Ubrugelig krise

Foto: Jens Astrup. Søren Pape på vej til møde i Statsministeriet på Christiansborg, hvor de konservative tidligere på aftenen udtrykte mistillid til Eva Kjer Hansen.
Læs mere
Fold sammen

Der er desværre meget blandt regeringen og dens støttepartier, som ser mere elendigt og perspektivløst ud i dag, end det gjorde i går efter de Konservatives mistillidserklæring til miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen og det efterfølgende krisemøde i statsministeriet mellem partilederne i blå blok.

Interne samarbejdsrelationer er tydeligvis stærkt belastede, særligt mellem V og K, og det bliver ikke nemmere for statsminister Lars Løkke Rasmussen at manøvrere med sin smalle etparti-regering i den kommende tid.

Ansvaret for den opståede situation kan ikke placeres entydigt ét sted. Man må således igen konstatere, at musikaliteten og fleksibiliteten hos regeringen og Eva Kjer Hansen ikke har været påfaldende undervejs i balladen om beregningsgrundlaget for landbrugspakken. Denne sag kunne være landet, og krisen kunne have været undgået.

Men Det Konservative Folkeparti bærer også et betydeligt ansvar for den politiske krises eksponentielt voksende omfang i løbet af tirsdagen og natten til onsdag og de nedsmeltningslignende tilstande i blå blok, hvor det nu fyger med beskyldninger og latterliggørelser oven på det kaotiske forløb.

Det var - selv på baggrund af den alvorlige sag om kreative beregningsmetoder om konsekvenserne af landbrugspakken - helt uventet, at de Konservative ville trække mistillidskortet til miljø- og fødevareministeren. Det er som om den konservative folketingsgruppe er blevet fanget af sin egen positionering i denne sag, der burde være kunne klaret med en næse til ministeren og en mindre tilpasning af landbrugspakkens indhold, som K har ønsket det.

I stedet har den i mere end én forstand ret grønne folketingsgruppe med en uerfaren formand Søren Pape Poulsen i spidsen og en nyvalgt landbrugsordfører Rasmus Jarlov som primær profil valgt at lade sagen udvikle sig til en regulær politisk krise.

Det er en alvorlig sag at forårsage en ministers afgang, følgerne kan være vidtgående for samarbejdet mellem partier også på andre områder end de direkte omfattede i en sag, der bringer en minister til fald, og en god portion mere koldsindighed og taktisk snilde kunne have været ønskelig hos de Konservative.

Det har ikke været til stede.

Man har ikke på noget tidspunkt haft fornemmelsen af, at den konservative gruppe havde et klart mål og en klar strategi med sin kurs i forhold til landbrugspakken - uanset at partiets forargelse over de kreative beregninger af kvælstofudledningen som følge af landbrugspakken har været berettiget, som også syv forskere samstemmende bekræftede det på den høring, der gik forud for gårsdagens dramatiske samråd med Eva Kjer Hansen.

Man valgte at trække tæppet væk under en af Venstre-regeringens internt mest respekterede ministre tilsyneladende uden at overveje grundigt, hvad følgerne af dette skridt mon kunne være.

Følgen blev en fuldtonet regeringskrise, under hvis udfoldelse man kunne se den konservative partileder fare tilsyneladende forvirret ind og ud af Statsministeriet til og fra det møde, Lars Løkke Rasmussen havde indkaldt de blå partiledere til.

Åbenbart havde Søren Pape Poulsen mere travlt med at udtale sig til diverse TV-stationer end med at konfrontere den krise, partiets mistillidserklæring havde afstedkommet. Det så mildest talt ikke kønt ud.

Facit er, at en ministers stædighed førte til, at en urutineret konservativ gruppe og dens ledelse overspillede sine kort, hvorefter statsminister Lars Løkke Rasmussen - også ret uforståeligt - valgte at gøre det hele til et spørgsmål om regeringens potentielle overlevelse, omend man naturligvis må forstå behovet for at markere, at man ikke som regeringsleder tåler, at andre partier i blå blok udløser tvivl om, hvem der egentlig styrer regeringen.

Her til morgen står de Konservative fast på mistilliden, men ingen ved endnu, hvordan statsministeren vil reagere på dette, og der er ikke kommet andre meldinger fra Løkke end det mærkelige tweet, hvormed han i aftes indkaldte de blå partiledere til møde.

Samlet set er det en ubrugelig politisk krise, der nu er skabt. Den skaber ny tvivl om, hvorvidt vigtige reformer og initiativer i den kommende tid kan gennemføres med succes - fra trepartsforhandlingerne til efterårets skattedrøftelser. Landet står midt i en alvorlig flygtninge- og migrantkrise, og den økonomiske vækst er ikke for alvor kommet igang.

Det er ulykkeligt, at det er kommet dertil på baggrund af en sag om kvælstofberegninger, som nok var alvorlig, men slet ikke burde have afstedkommet dette. Det må være et fælles ansvar nu at få klinket skårene og komme videre.