Udenrigsministeriet: Kontakt pårørende, hvis du er ok

FRANCE-CRASH/
Folk krydser gaden med hænderne over hovedet, mens en fransk soldat sikrer området. Fold sammen
Læs mere
Foto: JEAN-PIERRE AMET

Den franske by Nice blev sent torsdag aften udsat for et angreb, der har kostet mange mennesker livet, da en lastbil pløjede gennem en menneskemængde, der var samlet i forbindelse med Bastilledagen.

Udenrigsministeriets Borgerservice opfordrer på Twitter danskere i Nice til at kontakte deres pårørende.

- Angreb i Nice: Følg myndighedernes anvisninger, underret pårørende, hvis du er ok. Hvis behov for hjælp, kontakt os på tlf. +45 33 92 11 12, skriver Udenrigsministeriet

Politiet i Nice har skudt og dræbt lastbilens chauffør, oplyser lokale myndigheder.

Ifølge den offentlige anklager er dødstallet helt oppe på 60 personer. Der meldes om mere end 100 sårede.

Udenrigsministeriets Borgerservice oplyser til Ritzau, at der ikke er nogen meldinger om, at der skulle være danskere blandt de omkomne eller sårede.