»Truslerne er mere virkelige, end de fleste af os går og tror«

Ifølge Sir Adam Thomson, Storbritanniens repræsentant i NATO, bør alliancen forberede sig på en konventionel krig i Europa. Danmark kan vælge mellem at øge forsvarsbudgettet eller miste indflydelse.

NATO – og dermed også Danmark – er nødt til at opruste for at imødegå de mange trusler mod alliancen – ikke mindst fra Rusland, fastslår den britiske NATO-ambassadør Sir Adam Thomson. Foto: Sara Gangsted Fold sammen
Læs mere

Sir Adam Thomson udtaler ordene omhyggeligt, så det dystre budskab trænger igennem:

»Truslerne er mere virkelige, end de fleste af os går og tror. De unge mennesker i vores lande, vores børn, har aldrig kendt til en farlig verden, hvor vores nationale sikkerhed var truet. Det har ændret sig. Det er den i dag,« siger den britiske NATO-ambassadør.

Han er i Danmark for at deltage i en forsvarskonference i Udenrigsministeriet. Med sig har han samme opfordring, som også amerikanerne i februar sendte til Danmark: Brug flere penge på forsvaret.

Budskabet er simpelt, men den nye virkelighed og truslerne mod NATO-alliancen, som Adam Thomson henviser til, involverer både »truslen fra syd« – Islamisk Stat, borgerkrigen i Syrien og migrationen mod Europa – og ikke mindst EUs kæmpestore, uforud­sigelige nabo mod øst.

»Ikke kun fordi Rusland spenderer store pengesummer, som landet dårligt nok har råd til, på militæret. Men fordi Ruslands opførsel og sprogbrug er så truende, som den er – især i forhold til Danmark,« siger han og minder om den advarsel, som den russiske ambassadør i marts 2015 sendte til den danske regering:

Hvis Danmark vælger at udstyre flåden med radar- og/eller missilsystemer for at indgå i NATOs missilskjold, »bliver danske krigsskibe mål for russiske atommissiler«, skrev Mikhail Vanin i et debatindlæg i Jyllands-Posten.

»Det er ikke en normal diplomatisk tone,« siger Adam Thomson og nævner også de russiske missilbaser omkring Det Baltiske Hav, ubådsaktiviteten i Nordsøen og en særdeles kapabel cyberhær som facetter af truslen fra Rusland.

Ifølge NATO-ambassadøren må alliancen forholde sig til risikoen for en konventionel krig på det europæiske kontinent.

»Det mener jeg, desværre. Jeg siger ikke, at der er en meget stor sandsynlighed for det. Men ødelæggelserne ville være så massive, at det kræver seriøs og omhyggelig planlægning at undgå det. Det er lidt som med en atomreaktor: En nedsmeltning er ikke særligt sandsynlig, men hvis den sker, er konsekvenserne ganske alvorlige. I europæisk sikkerhedspolitik kan man oversætte det til større forsvarsbudgetter og planlægning over for scenarier, vi ikke har arbejdet med i mere end 20 år,« siger Adam Thomson.

NATO skal ikke være truende

Han afviser, at en ny kold krig mellem Vesten og Rusland er under opsejling:

»Vi er nødt til at skræddersy vores politik til netop ikke at ende i den situation og holde døren åben for, at fremtidens Rusland kan blive en mere naturlig del af det europæiske kontinent. En del som føler sig mindre truet og derfor ikke bruger så mange ressourcer på dets forsvar, så vi heller ikke selv er nødt til at gøre det samme,« siger Adam Thomson, som mener, at der i dag er tale om »en fundamentalt anderledes situation« end under Den Kolde Krig:

»Dengang var Sovjetunionen overlegen hvad angik konventionelt militær, og NATO-alliancen måtte forlade sig på at have atomvåben som modsvar. I dag er situationen omvendt. NATO er militært overlegen, og risikoen er de russiske atomvåben.«

Lyder det ikke som et våbenkapløb?

»Jeg håber ikke, det ender der, men jo, der er en risiko for et våbenkapløb. Men i modsætning til under Den Kolde Krig vil vi alle sammen gerne samarbejde med Rusland, hvor vi kan. Det er Ruslands rolle i atomaftalen med Iran et godt eksempel på. Vi prøver også at gøre NATOs beredskab så let og uprovokerende og ikke-truende over for Rusland som overhovedet muligt,« siger Adam Thomson og understreger, at NATO stadig er åben over for et større samarbejde med Rusland.

Hvad er Ruslands plan?

»Det må du spørge hr. Putin om – hvorfor han følte det nødvendigt at invadere Ukraine eller ændre europæiske grænser med magt ved at annektere Krim, meget på samme måde som han gjorde i Georgien i 2008. Planen lader til at være at stadfæste russisk magt og indflydelse omkring Rusland. At underminere suveræniteten hos Ruslands naboer får på en eller anden måde Rusland til at føle sig mere sikker,« siger Adam Thomson.

»Det er en meget anderledes tilgang end i det vestlige Europa, hvor vi er vant til åbne samfund og grænser. Men vi er nødt til at adressere den trussel.«

Kampfly er ikke nok

I øjeblikket bidrager USA suverænt mest til NATO-alliancen, og blandt andet på grund af Ruslands uforudsigelighed bør EU ifølge briterne påtage sig et større militært ansvar. I 2014 gav NATO-landene håndslag på at arbejde for at øge de nationale forsvarsbudgetter til omkring to procent af bruttonationalproduktet. Danmark bruger omkring én procent ifølge det nuværende forsvarsforlig, som skal genforhandles næste år.

»Danmark er en stemme for balance, fornuft og realisme i NATO, som vi (briterne, red.) sætter stor pris på. Men hvis Danmark vil bibeholde dets styrke og position inden for alliancen og fortsat sidde med ved bordet i toppen af det internationale samfund, vil I være nødt til at øge jeres forsvarsbudget,« siger Adam Thomson.

Ifølge den britiske embedsmand er det ikke nok, at Danmark gennem årene beredvilligt har stillet kampfly og styrker til rådighed for alliancen.

»Jeg argumenterer for et større output, og det vil kræve mere input. De væbnede danske styrker leverer ganske godt i NATO på et lille budget. De ville klare sig endnu bedre med flere ressourcer.«

Hvad hvis vi beslutter, at der ikke er flere penge at finde?

»Tja. Så vil andre dele af det danske samfund nyde godt af den beslutning. Og Danmarks internationale slagkraft vil blive en lille smule mindre.«