Godmorgen! Trump er ankommet til topmøde i Frankrig. Men først dagens andre vigtige overskrifter.

Tophistorier 

  1. Israel tager sig til hovedet over Trumps våbenhvile med Iran: »Krigen er tabt«

  2. Han er øjeblikkets mand i britisk politik. Han vil smide migranter ud på »en myggeinficeret ø og lade myggene om resten«

  3. Bent Winther: Der er tilgivelse for meget i politik, men ikke sexkrænkelser. Dyhr tabte sin kamp med et brag

  4. Ikonisk træner langer ud efter ny regel, der tager fodbold »som gidsel« under VM. Søndag blev hans pointe tydelig

  5. En gigantisk yacht har lagt til kaj i København. Dens ejer er blandt verdens rigeste og sanktioneret af Ukraine

Dagens vigtige: Tvivlen om Trump

Donald Trump og Emmanuel Macron under en arbejdsmiddag mandag på Hotel Royal i Évian-les-Bains.
Donald Trump og Emmanuel Macron under en arbejdsmiddag mandag på Hotel Royal i Évian-les-Bains. Dominique Jacovides/Ritzau Scanpix

En optimistisk Donald Trump ankom sent mandag eftermiddag til den østfranske kurby Évian-les-Bains, hvor dette års G7-topmøde afholdes.

Stående ved siden af værten, Emmanuel Macron, bedyrede den amerikanske præsident, at han dagen forinden havde haft en »rigtig god samtale« med henholdsvis Volodymyr Zelenskyj og Vladimir Putin.

»Jeg tror faktisk, at vi måske kan gøre noget der. Det tror jeg virkelig. Jeg tror, de begge er åbne over for det,« sagde Trump med henvisning til topmødets helt centrale emne: Krigen i Ukraine og mulighederne for en fredsaftale.

Ved sidste års G7-topmøde i Kananaskis i Canada skred Trump før tid. Ikke mindst på grund af uenigheder om krigen i Ukraine.

Denne gang har Macron gjort sig store anstrengelser for at give præsidenten, hvad han vil have. 

Det fremhæver Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent, Simon Kruse, i en optakt i dagens avis.

Topmødet blev blandt andet flyttet på grund af Trumps fødselsdag. Tidligere planer om at drøfte klima blev taget af bordet. Og så skal præsidenten til statsmiddag på Versailles-slottet til ære for 250-året for USAs uafhængighed.

De europæiske lederes udfordring er dog det opkald på knap en time, som Trump havde med Ruslands præsident, påpeger Simon Kruse.

Her forsøgte Putin at overbevise Trump om, at G7-lederne har tænkt sig at fylde ham med løgn, som han ikke skal lytte til.

»Håbet hos Macron, britiske Keir Starmer og den tyske kansler, Friedrich Merz, er, at Ukraines stærkere stilling på slagmarken også gør indtryk hos Trump,« skriver Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent.

Et planlagt møde mellem Trump og Zelenskyj tirsdag morgen vil give et fingerpeg om, hvorvidt det lykkes.

Dagens Pilestræde

Norske Marius Borg Høiby, søn af kronprinsesse Mette-Marit, står over for en foreløbig dom på fire års fængsel

Han er fundet skyldig i 36 ud af 40 anklager, herunder voldtægt af to kvinder. 

Med den norske opbakning til kongehuset på et lavpunkt, undersøger Pilestræde i dag dommens potentielle konsekvenser.

Kongehuskommentator ved Berlingske, Jakob Steen Olsen, er gæst.

Lyt med her.

Pilestræde

Norske Marius Borg Høiby, søn af kronprinsesse Mette-Marit, står over for en foreløbig dom på fire års fængsel. Han er fundet skyldig i 36 ud af 40 anklager, herunder voldtægt af to kvinder. Med den norske opbakning til kongehuset på et lavpunkt, undersøger Pilestræde dommens potentielle konsekvenser. Gæst: Kongehuskommentator ved Berlingske, Jakob Steen Olsen. Vært: Alexander Wils Lorenzen.

Fik du læst?

  • Præstationer | Erling Haaland er en af verdens største fodboldspillere. Professor fremhæver en enkel morgenrutine, som hjælper ham med at præstere.

  • Fyring | Han arbejder med techno i ørerne og går ikke op i at tjene penge – her er historien om Casper Kirketerp-Møllers uundgåelige fyreseddel.

  • Gastronomi | God, enkel mad lavet af lokale råvarer og bygget på en Michelin-koks erfaring. Det lyder som opskriften på et vinderkoncept. Det var det langt fra.

God dag!