Ubelejligtforslag om tolke

Forslaget fra en gruppe befalingsmænd og officerer om at give omkring 20 irakiske tolke i det sydlige Irak beskyttelse i Danmark er dårligt nyt for regeringen. For forslaget vidner om, at sikkerhedssituationen i det sydlige Irak ikke er til en snarlig dansk tilbagetrækning.

Står det til statsminister Anders Fogh Rasmussen, kan de irakiske styrker inden længe overtage ansvaret for sikkerheden i det sydlige Irak. Og dermed er vejen banet for en tilbagetrækning af de godt 500 danske soldater. Onsdag fastslog statsministeren fra Folketingets talerstol, at han håber, at det kan ske inden den 1. juli, hvor det nuværende mandat for den danske Irak-styrke udløber.

Men med udspillet fra en gruppe danske befalingsmænd og officerer ligner den plan nu i alvorlig grad ønsketænkning.

Budskabet fra befalingsmændene og officererne er nemlig, at sikkerhedssituationen i Basra-området i det sydlige Irak er så dårlig, at det er nødvendigt at tilbyde de omkring 20 irakiske tolke, der arbejder for Danmark i Basra-området, beskyttelse uden for det irakiske slagtehus. Eventuelt ved at give tolkene politisk asyl eller et ekstraordinært ophold i Danmark, så længe de er i livsfare i Irak. Eller indtil der er ro i landet, som det også udtrykkes.

Ifølge en af de danske militærfolk bag appellen kan de irakiske tolke have behov for beskyttelse i flere år.TOLKENES PROBLEM ER, at de på grund af deres samarbejde med den udenlandske styrke i Irak står øverst på dødslisten hos lokale militser, der har optrappet jagten på irakere, som arbejder for »besættelsesmagten«. I oktober blev 17 tolke likvideret, og militserne har tilmed infiltreret den politistyrke, som ifølge den danske regering i løbet af de næste seks måneder skulle være klar til at påtage sig sikkerhedsopgaverne i Basra og omegn.

Forsvarsminister Søren Gade, der i går afviste appellen om at give tolkene beskyttelse, anerkender, at tolkene er truet på livet. Men samtidig understreger han, at den danske styrke netop er i Irak »for at forhindre, at det sker«.

»Når vi tager hjem, skal Irak være et bedre sted at være,« fastslår forsvarsministeren fortsat.

Men det hænger ikke sammen med, at regeringen samtidig lover den krigstrætte danske befolkning, at vi snart kan begynde at se enden på den danske styrkes tilstedeværelse i Irak. Så skal det i hvert fald gå ualmindeligt meget bedre i Basra i de kommende måneder. Og det er der ifølge de danske befalingsmænd og officerer bag appellen ikke noget, der tyder på. For så ville der jo ikke være behov for at give de 20 tolke beskyttelse uden for Iraks grænser.

Forsvarsministeren siger også, at det jo ikke kun er tolkene, der er truet på livet i Irak. Det er landets politifolk eksempelvis også, og ifølge Søren Gade så er den danske indsats jo »omsonst«, hvis vi tager alle de irakere, der skal arbejde for et nyt og bedre Irak, ud af landet for at beskytte dem mod at blive dræbt.

Men det er der heller ingen, der foreslår. Appellen går på, at Danmark skal tilbyde beskyttelse til de ca. 20 tolke, som direkte arbejder for den danske stat og ifølge de danske militærfolk tilmed gør det til UG.

Forsvarsministerens afvisning bakkes op af de andre partier bag udsendelsen af den danske Irak-styrke. Både Dansk Folkepartis næstformand Peter Skaarup og den konservative integrationsordfører Henriette Kjær siger, at det ikke kan lade sig gøre at give gruppen af tolke særstatus. Ønsker de asyl i Danmark, skal deres ansøgninger behandles på linje med andre, siger de samstemmende. Og det betyder, at tolkene skal komme til Danmark. For normalt kan man ikke søge asyl fra et andet land.

Det er den helt formelle forklaring - som står i skærende kontrast til den noget mere smidige og pragmatiske tilgang til problemet, som udvises af de amerikanske myndigheder. USA har således en særlig ordning, der giver irakere eller afghanere ansat af den amerikanske hær mulighed for at få asylstatus, fordi de sætter livet på spil for USA.DEN REELLE FORKLARING på regeringens afvisning er derimod nok snarere, at den i forvejen er under pres for at vise lidt menneskelighed over for irakiske flygtninge generelt og ikke mindst i forhold til de irakere, der sidder i årevis i asylcentrene.

Giver regeringen sig i sagen om de irakiske tolke - og får den Dansk Folkepartis accept til det - kan det puste nyt liv i det generelle problem med de irakiske flygtninge.

Men nok så afgørende: Hvis regeringen anerkender, at tolkenes liv kalder på beskyttelse, bliver det pludselig sværere at forsvare en snarlig dansk exit fra Irak.