Truslen dør med de enlige gerningsmænd

I kølvandet på skudmassakren i München er medier og myndigheder optaget af, om hændelsen skal defineres som terror eller som en enkelt mands galskab. Men hvad forskel gør det egentlig?

Tusindvis af tyskere samledes I går foran indkøbscentret Olympia i den sydtyske storby München for at mindes ofrene for skudattentatet. Foto: Christof Stache Fold sammen
Læs mere

To gange inden for en uge er Tyskland blevet ramt af blodige angreb begået af unge mænd. Først 18. juli, hvor en 17-årig afghansk flygtning gik bersærk med en økse i et tog nær Würzburg, og igen fredag, da en 18-årig tysk-iransk mand myrdede løs i München.

Begge gange blev landet ramt af sorg og fortvivlelse, men de to handlinger adskiller sig alligevel markant. For mens økseangrebet blev anset som islamistisk terror, er angrebsmanden i München indtil videre blevet beskrevet som en enlig galning uden andet motiv end, at han var fascineret af masseskyderier. Om gerningsmanden var terrorist eller galning ændrer ikke på de efterladtes sorg, men det er ifølge terrorforsker Magnus Ranstorp en vigtig forskel.

»Vi er ikke længere bange for gerningsmanden, for han er død, og hans handling er definitivt afsluttet. Terror, derimod, lever videre, også selv om gerningsmanden dør. Uanset om det er højreekstremistisk eller islamistisk terror tilhører det en højere ideologi, som er en større trussel end den enkelte gerningsmand,« siger han.

Intet politisk motiv

Den juridiske og strafferetslige definition af terror afhænger af, om handlingen skaber en større trussel for befolkningen end de umiddelbare ofre, og om den bygger på et ønske om at ændre samfundet. I går kom det frem, at den 18-årige, der stod bag skyderierne i München, havde skrevet et manifest forud for sine handlinger. Dog fastholder politiet, at der ikke var tale om et politisk motiv.

Kort efter angrebet slog politiet alarm og meddelte, at der var tale om en »akut terrorsituation«. Tusindvis af politifolk blev sat ind på at sikre byen og ransage gerningsmandens hjem. Samtidigt begyndte solidaritetserklæringer at strømme ind fra alverdens ledere, heriblandt den franske præsident, François Hollande, der fordømte, hvad han anså for at være et terroranslag.

»Politiske ledere har interesse i at udvise handlekraft og sætte skub i politiske processer, og det er lettere at gøre, når der er tale om terror,« siger Magnus Ranstorp.

Ransagningen viste dog ingen tegn på, at gerningsmanden skulle have politiske motiver, og snakken om terrorisme forstummede lørdag blandt de tyske myndigheder.

I stedet blev gerningsmanden karakteriseret som en »klassisk amokløber«, der stod alene bag sit angreb. Den tyske kansler, Angela Merkel, har fordømt angrebet og understreger, at gerningsmanden ikke havde forbindelser til terrororganisationer.

»I friheden og medmenneskeligheden ligger vores styrke,« sagde Merkel og opfordrede tyskerne til at fortsætte deres liv som hidtil.

Den udtalelse ser Magnus Ranstorp som et forsøg på at inddæmme højreekstremistiske grupperinger, der også kunne have en interesse i at bruge skudmassakren politisk.