Udgifter til ­høreapparater eksploderer

For to et halvt år siden blev høreapparatområdet lagt om i håb at dæmpe privat vækst og offentlige udgifter. Indtil videre ser det ikke ud til at være lykkedes.

Foto: Thomas Lekfeldt

Kulegravning, ny lovgivning og en halvering af tilskuddet til høreapparater har ikke hjulpet: Pengene strømmer fortsat ud af de offentlige kasser. Det skriver Århus Stiftstidende.

Alene i Region Midtjylland er der i 2013 og 2014 brugt seks millioner kroner mere i tilskud til høreapparater indkøbt i private klinikker, end der var budgetteret med.

Det fortæller Niels Rasmus Jensen, der sidder som koordinator på høreområdet i Region Midtjylland, til Århus Stiftstidende.

Baggrunden for omlægningen af området var ellers voldsom privat vækst på området og store stigninger i de offentlige udgifter til tilskud.

Det var forventet, at omlægningen ville flytte borgere over i køen til gratis offentlig behandling og begrænse de offentlige udgifter til tilskud til apparater købt i private høreklinikker.

Men sådan er det ikke gået.

Da Folketinget flyttede høreapparaterne ind under Sundhedsloven og dermed gjorde dem til regionernes ansvar, lukkede de samtidig uforvarende op for, at pen­sionister med få midler kan få op til 85 procent af deres privat indkøbte høreapparater betalt af kommunen i form af helbredstillæg.

Uanset om apparatet er en standardmodel til 2.000 kroner eller luksusudgaven med al den nyeste teknologi og udstyr til 40.000 kroner. Dermed fik de private høreklinikker pludselig en ny, stor kundekreds.

Lovændringen trådte i kraft 1. januar 2013, men først i løbet af den efterfølgende sommer begyndte både pensionister og private høreklinikker at få øjnene op for den nye udvidede mulighed for at få tilskud til høreapparater oven i standardtilskuddet.

I løbet af efteråret 2013 troppede et stigende antal pensionister op på kommunerne med regninger, de ville have refunderet. Alene i Randers Kommune betød det ­sidste år en ekstraregning på 1,2 millioner kroner til 81 høreapparater købt af pensionister på private klinikker. Det dyreste af disse nåede en pris på 40.000 kroner for et par.

Det viser tal, som Århus Stiftstidende har indsamlet fra 12 kommuner i Region Midtjylland. Tendensen er den samme i alle kommuner.

I Ringkøbing-Skjern Kommune blev der i 2013 eksempelvis kun udbetalt helbredstillæg til 15 høreapparater. Året efter hed det 73 høreapparater og en merudgift på mere end en halv million.

Samtidig har Region Midtjylland set en markant vækst i tilskudsudgifterne generelt.

»En af forklaringerne må være, at eksistensen af helbredstillæggene er med til at styrke efterspørgslen på apparater hos de private. De private bruger dem som salgsargument,« mener Region Midtjyllands høreområdekoordinator, Niels Rasmus Jensen.

Udover at helbredstillæggene giver kommunerne bøvl, fordi det er udgifter, det er vanskeligt at budgettere med, så tyder det altså på, at de også virker mod lovens hensigt.

Præcis hvor grelt det står til, vil vise sig i løbet af det kommende år. Sundhedsstyrelsen er nemlig i gang med at forberede en evaluering af lovændringens første to år. Og Kommunernes Landsforening (KL) vil holde et vågent øje med netop de eskalerende udgifter til helbredstillæg til høreapparater.

»Det er tankevækkende med stigningen blandt de midtjyske kommuner, og KL vil følge udviklingen på området,« siger Michael Laursen, teamleder i KLs økonomiske sekretariat.

I Høreforeningen er man skuffet over, at loven ikke som daværende sundhedsminister Astrid Krag ellers lovede, har nedbragt ventelisterne til offentlige høreklinikker.

»Hele loven har ikke haft den effekt den skulle. Der blev skåret i tilskuddene til private høreklinikker for at ventelisterne til det offentlige skulle kortes ned, men de er tværtimod blevet længere,« siger formand i Høreforeningen Majbritt Garbul Tobberup.

»Og med helbredstillægget kanaliserer man jo stadig penge fra det offentlige over i det private. Det hedder bare noget andet og er uigennemskueligt for alle parter.«

For flere af Folketingets sundhedsordførere kommer det som en overraskelse, at det ikke er lykkedes at sætte en ­effektiv prop i hullet.

»Hvis det er rigtigt, rys­ter det mig ærlig talt. Der har i den grad været åbnet for de gyldne haner til de private hørecentre, og hvis de stadig har mulighed for at sælge dyre apparater på det offentliges regning, er det noget vi skal kigge på,« fastslår Socialdemokraternes sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) over for Århus Stiftstidende.

Liselott Blixt (DF) er sundhedsordfører for Dansk Folke­parti, og også hun er overrasket over, at det stadig er muligt at få ­skyhøje offentlige tilskud til privat høreapparater.

»Det skal vi da have kigget på. Det må ikke være sådan, at bare fordi man er berettiget til at få helbredstillæg, så kan man frit gå ud og vælge et meget dyrt apparat. Man må indføre nogle standard­pakker, som man kan få offentlig støtte til, og hvis man så vil have noget, der er dyrere og smartere, så må man selv betale,« mener Liselott Blixt.

Hun forestiller sig, at både private aktører som Dansk Hørecenter og de offentlige høreklinikker skal have et ens udvalg af modeller, som udløser offentligt tilskud.

Også de Radikales sundhedsordfører, Marlene Borst Hansen (R), undrer sig over, hvordan det på ganske lovlig vis er muligt at sno sig uden om selv at betale for meget dyre, private høreapparater.

»Jeg synes egentlig, vi gik et skridt i den rigtige retning, da vi lavede lovændringen til­bage i 2012/2013, men det lyder som om, vi skal kigge på det område igen,« siger hun.

BNB