Tre personer sigtes for spionage i Danmark

Mandag klokken 15 vil PET orientere om en sag, hvor tre personer sigtes for spionage i Danmark.

Tre personer sigtes for spionage i Danmark.

Det fremgår af en indkaldelse til en pressebriefing i Politiets Efterretningstjeneste, PET, mandag.

Pressemødet afholdes klokken 15.

Det er en kortfattet pressemeddelelse, og derfor står det ikke klart, hvad der nærmere er tale om, end at det er en sag om spionage i Danmark.

Der er endnu heller ikke nærmere oplysninger om de tre personer.

Ved pressemødet vil chefen for PET, Finn Borch Andersen, give en kort orientering om sagen, oplyser PET.

Opdateres...

/ritzau/