Tre sigtes for råt overfald på ansat i Skat

Politiet når gennembrud i sag om grov vold mod kvindelig ansat i Skat. Tre mænd fra København er anholdt.

Efterforskere har i lang tid forsøgt at opklare sagen om en gruppe mænds overfald på en kvindelig ansat i Skat i Silkeborg. Free/Politiet Fold sammen
Læs mere

Fem måneder efter et groft overfald på en medarbejder i Skat i Silkeborg har politiet anholdt tre mænd i sagen, oplyser politiet torsdag.

Kvinden var på vej på arbejde, da hun blev slået ned nær sit hjem. Flere gange blev hun slået med knyttet næve i ansigtet og på kroppen. Resultatet var flere brud på kæbe og ribben.

Ifølge politiet skal motivet til volden søges i det faktum, at hun arbejder i Skat.

De tre mænd er alle fra københavnsområdet og er henholdsvis 28, 36 og 47 år, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse torsdag.

En anklager vil fredag i Retten i Herning bede dommeren om at varetægtsfængsle de tre anholdte.

/ritzau/

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!