Tvangsansatte og studerende passer ældre

Ti pct. af hjemmehjælperne i København er enten studerende eller personer, som er tvunget i aktivering, selvom ikke alle brænder for faget. Det er med til at skabe en usund kultur, mener forskere og FOA.

En hjemmeplejebil parkeret foran Håndværkerforeningens Plejecenter i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Skandalen i den københavnske hjemmepleje, hvor flere hjemmehjælpere er afsløret i systematisk snyd med hjælpen til de ældre eller psykisk syge borgere, kædes nu sammen med, at kommunen er tvunget til at beskæftige over 1.300 unge kontanthjælpsmodtagere og uddannelsessøgende som SOSU-hjælpere eller SOSU-assistenter, selv om ikke alle er motiverede for at passe og pleje hjemmehjælpsmodtagere.

Det viser en ikke offentliggjort opgørelse fra Københavns Kommune, erfarer Berlingske Tidende.

Læs også: Hjemmepleje lukkes øjeblikkeligt

Kvoten, som udgør omkring 10 pct. af den samlede arbejdsstyrke i hjemmeplejen, er fastlagt via en trepartsaftale mellem regeringen, arbejdsgiverne og fagforeningerne. Men bagsiden er, at fire ud af ti københavnske kvoteansatte forlader jobbet igen, og blandt dem bliver to tredjedele fyret på grund af uduelighed.

»Det er et fejlgreb at tildele så stor en kvote. Man har ikke tænkt på, at det også skal være nogle folk, der er kompetente til at pleje vores ældre, og som har hjertet på rette sted. Man kan jo ikke bare skrabe bunden, som det har vist sig at være tilfældet her. Man kan ikke lukke 1.300 ind og så tro, at man får sublime medarbejdere ud af dem allesammen,« siger medlem af Københavns sundhedsudvalg Birthe Skaarup (DF).

Tvangen driver værket

Også formanden for FOA, Dennis Kristensen, er overrasket:

»Det er et langt større tal, end jeg troede. Og det et bidrag til forklaringen på de problemer, vi ser. Jeg kan næsten ikke forestille mig nogle værre steder at tvangsanbringe folk mod deres vilje, end de steder, hvor man arbejder med mennesker. Det vil sige, at man trækker folk ind, hvor det ikke er lysten, men tvangen, der driver værket,« siger Dennis Kristensen.

Fakta: Her gik det også galt

Professor Niels Åkerstrøm Andersen, Copenhagen Business School, mener, at kommunerne generelt har forsømt at uddanne mellemledere, der ikke bare holder øje med hjemmehjælperne, men også hjælper dem med at prioritere arbejdstiden.

»Det er en ret velkendt problematik, at man skal sørge for, at de medarbejdere, der selv er ufaglærte og svage, oplever en værdi og anerkendelse af det arbejde, de laver. For hvis man ikke opretter en velfærdsledelse, ryger deres selvtillid. Og dermed er der risiko for, at der udvikler sig en usund kultur, hvor nogle ansatte gemmer sig,« siger Niels Åkerstrøm Andersen.

Læs også: »Vi vidste ingenting«

Ifølge en tidligere undersøgelse fra Anvendt Kommunal Forskning (AKF) er det dokumenteret, at hjemmehjælpsmodtagere har størst chance for at klare sig selv, hvis de får hjælp af engagerede og omsorgsfulde hjemmehjælpere.

»Kulturen på arbejdspladsen spiller en betydelig rolle for engagementet. Selvfølgelig får de unge en uddannelse og viden om, hvad der skal til for at styrke de ældres velbefindende. Men meget er afhængig af kulturen, og her spiller ledelsen også en stor rolle,« siger docent Eigil Boll Hansen, AFK.

Formanden for KLs socialudvalg, Anny Winther (V), mener ikke, at der er for mange ufaglærte og aktiverede medarbejdere i hjemmeplejen.