Tre spørgsmål – og bud på svar: Hvorfor skyder banderne igen i de københavnske gader?

Den seneste uges skudepisoder på åben gade rejser blandt andet spørgsmålet, om det endnu en gang trækker op til bandekrig.

Onsdag 19. september denne uge blev der affyret skud på Ragnhildsgade på Nørrebro i København. Gerningsmændene skød fra en bil i fart, og fordi en politipatrulje var ganske tæt på, udviklede det sig til en ildkamp, da betjentene skød tilbage. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mindst syv gange den seneste uge har kriminelle grupper skudt med skarpt mod hinanden på åben gade i og omkring København.

Onsdag skød ukendte personer fra en bil mod en gruppe unge på gaden – og en politipatrulje var så tæt på, at betjentene kunne skyde tilbage mod bilen. Torsdag blev en 30-årig mand ramt af skud på Glostrup Torv.

For et år siden resulterede en konflikt mellem to grupperinger i København i omkring 35 skyderier på åben gade, hvor tre blev dræbt, og flere blev såret, herunder tilfældige ofre. Men de seneste måneder har der været fredeligt i gaderne. Nu bliver der skudt igen, og Berlingske forsøger her at give svar på de centrale spørgsmål i bandekonflikten.

Michael Kjeldgaard, politiinspektør, Nationalt Efterforskningscenter (NEC)

»Det er en eviggyldig regel, at ubalance mellem grupperingerne betyder, at nogle grupperinger vil forsøge at tage en større del af magten og dermed kontrollen med kriminelle markeder.«


1. Hvorfor skyder bandegrupperinger igen mod hinanden på åben gade?
Ifølge flere kilder er der splittelse i gruppen kendt som Brothas, der var den ene stridende part i konflikten sidste år. Angiveligt er det to Brothas-fraktioner, som hver især har allieret sig med andre grupperinger, der bekriger hinanden. Brothas har traditionelt holdt til i boligområdet Mjølnerparken på Nørrebro. Den ene fraktion af banden er ifølge politiet gået sammen med kriminelle fra Nordvestkvarteret, mens den anden gruppe angiveligt er gået sammen med en gruppe fra Greve og Hundige.

Ifølge lederen af Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC), Michael Kjeldgaard, er »personer internt i den her gruppering begyndt at bekrige hinanden«.

Hvad splittelsen i Brothas konkret går ud på – interne magtkampe, penge, narkotika, uenighed om strategi eller personlige stridigheder – ved formentlig kun de personer, der deltager i konflikten.

Det er også værd at bemærke, at der siden sidste år er sket en magtforskydning i bandemiljøet i København. Loyal to Familia, der sidste år var en betydelig magtfaktor, står ifølge kilder svækket tilbage efter bandekonflikten sidste år. Bl.a. har LTFs afdeling i Tingbjerg nord for København forladt banden, mens et stort antal LTF-medlemmer er blevet idømt hårde straffe efter skudepisoderne sidste år.

Den udlægning deler Michael Kjeldgaard fra Rigspolitiet. Han vurderer, at omkring halvdelen af LTF-banden i øjeblikket sidder bag tremmer.

»Det svækker dem selvfølgelig, at de har færre medlemmer på gaden til at udgøre en magtfaktor,« siger han og tilføjer:

»Det er en eviggyldig regel, at ubalance mellem grupperingerne betyder, at nogle grupperinger vil forsøge at tage en større del af magten og dermed kontrollen med kriminelle markeder,« siger han.

2. Er skyderierne en isoleret konflikt, eller er der en større bandekrig på vej?
Den forskudte magtbalance i miljøet er den store joker, for de seneste år er der også kommet nye spillere til i miljøet i form af rygmærkeklubber og andre grupperinger fra udlandet, som søger indflydelse i Danmark. Og det er svært at gennemskue, hvad der sker, når bandemedlemmer begynder at skifte tilhørsforhold på kryds og tværs og tidligere »brødre« pludselig slås mod hinanden.

Hos Rigspolitiet lyder vurderingen dog, at den igangværende konflikt er afgrænset regionalt.

»Vi vurderer på nuværende tidspunkt, at der er tale om en regional konflikt i det storkøbenhavnske område. Vi ser ikke tegn på, at det her vil eskalere til en national konflikt. Vi anser det i store træk for at være afgrænset til det storkøbenhavnske område, groft sagt.«

3. Bør beboerne i de ramte områder være bekymrede?
En del af beboerne i de ramte områder er utrygge, men Københavns Politi understreger, at der er sat hårdt ind over for bandeskyderierne.

»Vi er massivt til stede i form af civil og uniformeret patruljering, så vi kan få slået ned på det her uvæsen,« har politidirektør i hovedstaden Anne Tønnes sagt.

Derudover etablerede Københavns Politi tidligere på ugen en såkaldt visitationszone på Nørrebro og i Nordvest. Et greb, som kraftigt udvider politiets mulighed for at stoppe og visitere personer og køretøjer. Vestegnens Politi har ligeledes øget patruljeringen i Ishøj, Herlev og Glostrup.

»Det helt overordnede mål er at få standset skyderierne i det åbne rum. Det er prioritet ét, for det er fuldstændigt uacceptabelt. Det sker ved massiv tilstedeværelse og maksimal pres på banderne, blandt andet via de værktøjer, som politiet har med de såkaldte »bandepakkebestemmelser«. Det sker også ved forebyggelse og tryghedsskabende aktiviteter. Næste prioritet er efterforskningen for at stille gerningsmændene til ansvar for deres gerninger, og jeg vil gerne igen minde om, at mange af dem, der skød sidste år, er blevet idømt massive fængselsstraffe,« siger Michael Kjeldgaard.