Trusler sender politiet i højere beredskab

Politiet har anholdt en mand i en aktion, der forløb udramatisk, oplyser politiet på Twitter.

En 48-årig mand er onsdag eftermiddag blevet anholdt i Esbjerg i forbindelse med trusler mod politiet, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Politiet fortalte tidligere onsdag, at man har modtaget henvendelser om en mand, der på nettet streamer forskellige trusler. Derfor forhøjede man beredskabet for politiet.

Det er uvist, om det er den pågældende mand, der er blevet anholdt, da politiet ikke ønsker at oplyse mere.

Kommunikationsmedarbejder Mads Dollerup-Scheibel fortæller, at politiet ikke kan oplyse nærmere.

Onsdag fortæller også Nordjyllands Politi, at man har modtaget en række anmeldelser om trusler, og det betyder, at politiet arbejder i området omkring Tårs i Vendsyssel.

Nordjyllands Politi ønsker ikke at kommentere, hvorvidt de to sager har noget med hinanden at gøre, fortæller Christian Brinck, presseansvarlig ved Nordjyllands Politi.

Alligevel henviser han dog til Syd- og Sønderjyllands Politi - som ikke ønsker at udtale sig.

/ritzau/

/ritzau/