Tusindvis af kvinder i hovedstadsområdet udebliver uden at melde afbud fra de aftaler, som de har om at blive undersøgt for brystkræft på regionens hospitaler.

Dermed må personalet i brystkræftscreeningsprogrammet i Region Hovedstaden spejde forgæves efter patienterne, hvilket er med til at presse kapaciteten til det yderste, og det skaber store frustrationer blandt politikere i regionen.