TV der gør en forskel

Med jævne mellemrum falder jeg over et amerikansk TV-show, som sendes på TV3, og som jeg altid ender med at blive indfanget af. »Extreme Make Over – the Home Edition« – på dansk »Ekstrem hjemmeservice« – hedder showet, som igennem lang tid har været en stor succes for TV-stationen ABC, der producerer det.

Programmet går ganske enkelt ud på, at familier, der har haft det svært, men som alligevel har haft overskud til at hjælpe andre, får bygget et helt nyt drømmehus.

Hvert afsnit begynder altid i en bus, hvor showets vært – altmuligmanden Ty Pennington – og hans fire designere er på vej ud til den familie, de skal hjælpe. De ser familiens ansøgningsvideo, hvor man får oprullet en gribende historie. Så overrasker de familien, som bliver ovenud lykkelige for, at de er udvalgt. Man ser de kummerlige forhold, familien lever under, inden dens medlemmer bliver sendt af sted på en uges ferieophold, og så går Ty og hans kumpaner ellers i gang.

Med hjælp fra lokale entreprenører og håndværkere – ofte deltager op mod 1.500 bygningsarbejdere – bliver det gamle hus revet ned og et helt nyt med masser af særlige designergimmicks bygget op på mindre end en uge. Familien vender tilbage til deres nye hus, og ofte får de i tilgift deres huslån betalt eller en collegefond til børnene, som folk fra lokalsamfundet har samlet ind til.

Lad os bare slå fast, at der bliver fældet en hel del tårer!

Det interessante er, at når man så sidder trygt og godt dér i sin sofa foran fladskærmen med al sin skepsis og intellektuelle kapital i højeste gear, er det alligevel svært ikke at blive grebet af de historier, man møder, fordi de ganske enkelt er båret af nogle helt essentielle pointer.

For det første belønner programmet mennesker, som på trods af enorme personlige problemer, dårlig økonomi og generel modgang alligevel har personligt overskud og hjerte til at hjælpe andre. Det kan være den enlige mor med otte børn, som bor i et faldefærdigt hus, men som alligevel lader sin bror med nyresvigt og hans tre børn flytte ind på de bare 76 kvadratmeter, hun råder over. Eller det kan være historien om den lille kræftsyge pige, som bruger al sin tid og kræfter på at samle penge ind, så hun kan købe legetøj til det lokale hospitals børneafdeling. For nu bare at nævne et par eksempler.

For det andet hylder programmet styrken i lokalsamfundet – the community. Ofte er det små byer, Ty Pennington og hans storbysmarte designere kommer ud til, og den pludselige opmærksomhed får, har man indtryk af, folk til at rykke sammen og troppe op for at give en hånd med.

Det handler i bund og grund om at give tilbage til nogle mennesker, som selv har givet en masse uden at forlange at få noget igen.

Selvfølgelig kan man indvende, at der er tusindvis af trængende familier, som ingen hjælp får (selvom folkene bag programmet faktisk også samler mange penge ind fra seerne til diverse organisationer, som arbejder for at forbedre amerikanske børns levevilkår). Man kan også med korslagte arme vrænge ad programmets gennemkalkulerede dramaturgi og til tider næsten følelsespornografiske udtryk.

Alligevel vil jeg uden at blinke hævde, at »Ekstrem hjemmeservice« er et fantastisk TV-program, som jeg i al fald ikke kan undgå at blive berørt af, netop fordi det spiller på flere helt grundlæggende og meget stærke værdier, som vi herhjemme i vort eget danske velfærdssmørhul en gang imellem godt kan synes at have glemt.

Det er stærkt, når mennesker – på trods af deres egne næsten uoverstigelige problemer – ikke bare læner sig tilbage og håber på systemets hjælp, men tværtimod lægger sig i selen for at hjælpe andre mennesker med deres problemer.

Og det er stærkt, når mennesker – naboer, kolleger, venner og bekendte – på eget initiativ finder sammen for at løfte og styrke det lokalsamfund, de alle er en del af.

Så selvom det er et amerikansk TV-program, læren kommer fra, så er det gode værdier at huske på, inden champagnepropperne springer her i kølvandet på al julestressen og gaveræset.