Truslen fra Rusland koster milliarder til forsvaret

Udspillet til et kommende forsvarsforlig forener en lang række ønsker fra NATO, herunder flere penge. Men der er flere udfordringer blandt andet med en ny brigade, der formentlig først vil være klar om mange år.

ARKIVFOTO Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Regeringen vil give forsvaret et betydeligt økonomisk løft de kommende år, og udspillet til et nyt forsvarsforlig opfylder dermed en lang række ønsker fra NATO. Dels at Danmark i lighed med de fleste andre medlemslande sætter ekstra milliarder af til forsvaret og dels, at Danmark båndlægger 20 procent af de øgede forsvarsbudgetter til nyanskaffelser.

»Vi kommer selvfølgelig ikke denne gang op på at bruge det, der er NATOs mål – to procent af bruttonationalproduktet (BNP). Men vi opfylder ønsket fra NATO-mødet i 2014 i Wales, hvor alle var enige om, at man skulle bevæge sig i den retning inden for ti år,« sagde forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) ved fremlæggelsen af udkastet.

Forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig frem til slutningen af 2023 er nu gået i gang. Der vil gradvis ske en stigning i forsvarets samlede budgetter startende med 800 mio. kroner næste år, til man når 4,8 mia. kroner i 2023. De skal lægges oveni de 21,7 mia., forsvaret i forvejen bevilges årligt. Det vil sige, at Danmark når op på at bruge 1,3 procent af BNP på forsvaret. I dag ligger det på 1,17 procent. Det nye budget opfylder – siger flere forskere – ønsket om et betydeligt løft af forsvaret, som regeringen også har lovet.

»Jeg synes, at det er et fornuftigt udspil. Det viser, at vi tager truslen fra Rusland alvorligt uden at gå hele vejen. Det er et balanceret udspil,« siger lektor Henrik Breitenbauch, leder af Center for Militære Studier ved Københavns Universitet. Henrik Breitenbauch hæfter sig især ved, at dannelsen af en helt ny brigade på godt 4.000 mand, der skal fungere uafhængigt i en kampsituation også uden for Danmark og som skal kunne sendes i kamp inden for 180 dage, er en god anledning til at få mere moderne og nyt udstyr på plads.

»Brigaden skal have en del kapacitet tilført. Det er en brigade, der virkelig kan sættes ind og operere selvstændigt,« siger Henrik Breitenbauch.

Brigaden er en af de centrale dele af det nye forsvarsudspil sammen med en styrkelse af flådens fregatter med indkøb af en række nye kortrækkende og senere langtrækkende missiler. Missilerne skal kunnen skyde russiske missiler af typen Iskander ned i en krigsituation. De offensive Iskander-missiler har Rusland opstillet i Kaliningrad, hvorfra de kan ramme Danmark, Sverige og de baltiske lande også med atomvåben. De nye »danske« missiler bliver enten af typen SM-2 og/eller SM-6 og er rent defensive missiler, som kan ramme Iskander-missilerne, inden de når deres mål. Nogle havde ønsket et mere slagkraftig missiltype som Tomahawk, men det bliver ikke til noget i denne omgang.

Glæde over at få tilført midler

NATO sender hvert år en ønskeseddel til de enkelte medlemslande om hvilke kapaciteter, man ønsker for at kunne styrke det fælles forsvar i alliancen. En af de ting, som Danmark denne gang ikke ønskede at imødekomme, var et luftoptankningfly, som ville koste for meget og dermed gå ud over andre former for indkøb især til brigaden, som skal bruge topmoderne materiel i form af artilleri, luftforsvarsmissiler og kampvogne samt i øvrigt en række nye pansrede mandskabsvogne, der dog er bestilt.

»Det at indkøbe nyt materiel til forsvaret er ikke bare noget, man gør. Det er en proces at producere materiel. Derfor starter vi også blødt med i 2018 at sætte 800 milioner kroner ekstra af til forsvaret for så i 2023 at ende på 4,8 mia. ekstra. For brigaden er formentlig ikke fuld funktionsdygtig med alt det nye materiel før i 2023,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Forsvarets officersforening, HOD, er tilfreds med de økonomiske rammer i forsvarsudspillet.

»Det er positivt, at man har tilført midler til forsvaret, og det er også positivt, at man har besluttet at blande sig mindre i, hvordan forsvaret bruger pengene. Men jeg er bekymret over, at regeringen ikke har taget højde for de kritikpunkter, vi fremførte i den hvidbog, vi offentliggjorde i september. Den viser, at der er store huller i systemet, som ikke klares i det her forslag, og der er problemer med rekrutteringen og fastholdelsen af officererne og i øvrigt problemer i forhold til mobilitet. Det, man har lavet, og som vi har frygtet, er at give forsvaret mere kapacitet uden at tage de grundlæggende personalemæssige problemer alvorligt,« siger formanden for HOD, Niels Tønning.

Socialdemokratiets forsvarspolitiske ordfører, Henrik Dam Kristensen, er som udgangspunkt positiv inden forhandlingerne for alvor begynder.

»Det er et godt udgangspunkt, og det vi vil kigge på, er især afsnittene om beskyttelse mod cyberangreb. Det er bekymrende, det der foregår, og jeg kan godt forestille mig, at vi skal styrke forsvaret mod cyberangreb yderligere«, siger han

Forsvar mod cyberangreb er også med i det nye forsvarsudspil, fordi russerne har optrappet angrebene mod NATO-landenes IT-systemer. Der ligger et tilbud i det kommende forlig om, at danske erhvervsvirksomheder kan få en alarm i deres systemer, så de kan advares, hvis et større angreb mod deres systemer er i gang. Mærsk oplevede for få måneder siden et sådant angreb, og hvis russerne ønsker at lamme hele Danmark, er det en alvorlig sag, siger forsvarsministeren.