Tre personer faldt ned fra Møns Klint – ingen kom til skade

Umiddelbart virker tre personer, som er faldet halvvejs ned fra Møns Klint, okay, skriver politiet.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tre personer faldt omkring halvvejs ned ad Møns Klint søndag eftermiddag.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter.

Politiet fik anmeldelsen klokken 13.38 og kort før klokken 16 søndag eftermiddag oplyser politiet på Twitter, at ingen af de tre kom til skade.

De er alle sluppet med forskrækkelsen, skriver politikredsen.

»To personer var ved politiets ankomst selv kommet ned på stranden. Den sidste person sad på skrænten og blev reddet op af redningspersonale,« skriver politiet videre.

Det er uklart, hvad der er skyld i, at de tre personer faldt ned fra klinten.

Møns Klint rejser sig 128 meter over havets overflade, og klinten er omkring syv kilometer lang.

/ritzau/