Trods store flygtningestrømme: Flygtninge får historisk hurtigt asyl i Danmark

Flygtninges ventetid i asylsystemet var i perioden 2013-2015 rekordlav. Det skyldes især den store indvandring fra Syrien.

ARKIVFOTO Vandrende flygtninge spærrer den sønderjyske motorvej E45 onsdag d. 9. september 2015- - Se RB 09-02-2016 00:59- - Fotograf var i færd med at tage billeder af de 300 flygtninge, der gik på motorvejen. Nu skal han i retten. En fotograf fra Politiken hives nu i retten, efter at han 9. september sidste år valgte at ignorere politiets anvisninger på den Sønderjyske Motorvej. (Foto: Claus Fisker/Scanpix 2015) Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker

Danskerne fik syn for sagn, da 300 flygtninge pludselig vandrede fra Padborg mod Rødekro midt på E45-motorvejen i begyndelsen af september 2015.

Inden året var omme, havde flere end 21.000 personer lagt en søgning om asyl.

Men trods de høje asyltal, som Danmark oplevede i perioden 2013-2015, væltede det ikke umiddelbart læsset i asylsystemet.

Flygtninge, der fik opholdstilladelse i perioden 2013-2015, ventede i gennemsnit under seks måneder på at få deres asylsag afgjort. Det er den korteste ventetid siden 1993, viser en ny stor undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Den korte ventetid i 2013-2015 skyldes især, at en stor del af flygtningene kom fra samme oprindelsesland, Syrien.

»Der kan være flere grunde til den korte ventetid. Den måske væsentligste handler om dem, der kommer hertil. Mange syrere er kommet til Danmark, og der har ikke været megen tvivl om, at de har behov for beskyttelse, og at man ikke kan sende dem tilbage. Det gør sagerne lettere at afgøre. Det afspejler sig også i en meget høj anerkendelsesprocent - næsten alle, der kommer hertil, får en midlertidig opholdstilladelse,« siger Camilla Hvidtfeldt, der forsker i indvandring og integration ved Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Anerkendelsesprocent for de syriske flygtninge var nærved 100 i Danmark i 2016.

Kurven stiger og falder over år

Ifølge undersøgelsen skiller ventetiden sig ud tre gange i perioden fra 1993 til 2016.

I 1995-1996, da mange kom til Danmark på flugt fra krigen i Jugoslavien, var ventetiden i snit 26 måneder for dem, der endte med at få ophold.

Den anden periode er årene efter årtusindsskiftet, hvor tiden var præget af få flygtninge og mange politiske opstramninger på indvandrerpolitikken. Om de mange stramninger kan være med til at forklare den meget lange ventetid, kan man ikke sige med sikkerhed, understreger Camilla Hvidtfeldt.

»Omkring 2002 sker der en masse politiske stramninger. For eksempel sløjfes de facto-begrebet, så det bliver sværere for krigsflygtninge at opnå opholdstilladelse, reglerne for familiesammenføring strammes, og det bliver lettere at afvise en asylansøger med nær tilknytning til et andet land. Stramningerne kan have betydet, at systemet lige standser lidt op. Anerkendelsesprocenten falder også markant i de år. Det kan se ud som om, man er i tvivl om, hvordan mange af ansøgningerne skal håndteres,« siger Camilla Hvidtfeldt.

Og så perioden fra 2006 og frem, hvor ventetiden begyndte at falde. I 2016 sås igen en lidt stigende ventetid, hvilket ifølge undersøgelsen kan hænge sammen med sammensætningen af asylansøgerne, hvor der igen er færre syrere.

God nyhed, men...

Eva Singer er asylchef hos Dansk Flygtningehjælp og kalder det en god nyhed med den relativt korte ventetid.

»Det er helt klart godt for den enkelte. Når de her almindelige dagligdagsting, man er vant til selv at tage sig af - at handle, at sende sine børn i skole - er sat ud af kraft, så påvirker det det enkelte menneske. Det samme gør usikkerheden, om man får lov til at blive eller bliver sendt tilbage igen,« siger Eva Singer.

Men hun understreger også, at fokus et sted har det med at fjerne fokus andet sted.

»Blandt andet sidder afghanerne og venter ret længe i asylsystemet i disse år. Det kan være svært at forstå, at man selv skal blive på asylcentret, mens andre, der lige er ankommet, får hurtigt ophold,« siger hun.