Udenlandsk arbejdskraft demonterer ældrebomben

Udlændinge vil hjælpe med at forsørge fremtidens ældre. Samtidig er de forholdsvis billige i drift for velfærdsdanmark, viser ny undersøgelse fra Beskæftigelsesministeriet.

I Niels Møller Rasmussens Gartneri i Borup på Sjælland, dyrkes der tomater – især ved hjælp af udenlandsk arbejdskraft. Her er 17 ud af i alt 24 medarbejdere fra udlandet og bor enten fast i Danmark eller pendler fra hjemlandet til arbejdspladsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis udenlandsk flittig og produktiv arbejdskraft fortsætter med at strømme til Danmark, kan de yngre generationer af danskere ånde lettet op og glæde sig over, at udlændingene vil hjælpe med at klare fremtidens forsørgerbyrde. 5.000 eller 10.000 ekstra arbejdsindvandrere hvert år vil øge arbejdsstyrken i Danmark med mellem 140.000 og 280.000 personer i 2040, og det vil et godt stykke hen ad vejen klare udfordringen med at forsørge fremtidens mange ældre. I 2040 skal færre personer i den arbejdsdygtige alder således forsørge flere borgere over 65 år.

Det er beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) nye styrelse, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, der har bestilt undersøgelsen hos Rambøll, der har anvendt den såkaldte DREAM-model til beregningerne.

Ifølge undersøgelsen er de mange udlændinge, der kommer til Danmark for at få job, både hårdtarbejdende og produktive. Og hvis fremtidige arbejdsindvandrere har samme profil, vil det give nettogevinster på de offentlige finanser i størrelsen 1,7 og 3,3 pct. i forhold til BNP – alt efter om der ankommer 5.000 eller 10.000 nye indvandrere årligt. Arbejdsindvandrerne betaler nemlig skat af deres indkomst, mens deres træk på de offentlige udgifter ikke vokser tilsvarende.

Genudvandring og færdige uddannelser

Arbejdsindvandrerne er forholdsvis billige i drift for velfærdsdanmark, fordi de fleste er i den arbejdsdygtige alder, når de kommer til landet, og de har en høj beskæftigelsesfrekvens. Udlændingene kommer overvejende i en alder, hvor de har afsluttet deres uddannelse. De har således ikke trukket på det danske børnepasnings- og uddannelsessystem.

Samtidig genudvandrer en del af dem igen, når de når pensionsalderen, så de ikke trækker på pensions- og sundhedsydelser på samme måde som danskerne i alderdommen. Der er også nogle velfærdsydelser, som arbejdsindvandrere fra lande uden for EU ikke – eller kun delvist – har adgang til. Det gælder primært arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, men også i et vist omfang folkepension og førtidspension. Hertil kommer, at en stor del af arbejdsindvandrerne er pendlere, der ikke trækker så meget på det danske velfærdssystem som indfødte danskere.

Berlingske har de seneste dage sat fokus på de 56.000 østarbejdere i Danmark, som ofte tager de hårde og trælse job, som danskerne ikke orker – til arbejdsgivernes store tilfredshed – fordi østarbejderne er arbejdsvillige og mødestabile.

Berlingske har således fortalt om planteskolen ved Lindenborg Gods, der helt har opgivet at ansætte danskere og om slagterikoncernen Danish Crown, hvor op mod en tredjedel af de ansatte er udlændinge. Dette skyldes bl.a., at slagteriet trods mange ledige i Danmark har haft svært ved at tiltrække danskere til jobbene.

Adm. direktør Jørn Neergaard Larsen i DA siger:

»Hvis ikke vi havde fået åbningen af det europæiske arbejdsmarked, var det danske opsving brændt ud lang tid før den internationale finanskrise satte ind. Mange virksomheder, der ikke kan tiltrække dansk arbejdskraft, har fundet kvalificerede og motiverede medarbejdere i udlandet. Hvis de ikke havde haft den mulighed, eksisterede de arbejdspladser slet ikke i dag.«

Flest i ufaglærte brancher

3Fs cheføkonom, Anita Vium, har et andet syn på sagen:

»Det koster staten rigtig dyrt, hver gang arbejdsgiverne vælger en udlænding i stedet for en dansker. Det er kun, hvis vi formår at nedbringe antallet af ufaglærte fremover, at den her udvikling vil være god for samfundet. Vi synes, det er fint, at udlændingene kommer og arbejder. Men det vil skabe enten større arbejdsløshed blandt de ufaglærte eller presse lønnen ned for den gruppe, hvis ikke vi lykkes med at give dem en uddannelse. Vi vil få et samfund med større lønforskel eller mere arbejdsløshed for en bestemt gruppe uden uddannelse. Det er et politisk valg, om vi virkelig ønsker det,« siger hun.

Udover de samfundsøkonomiske vurderinger tegner undersøgelsen fra Beskæftigelsesministeriet følgende billede af arbejdsindvandrerne:

Lidt over halvdelen arbejder især inden for industri, rengøring og anden service. De besætter i høj grad job inden for brancher, der bruger mange ufaglærte. Kvinderne arbejder især inden for rengøring samt i social- og sundhedssektoren.

En ud af fem er pendlere, som ifølge undersøgelsen bidrager til produktiviteten i det danske samfund uden at bo her.

Over halvdelen af arbejdsindvandrerne er mellem 26 og 45 år, hvor mange har de mest produktive år på arbejdsmarkedet, og deres beskæftigelsesgrad er omkring 82 pct.