Udlændingestyrelsen: Derfor fejlede Langeland i første, men ikke i anden asyl-sexsag

Opsigtsvækkende sager om seksuelle overgreb på asylbørn har rejst kritik af både Langeland Kommune og Udlændingestyrelsen. Men de to sexsager er vidt forskellige, og i den ene handlede kommunen korrekt, pointerer styrelsen.

Langeland har lavet big business ud af at drive asylcentre ude i landet. Det startede som en solstrolehistorie, men har udviklet sig til et væld af møgsager. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

En femårig med »blod på trusserne« og en bare otte år gammel dreng, der ved fysisk vold tvang mindre børn til at tage deres tøj af, hvorefter han krænkede dem seksuelt.

Det er nogle af de foruroligende detaljer, der er kommet frem i den seneste sag om seksuelle overgreb på asylbørn. Det var helt små børn på ti år og derunder, som begik overgreb på hinanden. Overgrebene fandt sted i sommeren 2015 på Center Præstekærgaard, et asylcenter for familier og enlige, som Langeland Kommune driver i den fynske by Horne ved Faaborg.

Sagen om Præstekærgaard er kommet frem i offentligheden lige efter sagen om sexovergreb på Børnecenter Tullebølle. Men selvom der nu har været to sager om seksuelle overgreb på Langeland Kommunes asylcentre, er det ikke nødvendigvis udtryk for et generelt problem. I sagen med Præstekærgaard er der nemlig ikke noget, der tyder på, at kommunen har begået fejl, påpeger Udlændingestyrelsen, der har tilsynspligt med landets asylcentre.

»I den her sag har vi ikke umiddelbart grundlag for at mene, at de ikke har reageret, som de skulle,« siger styrelsens vicedirektør, Lene Linnea Vejrum.

Hvem løfter ansvaret for børnene?

I den første sag om sexovergreb mod asylbørn på Børnecenter Tullebølle er det ældre børn i alderen 14-17 år, der angiveligt er blevet misbrugt af to kvindelige ansatte. Børnecenter Tullebølle blev i sidste uge lukket på grund af skandalen, men efter det nu også er kommet frem, at der har været overgreb blandt helt små børn på Center Kærshovedgaard, har der været fornyet kritik fra politikere og organisationer. De kræver bedre opsyn med asylcentrene og stiller spørgsmålstegn ved de ansattes kompetencer.

Amnesty Internationals juridiske konsulent Claus Juul understreger, at det ikke er nok at huse asylansøgerne. Det er mennesker med traumer, så der skal mere til også i forhold til at sikre børnenes tarv, lyder det.

»Reelt er det svært at finde nogen, der løfter ansvaret for de børn, der er udsat for omsorgssvigt,« siger han.

Hvem, der har ansvar for hvad i forhold til asylbørnene, forklares i det følgende. Først understreger Udlændingestyrelsens vicedirektør, at der er grundlæggende forskel på de to sager om overgreb. Der er både forskel på typen af asylcentre og dermed forskel på, hvordan der føres opsyn med børnene. Og så er der forskel på, hvordan Langeland Kommune har handlet i de to sager.

Børnecenter med omsorgspersoner

Børnecenter Tullebølle var et børnecenter for uledsagede flygtningebørn med 14-17-årige drenge, hvor der var døgnbemanding og dertil omsorgspersoner i normeringen en voksen per ti børn, når børnene ikke var i skole eller sov. I denne sag blev Udlændingestyrelsen først gjort opmærksom på problemet med overgreb 21. oktober i år, selvom en af de kvindelig ansatte allerede blev politianmeldt 10. juni.

Da sagen i øjeblikket efterforskes af politiet, vil Udlændingestyrelsen ikke gå i detaljer, men Lene Linnea Vejrum gør det klart, at styrelsen skulle have været orienteret med det samme. Ud over at centeret nu er blevet lukket, førte sagen da også til fyring af den øverste chef for området Sisi Eibye, ligesom Udlændingestyrelsen nu fører skærpet tilsyn med kommunen.

I sagen om Præstekærgaard, som er et center for familier med børn samt enlige voksne, blev Udlændingestyrelsen til gengæld informeret med det samme, og der blev handlet på mistanken om overgreb, forklarer Lene Linnea Vejrum. Kommunen blev opmærksom på problemet 6. juli ifølge en redegørelse omtalt her, og Udlændingestyrelsen blev ifølge Lene Linnea Vejrum underrettet 9. juli.

»Vi kan konstatere, at i det øjeblik, de opdager den her uhensigtsmæssige kultur, får de bistand og fagpersonale til at hjælpe med at gøre noget ved det,« siger hun.

Da problemets omfang de følgende dage blev undersøgt, stod det klart, at 12 ud af 30 børn på centeret havde været ved lægen med gener »som måske kan stamme fra et seksuelt overgreb, og som er særdeles vanskeligt at henføre til andet«, som der står i redegørelsen, der kan læses herunder:

Redegørelse fra Langeland Kommune

Forældrenes eget ansvar

Men hvorfor er der ikke tale om fejl, hver gang asylbørn udsættes for seksuelle overgreb? Lene Linnea Vejrum forklarer, at det på et opholdscenter som Præstekærgaard er forældrene, der har ansvaret for at opdrage og holde øje med deres børn. Her passer beboerne sig selv. Et opholdscenter er ikke en institution, men mere at sammenligne med et boligområde, lyder det.

I hverdagene går de voksne til sprogundervisning, børnene går i børnehave eller skole, og når de er hjemme, sørger familierne selv for at handle ind og lave mad med videre. På disse centre er der kun bemanding i hverdage mellem 8 og 16. Bemandingen afhænger af centerets størrelse.

Men hvorfor er der ikke tale om fejl, hver gang asylbørn udsættes for seksuelle overgreb? Lene Linnea Vejrum forklarer, at det på et opholdscenter som Præstekærgaard er forældrene, der har ansvaret for at opdrage og holde øje med deres børn.

Her passer beboerne sig selv, da et opholdscenter ikke er en insitution. I hverdagene går de voksne til sprogundervisning, børnene går i børnehave eller skole, og når de er hjemme, sørger familierne selv for at handle ind og lave mad med videre. På disse centre er der kun bemanding i hverdage mellem 8 og 16, og der er ikke ansat nogen til at holde opsyn med børnene. Udenfor tidsrummet kan beboere ringe til et vagtberedskab, hvis de har problemer.

»Men det er klart, at hvis en ansat på asylcenteret opdager omsorgssvigt, skal man gribe ind,« siger Lene Linnea Vejrum og henviser til, at det er i tråd med den generelle underretningspligt, hvor fagpersoner og almindelige borgere altid skal underrette kommunen, hvis de opdager, at et barn har brug for særlig støtte.

Det er altså først, når beboere på asylcenteret selv henvender sig og gør opmærksom på et problem, eller hvis personalet oplever en bekymrende episode, at Langeland Kommune skal reagere. Og det har kommunen som sagt gjort tilfredsstillende ifølge Udlændingestyrelsen.

Hvad med styrelsens tilsyn?

Men hvad så med den kritik, der rettes mod Udlændingestyrelsen? Det er styrelsen, der skal føre tilsyn med kommunen og dens asylcentre, og nogle kunne mene, at styrelsen ved disse tilsyn burde opdage problemer med seksuelle overgreb. Lene Linnea Vejrum forklarer imidlertid, at styrelsens tilsyn fokuserer på, om kommunen lever op til den kontrakt om asyldrift, der er indgået mellem de to parter.

»Der er ikke nogen myndigheder, der har til opgave at holde opsyn med børnene, da de bor med deres forældre på opholdscentrene. Men det daglige arbejde på centrene varetages af operatørerne. Og de (kommunerne og Røde Kors red.) er valgt, fordi de er vant til at have med den her slags opgaver at gøre. Men den her sag gør selvfølgelig, at vi må se på, om der er behov for at ændre noget i vores tilsyn,« siger hun.

Samtidig understrege r hun, at aftenbemanding eller flere tilsyn på opholdscentrene ikke nødvendigvis vil fange enhver grænseoverskridende eller kriminel handling, som beboere kan være involveret i.

I den kontrakt, Langeland Kommune har indgået med Udlændingestyrelsen om at drive asylcentre i 2016, står der, at kommunen skal »underrette Udlændingestyrelsen om kriminalitet, vold, chikane og opståede konflikter af mere alvorlig karakter på det enkelte indkvarteringssted, såfremt operatøren får kendskab hertil. Såfremt der kan være tale om kriminelle forhold, skal der endvidere ske anmeldelse af forholdet til det stedlige politi«.

Der kan altid opstå fejl

Hos Røde Kors fortæller chef for Asylafdelingen Anne la Cour, at det også først og fremmest er forældrene, der har ansvaret for egne børn på de centre, Røde Kors driver.

»Men hvis vores faguddannede personale bliver opmærksomme på mistrivsel, så tages det op af personalet med det samme, ligesom mistrivsel underrettes til den sociale myndighed i kommunen samt til Udlændingestyrelsen,« siger hun.

I forhold de ansattes kompetencer på Langeland Kommunes asylcentre, afviser chef for asylcentrene, Ulrik Pihl, at der er noget at komme efter. Kommunen har drevet asylcentre i flere år og løbende opkvalificeret personalet, lyder det.

»Men så længe vi arbejder med mennesker, kan der også opstå fodfejl. Det her (sagen om Præstekærgaard red.) er meget, meget alvorligt, det er helt klart. Men jeg vil sige, at da vi bliver bekendt med problematikken, bliver der handlet meget professionelt,« siger han.

Langeland Kommune driver i dag 11 asylcentre, heraf tre børnecentre med i alt 126 uledsagede børn. Herudover bor der 427 børn på vokse-familiecentrene.