Tyrkiske familiesager kulegraves

Når tidligere ægtefæller med fælles børn gifter sig på ny og søger om familiesammenføring i Danmark, får de afslag på afslag. Ombudsmanden undersøger, om der er tale om ulovlig administration.

Foto: Keld Navntoft / Scanpix

Folketingets Ombudsmand graver i konkrete familiesammenføringssager på en mistanke om, at udlændingemyndighederne har givet afslag på samlebånd til ægtefæller, som egentlig har krav på et konkret skøn.

Ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansens undersøgelse startede længe før Berlingske Tidendes afsløringer af Udlændingeservices mangelfulde vejledning om EUs lempelige regler for familiesammenføring. Og den retter sig direkte mod udlændingemyndighedernes forvaltning af udlændingeloven.

I et brev af 29. maj 2008 antyder Ombudsmanden ikke bare, at Integrationsministeriet administrerer Danmarks faste udlændingelov fastere, end der er juridisk dækning for. Han beder også om dokumentation for, at der i sager, hvor tidligere ægtefæller gifter sig igen, gives tilladelse til ægtefællesammenføring, hvis der er tale om stor tilknytning til Danmark, sådan som loven åbner mulighed for.

»Vi har modtaget klager i de såkaldte tyrker-sager, hvor en ægtefælle ønsker at blive sammenført med en tidligere medgift eller ægtefælle, som man har fælles barn med. Vi har sendt en anmodning om en udtalelse fra Integrationsministeriet, hvor vi har bedt om andre sager med henblik på at se, hvilken rolle, at dette at man ønsker at blive ægtefællesammenført med en, man tidligere har været gift med, spiller. Jeg kan bekræfte, at vi undersøger, om der er tale om skøn under regel,« siger Hans Gammeltoft-Hansen.

Mistanken går på, at udlændingemyndighederne kan have tilsidesat pligten til at foretage et individuelt skøn i hver enkelt sag og i stedet have administreret ulovligt efter interne regler. Det medfører en risiko for forkerte afgørelser, fordi selv sager, der på overfladen ligner hinanden, kan være helt forskellige.

»Det her lyder ikke godt,« siger adjunkt Peter Starup fra Juridisk Institut, Syddansk Universitet:

»Udlændingemyndighederne har frataget nogle borgere deres mest grundlæggende rettigheder, hvis det kan godtgøres, at de i realiteten ikke har fået en chance for at bevise deres tilknytning til Danmark.«

Integrationsministeriet ønsker ikke at kommentere sagen under henvisning til Ombudsmandens involvering.