Tusinder af syge går i biobanken med deres gener

Rigshospitalet opretter ny biobank med blodprøver fra ca. 20.000 patienter om året til forskningsbrug.

Titusindvis af syge danskere vil i de kommende år få indsat deres blodprøver i en enorm biobank, hvor de pågældendes DNA-profiler vil blive brugt til forskning frem mod nye, banebrydende behandlinger af en stribe sygdomme.

Biobanken får til huse på Rigshospitalet i København, hvor overskydende materiale fra blodprøver til diagnose og behandling fra hospitalets årligt ca. 20.000 nye patienter vil blive frosset ned med mulighed for senere at blive brugt i forskningsprojekter. Det kan være til at undersøge, om f.eks. gen-mutationer kan være medvirkende årsag til udvikling af en given sygdom eller har betydning for, hvor meget eller hvilken medicin forskellige patienter har brug for.

»Den nye biobank kan få enorm betydning for forskning i en lang række sygdomme. Teknologisk er der mulighed for f.eks. at undersøge, om et stort antal patienter med en bestemt sygdom har en fælles mutation, der gør, at de er disponeret for den pågældende sygdom. Tilsvarende bliver der bedre muligheder for at undersøge, hvorfor patienter med den samme sygdom reagerer forskelligt på f.eks. kemoterapi, så man ad den vej kan nå frem til at yde en mere individuel, skræddersyet kræftbehandling,« siger lægelig direktør på Rigshospitalet Jannik Hilsted.

De første blodprøver ventes i løbet af få måneder - når den endelige finansiering er på plads - at blive sat ind i den nye biobank, som herefter vil vokse med ca. 500 prøver om ugen. Forskerne vil så ved hjælp af en stribe registre, f.eks. landspatientregisteret, cancerregisteret og dødsårsagsregisteret - i anonymiseret form - kunne koble materialet med oplysninger om de personer, som DNA-profilen stammer fra. Systemet er opbygget, så det senere også vil kunne modtage blodprøver fra patienter, som behandles på andre hospitaler i Region Hovedstaden, så det samlede antal nye årlige prøver, der sættes ind i biobanken, kan nå op på op imod 50.000 om året.

Når systemet introduceres, vil samtlige patienter, som skal have taget en blodprøve på Rigshospitalet, få en skriftlig information om biobanken. Heraf fremgår, at prøverne automatisk vil blive lagt ind i banken - det vil sige i bankens 80 grader kolde frysere i et særlig aflåst lokale - medmindre patienten ikke ønsker det. I så fald skal den pågældende sørge for, at vedkommendes beslutning registreres i Sundhedsstyrelsens såkaldte vævsanvendelsesregister.

Der vil også blive skarp kontrol med, hvilke forskere der får adgang til at bruge materialet i biobanken. Hvert forskningsprojekt skal vurderes og godkendes af et internt udvalg på Rigshospitalet samt videnskabsetisk komité.

Der findes i forvejen en stribe biobanker, f.eks. har Hvidovre Hospital prøver fra adskillige tusinde hiv-patienter fra hele verden, hvilket bruges til at forfine behandlingen af sygdommen. I andre tilfælde kan en biobank bestå af æggestokke fra kvinder, der skal i behandling for kræft, og efter endt behandling får den transplaneret tilbage igen. Mange biobanker er således enten kædet sammen med bestemte sygdomme eller består af prøver fra et meget stort antal mennesker, både syge og raske.

Fordelen ved den nye biobank på Rigshospitalet er således ifølge Jannik Hilsted, at den består af et stort antal prøver fra folk med mange forskellige sygdomme, så forskningen kan foregå meget målrettet.