TV 2 afviser at have betalt kilder i Herlufsholm-dokumentar

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblik over dagens vigtigste historier, så du er godt klædt på fra morgenstunden.

 
Ifølge TV 2 blev fire elever bortvist fra skolen i november 2021, fordi de havde optaget videoer af forskellige former for krænkelser. Video: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix. Redigering: Joachim Christian Valentin Werner Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen og velkommen til dagens nyhedsoverblik.

Du kan roligt læne dig tilbage og snuppe en kop kaffe, vi har nemlig scannet nyhedsbilledet og fundet de vigtigste historier til dig.

Her kan du blive klogere på, hvordan de historisk høje priser påvirker danskerne, og hvorfor tusindvis af danske jægere lige nu ikke kan bruge deres våben.

Derudover kan du læse, hvad TV 2 siger til beskyldninger om, at de skulle have betalt tidligere elever på Herlufsholm for at medvirke i en stærkt omdiskuteret dokumentar.

Hæng på, nu går det løs.

Historisk høje priser ændrer indkøbsvaner

Flere vælger discountmærker fremfor dyre alternativer, flere tager turen over grænsen og køber billigt ind i Tyskland, og tilbudsaviserne har kronede dage.

Det er blevet dyrt at være dansker, og de historisk høje priser påvirker den måde, danskerne opfører sig på. Det kan du læse om her på Berlingske i dag.

I en undersøgelse, som interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer har lavet, svarer hver fjerde dansker, at de har købt flere fødevarer på tilbud end normalt, siden krigen brød ud.

Supermarkederne oplever også, at kunderne forsøger at spare mere end normalt.

»De søger mod billigere varianter inden for forskellige varekategorier og i højere grad mod discountbutikker som Fakta og Coop 365 discount,« siger Jens Juul Nielsen, der er informationsdirektør i Coop.

Første patient med amputeret ben har søgt om erstatning

For nylig kom det frem, at flere hundrede patienter i Region Midtjylland kan have fået amputeret deres ben, selvom det kunne være undgået.

Det kan resultere i en erstatning, og den første ansøgning om netop det er nu landet hos Patienterstatningen.

Det skriver dr.dk.

»Lige nu er der mange patienter, der har fået en amputation og ikke ved om det er rigtigt eller forkert, at de fik den foretaget,« siger Karen-Inger Bast, der er direktør i Patienterstatningen.

»Det gør sagen så kompleks, men jeg kan love, at vi kigger på de sager, der måtte komme, med alvor og så hurtigt som muligt,« tilføjer hun.

Amputationsskandalen kom frem i april, da det viste sig, at flere hundrede patienter i Region Midtjylland årligt kan have fået amputeret benet, selvom det kunne være undgået.

Fagfolk har i årevis presset på for hjælp

Og vi bliver lige lidt ved samme sag, men rykker denne gang over i egne spalter.

I årevis har fagfolk nemlig presset på for at få indført regler, som kan sikre, at patienter med karsygdomme kan få samme hurtige behandling som folk med hjertesygdomme.

Presset har dog været forgæves, skriver Berlingske i dag.

»Sygdomme i pulsårerne bør helt klart sidestilles med hjertesygdomme. Det er samme grundsygdom, og de er lige alvorlige,« siger den tidligere formand for Hjerteforeningen, professor Henrik Sillesen.

Flere gange har han opfordret Sundhedsstyrelsen til at anbefale, at karområdet bør omfattes regler om maksimale ventetider.

At gruppen har været overset i årevis kan meget vel være en del af årsagen til amputationsskandalen i Region Midtjylland.

Du kan læse mere om dén sag ved at klikke her.

It-kaos gør jægere våbenløse

Selvom det ikke var færdigt, tog staten alligevel et nyt it-system til at registrere våben i brug i starten af året. Men det er ikke gået ubemærket hen.

Tusindvis af jægere og sportsskytter kan nemlig ikke få de nødvendige tilladelser, de skal bruge til deres våben, skriver Jyllands-Posten i dagens avis.

Det betyder, at jægere ikke kan komme på jagt, våbenhandlere kan ikke sælge våben, og sportsskyttere kan ikke deltage i konkurrencer i udlandet. Det nye system blev indført for at leve op til nye EU-krav.

»Vi havde en forventning om, at det ville være færdigt, nogle uger efter at vi tog det i brug, men det har vist sig ikke at holde stik,« siger Karin Jønler, der er afdelingschef for Politiets Administrative Center, der håndterer våbnene, til Jyllands-Posten.

Finnerne er klar til kamp!

Vi skal også et smut til udlandet.

»I princippet gør det ingen stor forskel for Finland, hvis vi går med i NATO. Vi er allerede klar i dag – helt klar. Vi har gjort vores hjemmearbejde.«

Sådan lyder det fra Jarmo Lindberg, der forlod posten som finsk forsvarschef for et par år siden og stadig er general af reserven.

Berlingske har mødt ham optil, at Finland torsdag ventes at fortælle, at de vil ansøge om medlemskab i NATO.

En beslutning, der ikke bliver velmødt at nabolandet Rusland.

Jarmo Lindberg holder nøje med, hvad der sker på den anden side af den finsk-russiske grænse.

Det kan du læse mere om her i Berlingske ved at klikke her.

Kilder modtog nul kroner

Grundløse og udokumenterede.

Sådan beskriver Lasse Bjerre, der er redaktør for TV 2 Fakta, beskyldninger om, at kilderne i dokumentaren »Herlufsholms hemmeligheder« skulle være blevet betalt for at medvirke.

Det siger han til kulturprogrammet »Babylon« på 24syv.

Beskyldningerne kom fra kunstneren Kristian von Hornsleth, der tidligere på ugen i samme program sagde, at nogle af de medvirkende havde fået 15.000 kroner for at være med.

Kunstneren har selv gået på Herlufsholm, og hans datter går der nu.

Siden TV 2-dokumentaren torsdag i sidste uge rullede over skærmen, har den ikoniske kostskole været centrum for massiv kritik.

I dokumentaren fortæller tidligere elever om en usund kultur med vold, seksuelle overgreb og grov mobning som en del af hverdagen.

Du kan lytte til »Babylon« her.

Det sker der i dag

Igen i dag fortsætter Retten i Glostrup en sag mod en Brøndby-hooligan, der er tiltalt for en stribe voldtægter af unge mænd samt vold, afpresning og trusler.

Derudover skal der igen-igen være samråd om Lynetteholm-projektet på Christiansborg. Det er transportminister Trine Bramsen (S) og miljøminister Lea Wermelin (S), der deler den varmestol. De skal forholde sig til kritik om projektets miljøvurderingsrapport.

Og så planlægger lederen af Stram Kurs, Pasmus Paludan, såkaldte valgmøder i flere svenske byer. Nærmere bestemt er der tale om Frölunda i Göteborg, Norrby i Borås og i Kronogården i Trollhättan.

Rigtig god dag derude.