Tusinder betaler selv for blodprop-scanning

Private lægeklinikker tilbyder folk ultralydsscanninger for at spotte åreforkalkning i tide. Fagfolk er uenige om værdien af undersøgelsen, og Hjerteforeningen mener, at man skal holde sig til sin egen læge.

Kim Harder får scannet sine halspulsårer af overlæge Marie-Louise Grønholdt hos Cardiolab i Hellerup. Foto: Kasper Palsnov Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Frygten for at løbe ind i alvorlig sygdom får stadig flere danskere til at betale en omstridt undersøgelse af egen lomme. De håber, at en ultralydsscanning kan give et fingerpeg om risikoen for en blodprop, så de i tide kan ændre livsstil og tage den fornødne medicin og dermed undgå, at det kommer så vidt.

Op imod 2.000 danskere har det seneste års tid betalt 3.000 kroner for scanningen og en række andre undersøgelser på private klinikker.

Med metoden er det muligt at finde farlig åreforkalkning tidligt, så risikoen for blodpropper nedsættes, oplyser speciallæge i almen medicin Stig Ekkert, som er medejer af en kæde af privatklinikker, Cardiolab.

»Danskere ønsker i stigende omfang at tage vare på eget helbred og sundhed. De er mere opsøgende og har ressourcer til at gøre brug af tilbuddene. Denne type scanninger er meget udbredte i USA, og det vil de også blive i Danmark,« siger Stig Ekkert.

Eksperter er uenige om værdi af scanning

Metoden mødes imidlertid med skepsis af eksperter i Hjerteforeningen og flere lægelige selskaber, der ikke vil anbefale at bruge den på raske mennesker.

»Metoden giver ikke mere viden end de almindelige undersøgelser for risiko for hjertekarsygdom, som man allerede nu kan få foretaget hos lægen,« siger formand for Dansk Cardiologisk Selskab, overlæge, ph.d. Christian Gerdes.

Andre eksperter er til gengæld overbeviste om, at metoden giver brugbar ekstra viden i forhold til de nuværende undersøgelser hos egen læge, hvor scanninger ikke indgår, men hvor folk får vurderet risikoen ud fra blodtryk, kolesteroltal, blodsukker, rygning og patientens øvrige livsstil.

Ifølge Stig Ekkert betaler de fleste de 3.000 kroner for undersøgelserne af egen lomme, men der er tilfælde, hvor udgiften dækkes af forsikringsselskab eller arbejdsgiver.Den stigende interesse for de pågældende undersøgelser har ført til adskillige henvendelser til Hjerteforeningen og praktiserende læger om også at få foretaget ultralydsundersøgelser hér.

Men i et nyt såkaldt »holdningspapir« lægger Hjerteforeningen, Dansk Cardiologisk Selskab, Dansk Neurologisk Selskab samt Dansk Selskab for Almen Medicin nu afstand til ultralydsscanningen efter at have gennemgået forskningen på området.

Konklusionen er, at ultralydsscanning af halspulsårerne ikke kan give ekstra information om raske personers risiko for at udvikle hjertekarsygdom.

De henviser bl.a. til, at undersøgelser kun har vist minimal værdi ved at scanne for tykkelsen af karvæggen, ligesom der ikke findes undersøgelser, som i tilstrækkeligt omfang belyser værdien ved at scanne for plaque, hedder det.

Formanden for Hjerteforeningen, overlæge Henrik Steen Hansen, vurderer, at der ikke er dokumentation for, at ultralydsscanning kan hjælpe raske.

»Hjerteforeningen anbefaler derfor fortsat, at personer, der vil vide mere om risikoen for hjertekarsygdom, går til egen læge og bliver undersøgt ved hjælp af den almindelige risikovurdering,« forklarer Henrik Steen Hansen.

Private klinikker afviser betænkelighederne

Folkene bag de private klinikker samt andre eksperter afviser betænkelighederne og kalder oplysningerne i holdningspapiret »misvisende«. De henviser til, at undersøgelsen hos den praktiserende læge ikke er særligt velegnet til at opspore patienter i risikozonen. En nyere dansk undersøgelse viser, at 90 pct. af de patienter, som rent faktisk blev ramt af en akut blodprop i hjertet, ville være blevet overset af det pågældende såkaldte »scoringssystem«, som lægerne benytter.

Ifølge tilhængerne findes der også nye undersøgelser, som klart påviser værdien af at scanne for åreforkalkning, plaque, når det gælder om at opspore folk med risiko for at få blodpropper.

»Scanninger giver syn for sagen og sikker viden om, hvorvidt der er åreforkalkning. Det får man ikke med den risikovurdering, man får hos sin læge. Hér er der i realiteten tale om gætteri,« siger Stig Ekkert.

I Sundhedsstyrelsen har man umiddelbart ingen indvendinger mod ultralydsscanninger.»Sundhedsstyrelsen ser ikke nogen patientsikkerhedsproblematikker i det, så længe loven overholdes,« konstaterer enhedschef Søren Brostrøm i en e-mail til Berlingske.

Styrelsen finder dog heller ikke grundlag for at udbrede metoden og indføre generel befolkningsrettet screening for hjertekarsygdomme, medmindre »fagfolkene mener, der fremkommer ny viden f.eks. fra randomiserede kontrollerede interventionsstudier«. Altså store undersøgelser hvor den ene gruppe får de nuværende risikoundersøgelser og den anden halvdel får scanningen og behandles, hvis den viser noget.

»Så hører vi gerne om det,« siger Søren Brostrøm.