rent faktisk ikke ser ud til at virke. Så vi skal høre disse menneskers stemmer, for så sparer du også dine skattekroner,« siger Lisbeth Zornig.

Samme holdning har valgforsker Kasper Møller Hansen.

»Det lille kryds kan inspirere til et større engagement i andre dele af fællesskabet. Hvis de udsatte omvendt melder sig ud af samfundet, tror jeg, at vi andre, som er middelklassen, kommer til at betale flere penge i den sidste ende, end vi ellers kunne gøre,« siger han.