Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Ubåden, der natten til fredag blev meldt savnet, er nu fundet. Båden er sunket og Forsvaret fortæller, at den har oplevet tekniske problemer. Ejeren af ubåden meldes at være i god behold, og er blevet sat af i Dragør.
Den selvbyggede ubåd »UC3 Nautilus« der havde opfinderen Peter Madsen og en svensk journalist ombord blev meldt savnet natten til fredag klokken 02:30, da den ikke var vendt tilbage til det aftalte tidspunkt.
Peter Madsen er blev bragt i land på Dragør havn og er efter eget udsagn i god behold. Der er forlydender om, at den svenske journalist blev sat i land tidligere i går aftes og dermed ikke var ombord på båden, da den sank, men det vides endnu ikke, hvor journalisten befinder sig i øjeblikket.
Peter Madsen er opfinder og har selv bygget ubåden Nautilus. Det er den tredje i rækken af ubåde, han har bygget. Under navnet »Raket Madsen« er han også kendt for at bygge rumraketter.
Peter Madsen er nu kommet i land ved Dragør havn og er i god behold.
Flere frivillige både har hjulpet med eftersøgningen af Peter Madsens ubåd. Madsen selv er bragt i land af en privat båd ved navn Silola.
Ifølge Ritzaus oplysninger melder besætningen, at båden har oplevet tekniske problemer.
»En helikopter har været i radiokontakt med ubåden. De fortalte, at de er i god behold, og at de har haft tekniske problemer,« siger Ole Theill, der er vagtholdsleder ved Forsvarets Operationscenter, til Ritzau.
Ifølge TV 2 News er Peter Madsen blevet fløjet væk i en helikopter svøbt i varmetæpper.
Der er endnu ingen meldinger om, hvor den svenske journalist befinder sig.
OPDATERES