Måske er ironien ikke helt død alligevel. I hvert fald vil nogen gerne forsvare den.
Komikergruppen »Drengene fra Angora« sang for 20 år siden »Rejsesangen« med en tekst, som på overfladen gjorde sig lystig på bekostning af sorte mennesker.
Den nylige racismedom fra retten i Holstebro, hvor en 28-årig mand blev idømt syv dages betinget fængsel for at have publiceret racistiske vittigheder, fik juraprofessor Frederik Waage til at frygte, at »ironien er død«, og at dommen sagtens kunne betyde, at »Rejsesangen« ville udløse syv dages betinget fængsel til Drengene fra Angora, hvis de opførte sangen i dag.
Men Esben Pretzmann, som sang den i dag 20 år gamle sang som en tredjedel af komikergruppen, står imidlertid stadig på mål for den gamle sang, skriver DR, som har genbesøgt 00ernes satire netop i anledning af den omtalte dom.
»Aben er deres bedste ven«
I radioprogrammet P1 Debat på Danmarks Radio bliver Esben Pretzmann spurgt, om han stadig ville synge sådan en sang i dag.
»Ja, det har jeg ikke noget problem med,« lød svaret prompte fra Esben Pretzmann.
Teksten lyder blandt andet:
»Først tar' vi til Afrika, hvor alle de er sorte, og ingen tøj har på
De ligger i en hængekøje. Dovner hele dagen og spiser kun banan
Og aben er deres bedste ven. Altid er de sammen, de ligner jo hinanden«
Esben Pretzmann siger ifølge DR, at den satiriske sang er en parodi på racisme – en antiracistisk sang. Samtidig mener han, at satireelementet kan forstås af alle, som kan sætte sig ind i en kontekst.
Han giver også udtryk for, at man ikke kan sige noget, hvis man hele tiden skal tage hensyn til, om folk forstår det. Og hvis folk ikke forstår, er de velkomne til at spørge.
