Trussel mod Scandlines stopper færgetrafik

En trussel har onsdag ført til, at Scandlines har indstillet færgesejladsen til både Tyskland og Sverige. Free/Scandlines Fold sammen
Læs mere

Rederiet Scandlines indstillede onsdag eftermiddag sejladsen på ruterne til både Tyskland og Sverige.

Det skete som følge af en trussel, der blev indtelefoneret til rederiets servicecenter.

»Da vi ikke ved konkret, hvad truslen går ud på, har vi valgt at indstille sejladsen mellem Gedser-Rostock, Rødby-Puttgaarden og Helsingør-Helsingborg,« sagde kommunikationschef Anette Ustrup Svendsen til Ritzau.

Ifølge Anette Ustrup Svendsen blev flere af færgerne evakueret, mens andre onsdag eftermiddag ventede på tilladelse til at gå i havn og blive tømt.

Ifølge Ekstra Bladet var truslen specifikt rettet mod en færge på vej fra Rødby til Puttgarden.

/ritzau/