Danske virksomheder og universiteter efterspørger udenlandske eksperter og forskere som aldrig før, men mange af dem vælger Danmark fra til trods for de ellers gode vilkår på det danske arbejdsmarked.

Det er meldingen fra såvel Dansk Industri (DI) som fra universiteterne, der derfor opfordrer danskerne til at tage bedre imod de internationale vidensarbejdere, udvise større forståelse for deres behov og ikke mindst huske at adskille debatten om flygtninge og integration fra debatten om behovet for international arbejdskraft.

Universiteterne har nemlig brug for udenlandske forskere for at opfylde deres faglige ambitioner, ligesom danske virksomheder mangler ikke mindst teknisk uddannet arbejdskraft. Således fremgår det af en rapport fra CBS fra tidligere i år, at mere end halvdelen af de største danske virksomheder i større eller mindre omfang mangler kvalificerede medarbejdere.

Ifølge chef for DI Global Talent Linda Duncan Wendelboe »står Danmark med dårligt vejr og højt skattetryk måske ikke allerhøjest« på de internationale vidensarbejderes ønskeliste.

»Danmark har meget at byde på. Men det er et dyrt land at bo i. Det er baseret på to indkomster. Men det kan være rigtig svært for den medrejsende ægtefælle at finde et job, når vedkommende ikke taler dansk eller har et netværk. Danmark er et meget netværksbaseret land,« fortæller hun:

»Der er også brug for, at vi får skilt udlændingedebatten ad. Vi har en gruppe af udenlandske kapaciteter, som vi skal gøre alt for at tiltrække, og så har vi en anden gruppe, der består af bl.a. flygtninge og migranter, hvor udfordringerne er nogle andre.«

Findes der en nem måde at gøre Danmark mere attraktiv på?

»Tiltrækning og fastholdelse af kvalificeret, international arbejdskraft bør prioriteres strategisk, og der bør udarbejdes en national talentstrategi,« mener hun:

»Vi skal sikre de internationale medarbejdere en smidigere proces i mødet med Danmark gennem et øget samarbejde på tværs af myndigheder, virksomheder og lokale aktører i kommunerne.«

For besværligt at komme til Danmark

Formand for Danske Universiteter og rektor på DTU Anders Bjarklev er enig. Ifølge ham »går vi desværre glip af talent«, fordi udenlandske eksperter opgiver at slå sig ned i Danmark.

»De siger, de skal bruge så meget tid på at forny ansøgninger, stå i kø og den slags, at det ender med at blive for bøvlet. Og så er de videre,« fortæller han:

»Vi oplever flere gange i løbet af et år, at vi kommer ret langt i processen med at ansætte en udenlandsk kandidat til en stilling, men i sidste ende glipper det. Det er for besværligt at komme til Danmark. I dagens Danmark efterspørger vi en type arbejdskraft i form af internationale eksperter, der kan få arbejde hvor som helst.«

Ifølge DTU-rektoren er det i løbet af de seneste måske ti år blevet sværere at være såkaldt expat i Danmark, hvilket han tilskriver de forskellige politiske tiltag i forhold til indvandring, integration og flygtninge.

Bør der være lempeligere regler for udenlandske vidensarbejdere?

»Man kunne måske kigge lidt på forudsætningerne. Skal man nødvendigvis lære dansk på et kursus, hvor folk med meget forskellige kompetencer bliver blandet sammen? Når man kommer til Danmark, er det måske for at arbejde i en virksomhed med engelsk som koncernsprog. Eller man planlægger at være her fire år og så videre til næste sted,« siger Anders Bjarklev.

Venstres forsknings- og uddannelsesordfører, Jakob Engel-Schmidt, »har stor forståelse for«, at DI og universiteterne oplever, at debatten om udlændinge »bliver mudret«.

»Politikere, meningsdannere og andre skal blive bedre til at adskille de to ting. Altså flygtninge- og migrationsspørgsmålet og arbejdskraftspørgsmålet,« siger han.

Han er med egne ord »åben over for at drøfte« opgaven med at sikre expats bedre vilkår i Danmark. Men »først og fremmest må virksomhederne selv tage ansvar for at løfte opgaven«, understreger han.

»Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt, de føler sig velkomne,« siger han.

Dansk Folkepartis (DF) uddannelses- og forskningsordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, har svært ved at se, hvordan den danske udlændingedebat skulle skræmme udenlandsk talent, til trods for, at »den er meget konkret i forhold til andre lande«.

»Danskerne kan udmærket forstå, at der kan være eksperter fra udlandet, som vores virksomheder har brug for,« siger han.

Han fremhæver, hvordan DF eksempelvis har været med til at sige ja til, at forskere fra lande uden for EU kan få lov at bo i Danmark, hvis de skal arbejde for det internationale ESS-forskningscenter i Lund.

»Det er et eksempel på, at vi er med på at se på reglerne, hvis der er særlige behov,« siger han.