Udlændinge kan koste støtte

Danske herberger, der huser udenlandske hjemløse skal fratages økonomisk støtte. Det fastslår socialminister Benedikte Kiær. De hjemløse vil have loven ændret.

Der blev diskuteret heftigt, da socialminister Benedikte Kjær (th.) for nylig mødtes med leder af herberget 'En varm seng', April Chris (tv.) Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Als
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danmarks offentlige herberger modtager hvert år støtte fra staten, men støtten forsvinder, hvis herbergerne giver sengeplads til udenlandske hjemløse uden dansk CPR-nummer. Det fastslår socialminister Benedikte Kiær (K).

Ifølge socialloven får såkaldte paragraf 110-herberg refunderet halvdelen af udgifterne, når de huser hjemløse. Men loven siger også, at refusionen forsvinder, hvis herbergerne giver flere nætters ly til en udlænding uden ret til ophold.

»De offentlige herberger kan ikke få refusion, hvis deres hjemløse beboere ikke har deres juridiske status i orden. De må kun opholde sig på herbergerne i ét eller to døgn - ellers får herbergerne ikke pengene refunderet,« siger socialminister Benedikte Kiær.

Ministeren fastslår dermed, at Danmark ikke skal være magnet for udenlandske hjemløse, men at herbergerne fortsat skal tage imod de allermest udsatte udlændinge.

»De offentlige herberger skal selvfølgelig hjælpe de udenlandske hjemløse, der er ved at dø. Men derefter er det kommunens ansvar at finde penge til at sende dem hjem igen,« siger Benedikte Kiær.

Henviser til andre

På herberget Mændenes Hjem på Vesterbro i København får man refunderet halvdelen af udgifterne af staten. Derfor indebærer loven, at man her er nødt til at sende udenlandske hjemløse videre til andre senge på private herberger, fortæller forstander Robert Olsen.

»Vi har et krav fra staten om, at vi ikke bare kan tage alle ind. Vi afviser dem ikke, men henviser dem til andre steder. Vi finder ud af, hvad deres baggrund er, og derefter prøver vi at henvise dem til private tilbud, som godt må tage imod dem og give dem en seng,« siger Robert Olsen.

Hos de hjemløses landsorganisation, Sand, er man ked af loven og frygter, at flere udenlandske hjemløse dør, når de nægtes adgang. Det siger formand Per Kragh, som nu vil have lavet loven om.

»Jeg synes, det er noget mærkeligt noget. Jeg håber, at loven bliver lavet om, den dag vi får en ny regering. Der skal ikke ligge nogen på gaden og fryse ihjel, og alle skal have lov til at komme ind og få varmen. Så vil jeg skide på, om personen er fra Danmark, Sverige eller Polen. Man kan godt høre, at ministeren har en seng at sove i,« siger Per Kragh.