Trods grufuldt billede: Svært at retsforfølge Syrien-kriger fra Ishøj

For første gang er der dukket billeder op af en dansker fotograferet med lig og afhuggede hoveder i Syrien. Justitsministeren vil have Syrien-krigere retsforfulgt men erkender, at det er svært at rejse straffesager.

26. juli lagde den 25-årige dansker, Mohammad, billeder af sig selv med skamferede lig og afhuggede hoveder ud på Facebook. Han rejste ifølge sin familie til Syrien i september sidste år for at kæmpe for IS. Billedet er et udsnit og taget fra Facebook. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

På det første billede knæler han, mens han holder hånden hen over et afhugget hoved på jorden. Så følger en række billeder af afhuggede hoveder spiddet på et hegn samt billeder af maltrakterede og stadig blodige lig. De sidste to billeder viser manden, der smilende poserer og peger på afhuggede hoveder og en hovedløs krop, der hænger fastgjort til hegnet.

Den gruopvækkende billedserie adskiller sig ikke umiddelbart fra strømmen af ekstremt blodige billeder fra krigen i Syrien, der florerer på internettet. Og så alligevel. Det er nemlig første gang, at der dukker billeder op af en dansker, der poserer i Syrien og praler med afhuggede hoveder.

Det var Radio24Syv, der i går kunne afsløre billederne, som er taget af 25-årige Mohammad fra Ishøj, der i dag har skiftet navn til Jacob. Han forsvandt 2. september sidste år, oplyser Københavns Kommune. Ifølge bekendte og familie til den 25-årige tog han til Syrien, hvor han har tilsluttet sig den ekstremt voldelige islamistiske bevægelse Islamisk Stat, IS.

Justitsminister Karen Hækkerup (S) er chokeret over billederne.

»Jeg håber, vi på et tidspunkt kan få fingrene i nogle af de her folk og få dem retsforfulgt for nogle af de forbrydelser, de er med til at begå. Det kræver, at man kan sige præcis, hvem der har deltaget i hvad og hvem, der er blevet slået ihjel, og at man kan løfte bevisbyrden. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg håber på, at vi kan komme til at lave nogle straffesager. For sådan nogle forbrydelser, som vi ser her, kræver simpelthen, at folk får deres straf,« siger ministeren.

Prøvesag kan skabe klarhed

Ifølge Politiets Efterretningstjeneste har mere end 100 danskere deltaget i den syriske borgerkrig. Heraf er mindst femten blevet dræbt. Ikke en eneste Syrien-kriger er blevet retsforfulgt i Danmark.

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet, peger på, at der allerede i dag er muligheder for at retsforfølge Syrien-krigerne.

»Der er ingen grund til at supplere straffeloven for at få ram på dem, der tager af sted for at kæmpe eller bistå de kæmpende, for der er allerede et væld af bestemmelser, der kan bruges, hvis beviserne ellers er tilstrækkelige,« siger han.

Jørn Vestergaard siger, at det kan dreje sig om overtrædelser af straffelovens terrorbestemmelser eller eventuelt paragraffen om forbud mod at yde »bistand til fjenden«, da IS kan betragtes som en fjende af Danmark.

»For at føre en straffesag frem til domfældelse er det nødvendigt for anklagemyndigheden at løfte bevisbyrden og godtgøre, at der faktisk er tale om en person, der har været med på det forkerte hold, det vil sige i en terrorgruppe, f.eks. IS. Det vil være afgørende for udfaldet af en straffesag, om PET kan kortlægge tilstrækkelig præcist, hvilke aktiviteter de udrejsende har deltaget i,« siger han.

Helene Højfeldt Jakobsen er ph.d.-stipendiat på Juridisk Institut ved Aarhus Universitet, hvor hun forsker i de juridiske problemstillinger ved at retsforfølge personer, der deltager i konflikter i udlandet. Eksempelvis i Syrien.

»Det er et endnu uafklaret juridisk spørgsmål, hvordan man skal behandle de personer, der tager i krig i Syrien. Det er ifølge den internationale humanitærret ikke ulovligt at deltage i en væbnet konflikt, men kan være det under national strafferet, eksempelvis i henhold til terrorbestemmelserne,« siger hun og peger på, at det endnu er uafklaret, hvordan man rent juridisk karakteriserer de privatpersoner, der drager i krig i udlandet.

»En eventuel prøvesag vil skabe mere klarhed på området, da vi i dag har en situation, hvor krigsretten og straffelovens terrorbestemmelser støder sammen. Det komplicerer sagen ud over det helt åbenlyse problem med at indsamle beviser for forbrydelser,« påpeger Helene Højfeldt Jakobsen.

Billeder er propaganda for en dødskult

Billederne fra Syrien er lagt på Facebook 26. juli kl. 00.04 af Mohammad selv, men er efterfølgende blevet fjernet. Berlingske er i besiddelse af de ni billeder i serien, som efter alt at dømme er taget på det centrale torv i den syriske provinshovedstad Rakka. Billederne er lagt på Facebook kort efter at styrker fra Islamisk Stat erobrede en militærbase uden for det Islamisk Stat-kontrollerede Rakka. I den forbindelse var der i juli adskillige rapporter og billeder af massehenrettelser af syriske soldater.

Mindst 80 blev dræbt, og over 200 er meldt savnet.

Magnus Ranstorp, der er terrorekspert og forskningschef på Försvarshögskolan i Stockholm, bemærker, at stakittet på billederne af den danske mand går igen på andre billeder, hvor tilhængere af Islamisk Stat poserer med mishandlede lig.

»Det fremstår som et typisk trofæbillede, ligesom hvis man havde skudt en zebra på en safari. Men det er samtidig propaganda, som skal sende en besked: »Det her sker, hvis vi får fat i jer. Du kommer ikke bare til at dø; vi skærer dig også i småstykker«,« siger Magnus Ranstorp.

Den svenske terrorforsker beskriver IS som en »dødskult« og forklarer, at propagandaen er en vigtig del af gruppens fortælling om sig selv.

»Deres ideologi er bygget op omkring en dommedagsprofeti. For dem handler det her ikke om at etablere den islamiske stat; det handler om at møde døden og komme i paradis. De elsker døden mere, end vi elsker livet. De tror på, at de er de udvalgte, som skal opfylde en profeti, nærmest som en dødskult,« siger Magnus Ranstorp.

Radio24syv har opsøgt den 25-åriges bror, der bor i Ishøj med sin familie. Han bekræfter, at personen på billederne er hans bror, og at han opholder sig i Syrien. Men broren ønsker i øvrigt ikke at sige noget.

Berlingske tilbageholder Mohammads fulde navn af hensyn til hans families sikkerhed.