Tusindvis af danskere er registreret som pengelånere på hemmelige lister på Facebook

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblik over dagens vigtigste historier, så du er godt klædt på fra morgenstunden.

På Facebook florerer lister med oplysninger om dårlige betalere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Fabian Sommer
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen, kære læser – velkommen til overblikket over døgnets vigtigste historier.

Her på Berlingske håber vi, at du får en dejlig søndag – og at et par solstråler trodser den ellers triste vejrudsigt.

I dag skal Frankrig have en ny præsident. Vi følger valget tæt på Berlingske.

Det er også i dag, at det er to måneder, siden Rusland invaderede Ukraine. Du kan som altid følge Berlingskes liveblog her.

I dag skal vi forbi alt fra det franske valg til hemmelige lister på Facebook.

God fornøjelse.

Få overblikket - hver dag


I dagens overblik giver Berlingske dig hver dag et overblik over de seneste udviklinger fra ind- og udland, samt dagens vigtigste historier. Med nyhedsbrevet Berlingske Morgen vil du hver morgen modtage overblikket i din indbakke.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver dag sender mig et nyhedsbrev med de seneste nyheder fra ind- og udland og vigtigste historier om coronavirussen. Nyhedsbrevet kommer hver dag, kl. 7 i hverdagen og kl. 8 i weekenden. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Nye tal er dårligt nyt for kommende gymnasieelever i hovedstaden og Nordsjælland: »Det kan blive rigtig, rigtig grimt«

De nye fordelingsregler på gymnasierne træder i kraft næste skoleår.

Nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser nu, at det især vil ramme de unge i en række nordsjællandske og storkøbenhavnske kommuner.

De vil i mindre grad få opfyldt deres førsteprioritet fremover, når de skal søge ind på gymnasiet.

Fordelingsmodellen har været stærkt omdiskuteret og udskældt, siden regeringen og et politisk flertal blev enige om den i juni sidste år.

Den betyder, at eleverne på en række udvalgte gymnasier i og omkring de større byer i fremtiden skal fordeles efter, hvor meget deres forældre tjener.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har adskillige gange betonet, at der fortsat værnes om elevernes frie valg, ligesom hun har fremhævet, at 84 procent af ansøgerne til stx-gymnasierne i de berørte områder forventes at få opfyldt deres førsteprioritet fremover. I dag er andelen 90 procent.

Men i månedsvis har regeringen ikke villet udlevere beregningerne bag aftalen, der har til formål at sikre en mere blandet elevsammensætning på landets gymnasier.

Efter kritik fra gymnasierektorer og politikere offentliggjorde Børne- og Undervisningsministeriet så pludselig de efterspurgte beregninger for nylig.

Læs historien i Berlingske her.

København skal tage imod dobbelt så mange flygtninge – det møder kritik fra Københavns integrationsborgmester

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har besluttet at ændre den beregningsmåde, der bruges til at fordele ukrainske flygtninge mellem landets kommuner.

Og det møder kritik fra Jens-Kristian Lütken (V), Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester.

»Vi har et presset boligmarked, hvor der virkelig er kamp om pladsen, og der er heller ikke mange kvadratmeter til rådighed til at etablere »ukrainebyer« på. Og så er det også en udfordring i forhold til at finde daginstitutioner og skoler til de ukrainske børn. I mange områder, især de nye byområder, er man presset i forvejen, og borgerne oplever, at deres børn sendes i daginstitution eller skole i midlertidige barakker«, siger Jens-Kristian Lütken til Politiken.

Historien er endnu ikke online, men den er at finde i Politikens e-avis.

I lang tid spillede hun from og uskyldig. Nu har alle set hendes sande ansigt. Det kan koste hende præsidentposten

I dag bliver anden runde af det franske præsidentvalg afgjort.

Berlingske er gået i dybden med førsteudfordreren til præsident Macron: Marine Le Pen.

Hun var nemlig tættere på Élysée-palæet end nogensinde før.

Men i ugerne op til netop anden runde af valget har hun begået en række fejl, som nu har sat Emmanuel Macron tilbage på tronen som storfavorit.

Læs historien i Berlingske her.

Vi følger valget tæt igennem søndagens valgdag.

Danmark deltager ikke i EUs militære operationer. Det gør lande som Norge, Tyrkiet og Brasilien derimod

På grund af forsvarsforbeholdet kan Danmark ikke deltage i EUs militære operationer. Til gengæld har en lang række lande helt uden EU-medlemskab gennem tiden deltaget i EU-ledede operationer.

»Det er normalt, at vi ser tredjelande deltage i missionerne. Sådan har det faktisk været helt fra starten, da EU begyndte at lancere de her operationer på Balkan,« fortæller Christine Nissen, der forsker i europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) til Berlingske.

Venstres Bertel Haarder kalder det absurd.

»Det fortæller mig, at forsvarsforbeholdet er absurd, fordi lande, der ikke er med i EU, jo kan deltage, og det kan vi ikke. Og det tror jeg simpelthen, at de færreste ved. De fleste tror, at forbeholdet giver os handlefrihed. Men det forholder sig stik modsat. Forbeholdet begrænser handlefriheden,« siger Bertel Haarder til Berlingske.

Nye Borgerlige kan ikke se problemet.

Læs Berlingskes historie her.

Tusindvis af danskere er registreret som pengelånere på hemmelige lister på Facebook

På Facebook findes lister med navne på dårlige betalere.

Listerne bliver delt mellem de privatpersoner, der låner penge ud på Facebook til høje renter.

Her registreres navne og oplysninger på dem, der låner penge.

Rasmus Martens, fuldmægtig i Datatilsynet, kalder det til Jyllands-Posten ulovligt.

»Jeg tror, at jeg måske har lånt 20.000 kroner, men det, jeg har skullet betale tilbage, var nærmere 100.000 kroner med renters rente. Nogle udlånere lægger 50 procent oveni, når man ikke kan betale.« Sådan lyder det fra en anonym kvinde, Jyllands-Posten har talt med.

Jyllands-Posten er i besiddelse af flere af disse lister.

Jyllands-Postens historie er endnu ikke online, men at finde i e-avisen.

Det sker i dag

Franskmændene vælger ny præsident. 20.01 ventes de første troværdige prognoser for valgets udfald at blive offentliggjort.

Søndag vil USAs udenrigsminister og forsvarsminister, Antony Blinken og Lloyd Austin, besøge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i Kyiv.

Sanger og skuespiller Barbra Streisand fylder 80 år.