Uddannelsesløft er ulige fordelt

Børn af ufaglærte forældre har fået mindst gavn af de sidste 20 års uddannelsesløft, viser nye tal fra LO. Fagbevægelsen udpeger unges ulige muligheder for at få en uddannelse, som den væsentligste årsag til stigende ulighed i Danmark.

Foto: Kristian Sæderup Fold sammen
Læs mere

Akademikerbørn bliver nærmest født med en studenterhue på hovedet, mens ufaglærtes børn har stor risiko for at runde de 25 år uden studentereksamen eller anden uddannelse.

Det viser en ny hvidbog fra LO, som udnævner uddannelsessystemet til at være den største viderebringer af ulighed.

- Vi kan se, at børns forskellige chancer for at få en uddannelse, er den væsentligste årsag til at uligheden stiger. Selvom alle unge har fået gavn af det uddannelsesløft, der har været, så er det meget ulige fordelt, siger Tine Aurvig-Huggenberger, næstformand i LO.

Hun understreger, at unge fra svage familier sakker længere bagud i uddannelseskapløbet i 2001 end tyve år tidligere.

Lektiehjælp til alle
Er ens forældre ufaglærte, skilt og bor i etagebyggeri, så har man i dag seks gange så stor risiko for at stå uden studentereksamen eller anden uddannelse som 25-årig, som hvis man kommer fra en stærk familie. I 1981 havde de svage familiers børn kun tre gange så stor risiko for at ryge af uddannelsestoget, som børn fra et såkaldt stærkt hjem.

- Det er både et problem for den enkelte og for samfundet, at der så ulige en fordeling af uddannelse. Når vores medlemmer lever kortere tid end andre, har mindre indflydelse på deres arbejde og en lavere indtjening, så kan vi føre det hele tilbage til spørgsmålet om uddannelse, siger Tine Aurvig-Huggenberger.

Ifølge LOs hvidbog, så er det kun 5,5 procent af alle 25-årige, der står uden uddannelse, hvis bare en af deres forældre er akademiker. Er begge forældre der imod ufaglærte, så er det tilsvarende tal godt 35 procent.

- Vi bliver ved med at producere ulighed, så længe vi hvert år poster en stor gruppe børn ud af den danske folkeskole, som hverken kan læse, regne eller skrive. Derfor er vi nødt til at gøre en særlig indsats overfor de børn, der ikke kan få hjælp til lektierne derhjemme, og som kommer i skole uden at have fået morgenmad, siger Tine Aurvig-Huggenberger.

Hun foreslår, at der indføres lektiehjælp til alle, sund og gratis skolemad i frikvarteret og bedre undervisningsdifferentiering.

Rige børn leger bedst
I 3F, der repræsenterer den største gruppe af ufaglærte i LO-familien, bakker man op om kravene.

- Vi har selv lavet en ulighedskampagne med sloganet "Rige børn leger bedst", og det er der en grund til det. Det er i folkeskolen vi skal sætte ind for at bryde den negative sociale arv. Vi har slet ikke råd til at lade være, hvis vi vil klare os i globaliseringen, siger Poul Erik Skov Christensen, formand for 3F.

Han påpeger, at der i 2015 vil være 130.000 flere ufaglærte, end der er behov for. Derfor er det også nødvendigt med en styrket efteruddannelses-indsats.