Tyrkernes særlige ret til familiesammenføring skal prøves ved EU-Domstolen

Østre Landsret beder EU-Domstolen om rådgivning i en sag om tyrkisk familiesammenføring. Udfaldet kan få betydning for tusindvis af andre sager, mener advokat.

Østre Landsret har bedt EU-Domstolen om at vurdere en sag om en tyrkisk mand, der har fået afslag på familiesammenføring med sin tyrkiske kone. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2018) Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Tyrkerne har på grund af en over fem årtier gammel aftale med det daværende EF en særlig ret til familiesammenføring i det nuværende EU. Men hvor omfattende er denne regel egentlig, og er de danske stramninger under Fogh-regeringen og fremefter i strid med aftalen fra begyndelsen af 196´erne - den såkaldte associeringsaftale?

Det spørgsmål vil Østre Landsret nu have EU-Domstolens hjælp til at besvare.

»EU-Domstolen har i de seneste år afsagt afgørelser, der kan være relevante i en konkret sag. Og derfor beder vi EU-Domstolen om en vurdering,« siger landsdommer Karen Hald.

Op mod 8.000 andre sager

Sagen handler om en herboende tyrkisk mand, der har fået afslag af udlændingemyndighederne på familiesammenføring med sin tyrkiske kone.

Ifølge parrets advokat, Thomas Ryhl, kan det få betydning for op mod 8.000 andre afslag til tyrkere, hvis EU-Domstolen giver hans klienter medhold.

Der er således omkring 14.000 personer, der er nægtet familiesammenføring siden stramningerne i 00erne, og flertallet er tyrkere.

Karen Hald fra Østre Landsret tør ikke sige, i hvilket omfang vurderingen fra EU-Domstolen vil kunne bruges af andre tyrkere med afslag på familiesammenføringer.

»Det kommer an på, hvor sammenlignelige de konkrete sager er,« siger hun.

EU-forbehold uden betydning

Danmark er på grund af retsforbeholdet ikke omfattet af EUs fælles udlændingeregler. Men forbeholdet gælder ikke i de tyrkiske sager på grund af den gamle associeringsaftale.

»Her er det EU-retten, og den er hævet over dansk ret,« understreger Dorte Sindbjerg Martinsen, der er professor på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

Det er ikke mindst en dom fra EU-Domstolen fra april 2016, der har Østre Landsrets interesse. Dommen slår fast, at EU-landene siden en revision af associeringsaftalen med Tyrkiet i 1980 ikke kan indføre nye begrænsninger i retten til familiesammenføring.

Domstolen antog dog samtidig, at medlemsstaterne godt kan retfærdiggøre nye restriktioner, hvis der er »tvingende almene hensyn« - herunder et hensyn til vellykket integration.