Tronfølgen skygger for EP-valget

Ændring af tronfølgeloven skulle hive opmærksomheden til EP-valget. Nu ser ændringen ud til måske ikke at blive vedtaget, og mens debatten raser om kongefamilien, har kandidaterne til Europa-Parlamentet fået endnu sværere ved at få opmærksomhed.

Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) kan fra sit lille kontor i Udenrigsministeriet konstatere, at han har sendt kongehuset og regeringen på kurs mod et pinligt nederlag: Tronfølgeloven er med dagens galluptal for alvor i farezonen for slet ikke at blive vedtaget.

Dermed ser Foghs berømte politiske næse ud til at have fejlet, og ganske sigende drejede snakken i Snapstinget i går sig ikke længere om valget til Europa:

»Jeg vil sige, som Svend Auken engang har sagt: Jeg er republikaner, men jeg er ikke praktiserende,« lød det således muntert fra den radikale Niels Helveg Petersen ved froskostbordene i går. Væk er pludselig al snak om EU-kandidaterne Jens Rohde, Dan Jørgensen og de andre. De risikerer nu – takket være Foghs påfund om at sætte tronfølgen til afstemning samme dag – at få en endnu sværere vej til danskernes opmærksomhed.

Særligt efter, at tidligere uderingsminister Uffe Ellemann-Jensen i dagens avis tilkendegiver, at han er i tvivl om han vil stemme ja eller nej ved tronfølgevalget. Mette Frederiksen fra Socialdemokraternes ledelse erklærer, at hun er republikaner – dog stemmer hun ja til ændring af tronfølgeloven – og flere SFere siger nu åbnet, at de stemmer blankt.

Men det mest bemærkelsesværdige er, at Christiansborg åbner for en diskussion, som ellers har været lukket i årevis: Politikernes forhold til kongehuset.

Kun Enhedslisten har hidtil turdet markedsføre sig i opposition til kongehuset, og tonen overfor det lille venstrefløjsparti har været hård. Den drillende tone har været afløst af en hånlig attitude. Når de ved Folketingets åbning viser deres nej til kongehuset ved at vente med at komme ind i salen, til kongefamilien er ankommet, lyder de bidende kommentarer:

»Er jeres ure gået i stykker«, eller »Nå, kan I ikke passe tiden?«.

Helt galt gik det i 2001, da Enhedslisten havde rejst en forespørgselsdebat, fordi det havde vist sig, at der var noget galt med lovgrundlaget for, at kongehuset ikke betalte moms.

Mens Enhedslistens Søren Søndergaard forklarede problemet fra talerstolen, forlod daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) helt uhørt folketingssalen en stund. Formanden – Margrete Auken – måtte kalde Nyrup på plads.

»Det er, som om man trykker på en øm byld, hver gang vi debatterer kongehuset. På den ene side kan de jo godt se, at det er rigtigt, når vi for eksempel siger, at de ansatte ved kongehuset skal have overenskomster. På den anden side er de så bange for at kritisere kongehuset, at reaktionsmønsteret bliver fuldstændig uforudsigeligt«, har Søren Søndergaard siden fortalt.

Det seneste debat omkring kongefamilien var forslaget fra Socialdemokraternes Svend Auken og de Radikales Niels Helveg Petersen om helt at afskaffe statsrådet. Det er her dronningen underskriver landets love. Det er afskaffet både i Norge og Sverige, men herhjemme har regeringen afvist alle tanker i den retning – ligesom dronning Margrethe har udtalt, at hun heller ikke ønsker statsrådet afskaffet.

Det på trods af, at det åbenbart ikke altid er en fest. Således kunne tidligere transportminister Flemmming Hansen (K) i sin erindringsbog fortælle, at »for enkelte var det endda så afslappende, at de blundede hen. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen blev ’berømt’ for sin evne til at få et blund.«

Ifølge politikerne følger kongefamilien godt med i dansk politik.

Det er klart kronprins Frederik, som scorer højest blandt politikerne. Han er så ligetil, at nogle politikere til tider er dus med ham. Omvendt er det med dronning Margrethe. Hun modtager også mange rosende ord, men det skyldes ikke hendes evner for smalltalk. Hun opretholder distancen og flere fortæller, at samtalen nemmere går i stå. Det gælder dog ikke i forhold til Svend Auken:

Ved en fest bød tjeneren på tobak. Dronningen tog en cigaret, og Svend Auken gjorde det samme. Hun blev overrasket og spurgte:

»Ryger De«?

»Nej, kun når jeg er i dårligt selskab«, smilede Svend Auken. Dronningen tav i tyve lange sekunder, inden et diskret smil fik den drevne politiker til at ånde lettet op.

Anderledes er det dog med prins Henrik. Når man spørger politikerne, om han følger med, så svarer en tidligere minister: »Ja, altså i fransk politik«.

Helt galt gik det ved en middag i forbindelse med statsbesøget af den tyske præsident, Johannes Rau, i 2002. En kongelig lakaj prikkede daværende justitsminister Lene Espersen på skulderen – prins Henrik ønskede at tale med hende. Efter kort tid vendte en temmelig forvirret justitsminister tilbage til sit bord: Prins Henrik troede, at hun var den tyske ambassadørfrue.

Men selv om der nu er kommet lidt hul på debatten i Folketinget, så har republikanere som Anders Samuelsen, Mette Frederiksen og Claus Hjort Frederiksen lang vej igen.

For som Lars Løkke Rasmussen (V) sagde til Dansk Folkepartis Jesper Langballe, da kongefamilien forlod hofballet i 2003 med larmende trompeter og farvestrålende uniformer:

»Der er sgu mere stil over det her, end hvis vi havde været inviteret til fest hos en præsident Nyrup«.