Udenlandske kvinder bliver i voldelige ægteskaber – frygter at blive sendt hjem

Der findes ingen garanti for, at en udenlandsk kvinde får lov til at blive i Danmark efter en skilsmisse på grund af vold. De danske regler på området er på kant med konventionen, mener advokat.

Anne Zacho Møller, videnskonsulent hos kvindeorganisationen Danner, mener, at det kan være svært for kvinderne at bevise, at de bliver udsat for vold, fordi det sker i hjemmet og uden vidner. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen Fold sammen
Læs mere

Udenlandske kvinder, der bliver udsat for vold i hjemmet, står over for et svært valg: Skal de forlade deres voldelige ægtemand og risikere at blive sendt retur til deres hjemland, eller skal de acceptere volden og tælle dage, indtil de er sikre på at kunne få en permanent opholdstilladelse.

I 2013 vedtog et rødt flertal i Folketinget en lovændring, der gjorde det muligt for udenlandske kvinder at blive i Danmark, hvis de var kommet hertil for at blive gift, men at ægteskabet ophørte på grund af vold.

Mellem 2007 og 2016 blev flere end 2.000 filippinske kvinder gift med danske mænd. I samme periode sagde godt 2.800 thailandske kvinder »ja« til en dansk mand. Ifølge tal, som Danmarks Statistik har trukket ud for Berlingske, forlod næsten 900 thailandske og filippinske personer, der havde fået opholdstilladelse i Danmark efter reglerne om ægteskab og samliv, Danmark i samme periode.

Hvis kvinder skal have lov til at blive i Danmark efter endt ægteskab, kræver det, at de udenlandske kvinder forlader deres danske mand og går til myndighederne – og at myndighederne er enige med kvinderne i, at vold er årsag til skilsmissen.

Ifølge kvindeorganisationen Danner er det en proces, der er behæftet med mange usikkerheder og med en risiko for, at myndighederne ikke dømmer, som kvinden havde troet.

»Sagerne beror altid på en individuel vurdering. Men det kan være svært at bevise volden, fordi den sker i hjemmet og uden vidner. Så der er ingen garantier, og uden garantier overvejer mange af de her kvinder deres situation – og nogle bliver i voldelige forhold,« fortæller Anne Zacho Møller, videnskonsulent ved Danner.

Sammen med sin kollega Therese Christensen, der er konsulent hos Danner med speciale i filippinske kvinder i Danmark, beskriver Anne Zacho Møller kvindernes mulighed for at gå til myndighederne som »et gamble«.

»Når kvinderne kontakter os og spørger, hvilken tendens vi ser, lover vi aldrig noget, for vi bliver også overrasket indimellem,« fortæller hun.

Toårsregel

Vivian Jørgensen er advokat på 20. år og har mange gange forsvaret udenlandske kvinder i hjemsendelsessager. Hun er tidligere bestyrelsesformand på indvandrerkvindecentret på Nørrebro i København og forklarer, at reglerne om inddragelse af opholdstilladelse ved endt ægteskab eller samvær findes i Udlændingeloven:

»Når en opholdstilladelse inddrages, skal der tages hensyn til en række forhold. Et af de forhold er, om »opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at udlændingen eller udlændingens barn har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i landet«. I praksis betyder det, at en udenlandsk kvinde har mulighed for at blive i landet efter samlivets ophør, hvis hun kan dokumentere overgreb.«

Loven siger, at kvinden kan opnå opholdstilladelse uanset forholdets længde, hvis hun har været udsat for vold. Men Vivian Jørgensen peger på, at praksis har været, at kvinden mindst skal have boet sammen med manden i to år:

»Forholdet eller giftermålet skal have varet i omkring to år. De her kvinder oplever som oftest, at det først er efter, at de er blevet gift, at ægtemanden bliver voldelig. Og kvinderne kan ikke bare tage hjem, for det vil blive anset som en krænkelse af familiens ære, hvis de gør det. De har ofte ikke andet valg end at blive i det voldelige forhold i de to år. Det er en form for stavnsbånd. Det er heller ikke sådan, at du har krav på opholdstilladelse efter to år i et voldeligt forhold. Der er andre ting, der spiller ind.«

Både Danner og Steen Baagøe Nielsen, der i 2006 undersøgte danske mænds ægteskaber med udenlandske kvinder, understreger, at det langt fra er alle ægteskaber, der kører af sporet eller ender i psykisk eller fysisk vold. Men når Danner holder dialogmøder med filippinske kvinder i Danmark, ser de ofte en frygt for at blive sendt ud af landet.

»Vi kender til flere sager, hvor filippinske kvinder bliver i deres ægteskab af frygt for reglerne. De fleste kvinder ønsker ikke atløbe risikoen,« fortæller Therese Christensen, der har arbejdet for Danner i fem år. De seneste to år har hun været en del af »Vejen til Viden«-projektet, som Danner har stået bag sammen med Kirkernes Integrations Tjeneste (KIT).

Her har de både afholdt dialogmøder med kvinder fra forskellige nationaliteter i Danmark og ydet personlig vejledning, hvis kvinderne havde brug for det. Ud af de 56 filippinske kvinder, der inden for de seneste to år har kontaktet Danner med spørgsmål efter møderne, har der i 50 sager været risiko for, at kvinden kunne blive sendt ud af landet, hvis hun forlod sin voldelige ægtemand.

På kant med konventionen

Danner og KIT anslår på baggrund af deres arbejde, at mindst ti procent af de kvinder fra Filippinerne, der bliver dansk gift, er udsat for vold. Derfor er det også vigtigt med viden, lyder det. Vivian Jørgensen har ført mange sager for både filippinske og thailandske kvinder ved de danske domstole, og hun mener, at den danske praksis på området er på kant med Istanbul-konventionen:

»FN har sidste år truffet afgørelse om, at Danmark ikke overholder menneskerettighederne for kvinder og børn i forældreansvarsloven. Heller ikke Istanbul-konventionen ses at blive overholdt. Konventionen siger, at der er nultolerance over for vold mod kvinder og børn, men de kvinder, der bliver i et voldeligt ægteskab, fordi de frygter hjemsendelse, er et bevis på, at nultolerancen ikke overholdes herhjemme,« siger hun.

I 2006 undersøgte forskerne Steen Baagøe Nielsen og Thomas Gitz-Johansen hverdagen og volden i ægteskaber mellem danske mænd og udenlandske kvinder. Forskerne fra hhv. Institut for Mennesker og Teknologi ved Roskilde Universitet skrev blandt andet:

»Den særligt skrøbelige situation og kvindens ofte begrænsede viden om muligheder og rettigheder (f.eks. i forhold til at politianmelde manden eller at opsøge krisecenter) synes af flere mænd at blive mere eller mindre bevidst udnyttet, således at trusler om »hjemsendelse« bliver en del af det psykiske klima i disse par,« skrev forskerne og fortsætter:

»Denne grundlæggende ulighed synes til tider at åbne for, at manden oplever, at han mere risikofrit kan anvende fysisk vold.«

Kæmper for børnene

Det er dog ikke kun kvinderne selv, der risikerer at blive udvist fra Danmark, hvis de afslutter deres ægteskab. Ofte kan børn også komme i klemme. Reglerne er mudrede og for uklare, mener Danner, der oplever, at kvinderne ofte ønsker at blive i Danmark af hensyn til deres børn.

»Jeg har haft en sag, hvor en filippinsk kvinde havde været gift i tre år og fået to børn. Til sidst købte manden flybilletter til Filippinerne til hende og børnene, fordi han ønskede at afslutte det hele. Men hun blev og kæmpede for børnene og intet andet,« fortæller Therese Christensen.

Foruden de knap 900 filippinske og thailandske personer, der er kommet til Danmark på grund af ægteskab, men som siden har forladt landet, er også 250 børn fra Thailand eller Filippinerne rejst fra Danmark i perioden fra 2007 til 2016. 198 af disse var thailandske statsborgere.

Afhængig af netværk

Ifølge Sine Plambech, migrationsforsker ved DIIS, der flere gange har været i Thailand for at undersøge, hvorfor thailandske kvinder søger mod Danmark, er der stor samhørighed blandt de thailandske kvinder i Danmark. Derfor spørger de ofte hinanden til råds, hvis de bliver udsat for vold i hjemmet, fortæller Plambech.

»Rådene, som kvinderne giver hinanden, kan være meget dobbeltsidede. Det kan være: »Han banker dig, det skal du ikke finde dig i.« Men det kan også være: »Det er bedre, at du bliver. Accepter det, vær stærk.« Fordi konsekvensen af at forlade en dansk mand er, at du oftest ikke kan blive i Danmark,« siger migrationsforskeren.

Hos Danner genkender man billedet af sammenhold blandt de forskellige nationaliteter i Danmark. Ofte kan det være svært at oplyse kvinderne om deres rettigheder, hvis ikke man taler deres modersmål, men omvendt bliver der ofte delt viden i de lukkede grupper, fortæller Therese Christensen.

»Hvis først man får hul igennem til én kvinde, så spreder det sig som ringe i vandet, og så vil hun ofte dele den viden med resten af sit netværk.«